Robust lederskab: At tage ansvar for beslutninger og mennesker i en uforudsigelig verden

Forandringerne skyller i disse år ind over os i et tempo, som aldrig før. Det er som om, verden ikke blot forandrer sig, men bliver omformet omkring os.

For mange virksomheder betyder det et stærkt accelererende tempo i arbejdsprocesser og beslutningsprocesser, stigende kompleksitet fra en stadig mere global verden og gennemgribende forandringer på grund af den eksponentielle udvikling i teknologi og digitalisering.

Accelerationen i udviklingen virker som et overpotent sprøjtemiddel, der får alt til at ske hurtigere og fungerer som en tornado, der med stigende kraft flår i de relationer, strukturer og rytmer, vores verden indtil nu har været bygget af. For første gang i menneskehedens historie er der ingen – hverken forskere, politikere, økonomer, sociologer eller filosoffer – der kan forudsige, hvordan verden vil se ud om blot 10-15 år.

Alt dette skaber et stærkt pres på virksomhedens handlekraft og konkurrenceevne samt på medarbejdernes oplevelse af mening og forudsigelighed, deres helbred og kreativitet.

Robusthed er derfor ikke længere blot en rar ting at besidde for fremtidens ledere, men en nødvendighed. En robusthed, som gør det muligt for dig som leder at bevare følelsesmæssig stabilitet og mental fleksibilitet til at finde gode, langsigtede – måske modige – og gerne innovative løsninger på de udfordringer og muligheder, som udviklingen fører med sig.

Artiklen her bygger på min seneste bog Bevar dig selv – Robust i en uforudsigelig fremtid samt mine mere end 15 års erfaring med undervisning og træning i begrebet. I det følgende vil jeg introducere dig for tre ting, der er et ”must” at have styr på, når det kommer til robusthed. For det første skal du vide, hvad robusthed er, og hvad det ikke er. Begrebet er blevet udlagt på mange forskellige måder gennem de sidste år, hvilket har skabt en del forvirring.

For det andet skal du som leder have indsigt i, hvorfor robusthed er vigtig, og hvilken rolle det kan spille i dit og dine medarbejderes liv og helbred. Og hvad konsekvensen kan være ved at skulle håndtere et pres uden at have den nødvendige robusthed.

For det tredje skal du vide, hvordan robusthed udvikles og fastholdes.

Jeg vil opfordre dig til at starte med dig selv. Fordybe dig i egen robusthed og derefter bruge din indsigt og dig selv som rollemodel til at skabe en arbejdsplads, der styrker, fremkalder og fastholder robusthed i andre.

Robuste egetræer
Robusthed er en måde at tænke og handle på, når pres, stress eller intense følelser truer med at tage magten over dine beslutningsprocesser.

Robusthed handler om, at du i en presset eller ligefrem stressende situation kan bevare dine gode menneskelige egenskaber. Det vil sige, at du kan beherske din lyst til handle hurtigt, impulsivt eller følelsesstyret og i stedet koble ud og overveje dine valgmuligheder rationelt, moralsk, empatisk og på den lange bane og herefter træffe det valg, som, du vurderer, vil være bedst i situationen. Desuden skal du evne at omsætte dit valg til handling.

Alt dette, selv om du er under pres. Selv om det er svært. Selv om det måske kræver, at du skal være vedholdende gennem længere tid. Eller skal sige fra i en situation, hvor det ikke vil være populært.

Begrebet robusthed har været udsat for en del kritik. Noget kritik har været berettiget, fordi ordet vitterlig er blevet misbrugt i jobannoncer, og noget kritik har været usagligt, når robusthed for eksempel er blevet beskyldt for at få mennesker til at skulle kunne udholde umenneskelige mængder af pres, være en ukritisk ”ja-siger” eller fremkalde psykopati. Intet kunne være længere fra sandheden.

Én af årsagerne til, at robusthed er blevet udskældt, har sin rod i begrebets oprindelse. Ordet robust stammer fra det latinske ord ”rôbur”, der betyder egetræ. Et imponerende træ, der let bliver 400-500 år gammelt, nogle endda meget ældre. Man kunne have den (mis)opfattelse, at egetræets modstandskraft kommer fra dets evne til at stå på den samme plet i mange år og passivt tage imod de tæsk, naturen giver det. At egetræet med andre ord blot udholder pres.

Men sådan forholder det sig ikke. Egetræet er i virkeligheden specialist i at modarbejde ydre pres og finde langsigtede løsninger på vanskelige forhold. Over millioner af år har egetræet udviklet smarte løsninger i sit rodnet, i sine blade og bark, og er – modsat af, hvad man måske skulle tro – meget fleksibelt i sin vækst, da det altid vokser efter solen. Derfor ligner to egetræer sjældent hinanden, men får hver deres unikke form. Men som alle andre levende organismer har egetræet sine sårbarheder. Det tåler ikke skygge. Derfor kan bøgetræerne med deres tætte kroner betyde enden for et egetræ, hvilket fortæller os, at robusthed ikke er det samme som usårlighed.

Robusthed handler om at kunne finde gode, smarte og gerne langsigtede løsninger på vanskelige forhold, således at sårbarheden beskyttes, mens styrken og livskraften bevares.

