Tilbage til oversigten

Lean ledelse i praksis - Online

Lean kan implementeres i alle afdelinger, hvor de samme processer og arbejdsgange gentager sig. En succesfuld implementering af lean giver styr på virksomhedens processer og ressourcer, høj produktivitet, motiverede medarbejdere og tilfredse kunder.

På dette online fag får du indsigt i et af de mest anvendte værktøjer til at optimere processer, skære overflødige elementer fra, sætte kunden i centrum og involvere dine medarbejdere. På faget træner du din evne til at skitsere effektive løsninger og kommunikere dem tydeligt.

Fjern spild og ret fokus imod det, der skaber reel værdi for kunderne

Lær at bruge redskaber som De 5S'er, Kanban tavler og De 7 spildtyper
Bliv i stand til at analysere og kvalificere årsager til flaskehalse, spild og overflødige processer
Lær at opbygge et velfungerende team, som bidrager aktivt til arbejdet med lean
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse


Vi tilbyder også dette forløb som jobrettet uddannelse, til dig der er ledig. Tag Lean ledelse i praksis som del af en Akademiuddannelse i ledelse.

Målgruppe
Akademifaget er både for dig, der vil arbejde som lean-konsulent og dig, der som leder eller medarbejder skal arbejde med lean i praksis.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

"Kurset blev en øjenåbner for mig i forhold til mine erfaringer og min egen arbejdsmetode. Det var top professionelt, og underviseren var super kompetent."

- Mette Buus, Bramming Plast Industri

Lean ledelse akademifag

Akademifagets forløb

Fagmodulet strækker sig over 6-8 uger. Undervisningen består af en række moduler, hvor du vil møde:

  • Direkte fremlæggelse fra lærer 
  • Selvstudie af tekster og film
  • Arbejde med opgaver individuelt og i grupper
  • Fremlæggelse af opgaver med feedback

I de 3 første uger af forløbet vil der være en række undervisningsmoduler og opgaver, hvor du selv kan tilrettelægge, hvornår du vil arbejde. 

Udover disse moduler vil du deltage på en online samling hver dag mandag til torsdag, hvor du vil møde de øvrige kursister samt underviseren. Disse online samlinger bruges til at diskutere og arbejde med dagens emne. 

I uge 4 og 5 arbejdes der med opgaver i praksis, og der skrives eksamensopgave. Der er løbende sparring og støtte fra underviseren.

Uge 6 er til forberedelse og afholdelse af eksamen.

I undervisningen har vi fokus på, hvordan du anvender lean i praksis, og vi inddrager de erfaringer, som du og de andre deltagere har gjort sig med lean. Undervisningen er struktureret omkring fire hovedtemaer, som er skitseret i følgende model og forklaret nedenfor:

 

Lean ledelse

Introduktion til lean-filosofien og værktøjerne
Du bliver først og fremmest introduceret for lean-filosofien og de værktøjer, den tilbyder. Vi øver anvendelsen af værktøjerne på cases fra virkeligheden og har fokus på, hvordan man bruger lean i praksis, hvad der virker, og hvor faldgruberne findes.

Ledelse - involvering, samarbejde og kommunikation
Når vi stiller skarpt på ledelsesdelen af lean, har vi fokus på, hvordan du som leder skaber resultater gennem involvering, samarbejde og kommunikation, og hvordan du får opbakning til de forandringer, du og din virksomhed vil gennemføre. 

Anvendelse af lean-værktøjer i praksis
Som det sidste tema retter vi igen fokus på lean-værktøjerne og ser på, hvordan de hænger sammen, og hvornår de bør anvendes. Du får desuden mulighed for at teste værktøjerne i praksis ved at løse problemer for en konkret virksomhed.

 

Eksamen
Eksamen vil foregå online og består af en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Med en bestået eksamen får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i ledelse.

Fagmodulet udbydes sammen med 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige. 

Mulighed for Six Sigma certificering

Du har mulighed for at tilkøbe en certificering i Six Sigma sammen med Lean ledelse i praksis og opnå rabat. 

Six Sigma er en anerkendt og udbredt metode til at optimere forretningsprocesser. Hvis du kobler Lean ledelse med Six Sigma metoden, har du kompetencerne til at forbinde den overordnede strategi med det jordnære arbejde, og sikre løbende forbedringer i hverdagen. Det vil resultere i effektiv kvalitetsstyring og optimale forretningsprocesser.

Pris for tilkøb af Six Sigma certificering sammen med Lean ledelse i praksis:
7.000 kr. (ekskl. moms)

Læs mere om Six Sigma

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

Du skal have to års erhvervserfaring eller mere for at blive optaget. Du skal også have gennemført en af disse uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Du kan forvente at bruge ca. 18. timer ugentligt, selvom der ikke er undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver, samt eksamensforberedelse mellem undervisningsdagene.

Online undervisning
Sørg for at have installeret Teams på dine computer for at deltage i undervisningen.

Undervisere

Rune Josefsen

Rune Josefsen

Rune er partner i konsulenthuset Kvalitor. Han har arbejdet med optimering af processer i samarbejde med blandt andre Danske Bank, TDC, Egmont og A.P. Møller-Mærsk. Rune er uddannet cand.scient.soc. og har tidligere været chefkonsulent i Accenture og afdelingsleder i IBM.
Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker har undervist i projektledelse hos Lederne i knap ti år - inklusiv PRINCE2, Lean Projektledelse og Projektledelse på Ledernes Akademiuddannelse. Nikolaj har desuden 20 års erfaring med projektledelse og har været projekt- og programleder hos Novo Nordisk, LEO Pharma og Accenture.

Økonomisk tilskud

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)

Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.

Læs mere om SVU

Omstillingsfonden

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?

Læs mere om dine muligheder

Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at ringe til Ledernes KompetenceCenter på 32833618 eller skrive til uddan@lederne.dk.

Samarbejdspartnere

Lederne Kompetencecenter har samarbejdspartnere over hele landet

Som statslige uddannelsesinstitutioner har Erhvervsakademi IBA, Erhvervsakademi Aarhus, Zealand Business College, CPH Business Academy og DANIA Erhverv udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau, og denne ydelse leveres i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.
 

Betaling

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Samarbejdspartnere:

Udbydes af Erhvervsakademi Dania, IBA Erhvervsakademi Erhvervsakademi Aarhus, Cphbusiness og Zealand. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Tilmelding

6-8 uger kl. 09:00-16:00
Pris 14.900 kr.

Se alle online akademifag (13)