Guide:
Klimahandling

For at kunne gå forrest i den grønne omstilling skal du dels tilegne dig en basal viden om, hvad klimaforandringerne går ud på, men også sætte dig ind i de regler og den lovgivning, der har betydning for jeres type virksomhed.

Hvad er drivhuseffekten? Hvor meget er et ton CO2? Hvordan vil klimaforandringerne påvirke de forskellige dele af samfundet? Hvilken grøn lovgivning er på vej i Danmark, i EU og globalt? Og hvilke nye teknologier er på vej, som kunne bidrage til at gøre din virksomhed mere klimavenlig?

Kan du svare på spørgsmål som disse, vil det styrke dine muligheder for at gøre virksomheden mere klimaeffektiv.

Derfor bør du lære de grundlæggende begreber om den grønne omstilling at kende. Og løbende holde dig orienteret i udviklingen på området. Du skal kort sagt opsøge viden og aktivere din klimaradar. Det vil ikke alene gøre dig i stand til at se muligheder i forhold til for eksempel markeder, arbejdskraft og lån, men også forudse de mulige risici, som kommende lovgivning, investorkrav eller konkurrentpres vil kunne medføre.

Få mere viden om de vigtigste klimabegreber i vores klimaordbog.

Data er et afgørende element i arbejdet med bæredygtighed. Dels er data en forudsætning for at kunne måle på, om virksomheden udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Og dels kan data fungere som dokumentation for, at virksomheden rent faktisk er så klimaeffektiv, som den giver omverdenen indtryk af.

Derfor skal du indsamle og danne dig et overblik over dine CO2-udledninger. Det gør du ved at lave et såkaldt klimaregnskab. Du kan med fordel tage udgangspunkt i GHG-protokollens tre scope-kategorier. Det giver dig ikke blot et billede af, hvor stort din virksomheds klimaaftryk er, men også af hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport og indkøb. Læs mere om scope 1, 2 og 3 nedenfor. 

Med et klimaregnskab i hånden får du nemmere ved at finde frem til de rette klimaløsninger. Og du vil have mulighed for at sammenligne din virksomhed med andre virksomheder – er I med helt fremme på klimaområdet, eller halter I efter jeres konkurrenter?

Derudover kan du bruge klimaregnskabet strategisk, for eksempel til møder med banker eller investorer, der i stigende grad tilgodeser klimaambitiøse virksomheder, eller som led i reklamefremstød eller kommunikation med alt fra kunder og kommende medarbejdere til journalister og NGO’er.

Du kan få hjælp til at udarbejde et klimaregnskab med vores værktøj, ESG Profilen, der giver dig muligheden for at beregne dine udledninger i Scope 1, 2 og dele af Scope 3. I ESG Profilen kan du også få overblik over andre områder af din virksomheds bæredygtighed, og beregne dine ESG-nøgletal. Det kan eksempelvis være sygefravær, medarbejdsomsætning, ligestilling og andet. At arbejde med ESG gør dig i stand til at arbejde med miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed, og kan give dig konkurrencefordele fordi det kan gøre dig mere attraktiv over for kunder, investorer, banker og andre interessenter.

Der er mange måder at reducere på inden for alt fra energi, transport, affald og leverandører (se nedenfor, hvor du allerede nu kan sætte ind). Måske er der produkter, der skal laves helt om eller udgå, fordi de forhindrer dig i at nå dine klimamål.

Og hvilke investeringer i grøn teknologi giver bedst mening? Når indsatsområderne er fundet kan du lægge en plan for finansiering og ansvarsfordeling. Du kan sagtens allerede nu påbegynde indsatser til at reducere selvom du ikke har lavet et klimaregnskab eller kun delvist har lavet et klimaregnskab. Sætter du gang i initiativer vil de nemlig altid vise sig i klimaregnskabets tal senere.

Skal du lykkedes med omstillingen, er det vigtigt at kunne tænke langsigtet. Det skyldes at der både er fastsat nogle meget langsigtede klima- og miljømål fra politisk side (frem til 2030 og 2050), hvilket betyder at beslutninger der træffes dag til dag skal ses i forhold til at verden langsomt men sikkert bevæger sig mod klimaneutralitet.

Og tager du ikke valg, der er rettet mod denne udvikling, kan du risikere at låse din bane fast på længere sigt. F.eks. ved at investere i produkter eller teknologi, der måske er rentabelt i dag, men som på sigt vil gøre at du taber i klimaregnskabet. Som leder skal du altså kende til de helt lange linjer i samfundet og dernæst kunne trække dem ned på et dag-til-dag niveau.

Dertil har klimaeffektive investeringer i teknologi ofte en længere tilbagebetalingshorisont end konventionelle investeringer. Det kan f.eks. være investeringer i varmepumper eller investeringer i anvendelse af overskudsvarme.

Klimaudfordringen er så forgrenet ud i hele samfundet, at et ensidigt fokus på egen matrikel sjældent løser meget. De grønne løsninger kræver tætte partnerskaber mellem offentlige og private sektorer, hvor aktører fra vidt forskellige verdener skal kunne arbejde sammen mod fælles mål. Og det stiller krav til dig som leder. Du skal nemlig kunne bevæge dig ud i de yderste led af virksomhedens værdikæde og lave løsninger med partnere og kunder – ja selv konkurrenter. Måske kan du udnytte nabofabrikkens overskudsvarme? Eller omvendt?

Mange virksomheder er for længst gået i gang med at måle og reducere udledninger i værdikæderne og ikke blot på egne kontorer og fabrikker. Det gælder både for de store internationale virksomheder, som kan skabe store CO2-reduktioner ved at finde grønne løsninger i deres globale værdikæder.

Men også for mindre virksomheder, der kan hente store besparelser på det samlede CO2-regnskab ved at stille øgede krav til for eksempel emballageleverandører om brug af mere bæredygtige materialer eller krav om at delkomponenter skal være produceret med brug af vedvarende energi. Ved at gå i dialog med dine leverandører om deres klimabelastning øger du muligheden for at reducere din virksomheds samlede CO2-udledning – og det er det, du i sidste ende vil blive målt på.

En faldgrube, når virksomheder skal skabe grønne forandringer, er, at ledelsen glemmer at involvere og engagere medarbejderne i processen.

Skal man for alvor sætte skub i den grønne omstilling, er det nødvendigt at få alle med. Og ikke mindst at skabe en fælles forståelse for projektet. Jo mere du inkluderer medarbejderne, desto mere vil de få lyst til at engagere sig. Og det er vigtigt, da medarbejderne skal være med til at drive omstillingen i praksis i alle led af organisationen. 

For eksempel kan det være en god idé at holde en workshop, hvor du får medarbejdernes input til, hvor I kan reducere. De er ofte tættere på kilderne til udledningerne, og kan se muligheder, som lederen ikke altid kan.

Sørg også for, at medarbejderne får de rette nye kompetencer, hvad enten det handler om at optimere brugen af maskiner, være med til at udarbejde et klimaregnskab eller kunne foretage nye grønne indkøb.

Du kan eventuelt følge op på jeres forskellige bæredygtighedsindsatser ved at have klima og bæredygtighed med som et fast punkt til MUS-samtalen, som det er tilfældet i flere virksomheder og kommuner.

Det er vigtigt at kommunikere til omverdenen om de gode klimaresultater, I skaber. Omverdenen forventer nemlig, at I bevæger jeg i en mere klimaeffektiv retning. Og så kan I lige så godt fortælle om det, når der er nyt på klimafronten. Men sørg for at have dokumentationen på plads. Ellers viser I ikke, at der er reel handling bag ordene, og brug af ord som 'bæredygtighed', 'grøn' eller 'klima' vil blive anset som greenwashing. 

Forbrugerombudsmanden har udgivet en guide til grøn markedsføring, der stiller store krav til, hvornår man kan kalde et produkt for bæredygtigt. For eksempel kræver det en fuld livscyklusanalyse af et produkt for at kunne dokumentere, at et produkt rent faktisk er bæredygtigt.

Læs forbrugerombudsmandens guide til grøn markedsføring.

Endeligt skal du gøre op med dig selv, hvad der er din virksomheds eksistensberettigelse i et større perspektiv. Hvordan er din virksomhed en del af den grønne omstilling? Hvilke muligheder har virksomheden for at udvikle bæredygtige løsninger, som alt fra forbrugere, kunder og kommuner vil efterspørge?

Det er vigtigt at tænke ind i virksomhedens vision eller purpose. For kun ved at vise, at virksomheden bidrager til den grønne omstilling – og dermed tager samfundsansvar – kan du fremover stille kunder, investorer, banker og andre samarbejdspartnere tilfredse. At arbejde med bæredygtighed – ikke mindst i forhold til klimaet – er kort sagt ikke længere et valg. Det er et krav, du som virksomhed skal leve op til, hvis du vil forblive konkurrencedygtige og kunne levere resultater i fremtiden.