Robusthed gør os ikke usårlige
Ligesom egetræet er mennesket skabt med en imponerende evne til at modarbejde vanskelige forhold. Vores krop arbejder hvert eneste sekund for at holde os i optimal indre balance i forhold til sukker, væske, temperatur, søvn og meget mere. Vi bemærker sjældent, hvor meget vores indre biologiske processer knokler for at holde os stabile og i live – lige indtil vi mister balancen.

Denne del af vores robusthed kaldes den homøostatiske balance, og den har vi tilfælles med alle andre levende organismer. Men vi har også langt mere avancerede metoder, når det kommer til modstandskraft. Vi har en krop med rygrad, arme og ben, der giver os mobilitet og handlekraft. Noget vi i høj grad har brug for, når vi er under pres, så vi kan kæmpe, flygte eller – mindre drastisk – kan handle i forhold til de problemer, vi støder på.

Vi er også robuste i kraft af vores højt udviklede hjerne, som giver os bevidsthed, motivation, analyseevne, forestillingsevne og ikke mindst en (forholdsvis) fri vilje til at træffe valg, så vi kan handle rettidigt og foregribe fremtidige problemer.

Med til vores menneskelighed hører også vores evne til at skabe stærke fællesskaber i kraft af vores medfødte sociale engagement og sociale intelligens. På grund af vores relationsevne kan vi forbinde os med hinanden, finde styrke sammen, beskytte hinanden, være loyale over for hinanden, kommunikere med hinanden, sætte mål sammen og være kreative sammen. Og det er én af de vigtigste kilder til vores robusthed.

Den menneskelig robusthed er i sin essens evnen til under pres at kunne træffe bevidste, velovervejede og langsigtede valg og omsætte dem til handling med henblik på at stabilisere sig selv, sit fællesskab eller sin situation. Eller den endnu kortere version, som jeg ofte selv foretrækker: At kunne bevare gode menneskelige egenskaber under pres.¹

Robusthed kan ikke (og skal heller ikke) gøre os upåvirkelige eller usårlige over for pres. Robusthed kan ikke få modgang og smerte til at prelle af, som kugler preller af på en superhelt. Det handler ikke om at håndtere svære situationer uden at blive påvirket, men om at kunne gå igennem svære situationer, mærke presset og sårbarheden på krop og sjæl og stadig handle langsigtet med omtanke, empati og vedholdenhed.

Vores robusthed skal dog ikke måles på vores evne til at klare problemer eller at rejse os op, når vi falder. Robusthed adskiller sig fra simpel overlevelse og er (langt!) mere end udholdenhed.

Det handler i virkeligheden mere om at være i besiddelse af en fleksibel tankegang, der gør dig i stand til at stoppe og tænke følgende, når du møder et problem: Hvilket problem står jeg over for? Hvilke valgmuligheder har jeg? Hvad er det bedste valg, jeg kan vælge, for at håndtere netop dette problem?

Måske vælger du at håndtere det selv, fordi du kan. Måske vælger du at bede andre om at hjælpe til eller gøre det for dig. Måske vælger du ikke at gøre noget, men accepterer tingenes tilstand og finder fred. Måske vælger du at bruge et øjeblik på at undersøge, om problemet nu også er så stort, som det umiddelbart virker – eller om du har fejllæst situationen?

Det drejer sig ikke om, hvad du tænker og beslutter dig for, når du er under pres, men at du kan tænke og træffe langsigtede valg.

På sigt skal din robusthed ikke kun være din ven, mens du er under pres. Den skal også gerne blive en kilde til indre ro, stabilitet og tillid til, at du har, hvad der skal til for at håndtere den modgang, du endnu ikke kender. Til at du kan falde i søvn om aftenen med en tryg og positiv forventning til, at du kan finde en løsning på morgendagens problemer, selv om du endnu ikke kender dem. Og til at du kan finde nogen eller noget, der kan hjælpe dig, hvis du ikke selv kan løse problemerne. Og at det nok skal gå alt sammen.

Hvorfor er robusthed vigtigt?
Til pres og krævende tider har kroppen et ekstra gear: Stress. Stress er en medfødt biokemisk evne, hvis formål er at give os energi og handlekraft til at håndtere kriser, problemer og modgang.

Stress er en fantastisk gave, men vi glemmer ofte, at der med stresstilstanden følger en høj pris i form af et højt forbrug af energiressourcer, slid på organer og hjerne og en psykisk alarmtilstand, der ikke blot gør os urolige og sensitive, men også svækker vores evne til at handle med omtanke. Stresshormoner har den effekt på hjernen, at de forstærker vores trang til at ville handle hurtigt, uovervejet og følelsesstyret og svækker vores evne til at beherske os, tænke og træffe bevidste valg. Jo mere pres, jo mere forstærkes lysten til kortsigtede valg, og jo mere svækkes evnen til langsigtede valg. Medmindre du er robust.

Se for dig en hest fra en amerikansk rodeo, der gør sig voldsomme anstrengelser for at smide sin rytter af. Den snurrer rundt, bukker og stejler i et væk. Hesten er et billede på presset, som det vokser og udfolder sig inden i dig, i din krop, hjerne og følelser. Rytterne er billedet på din evne til at blive i sadlen, trods hestens stærke energi, og forblive klar og bevidsthed om, hvad du gør og siger.

Det er med andre ord vores beslutningskraft og handlekraft, vores velbefindende og helbred, vores kreativitet og evne til at skabe sunde relationer, der står for skud. Alt det, som mennesker og virksomheder har rigtig meget brug for i krævende og uforudsigelige tider.

Derfor har robusthed aldrig været vigtigere.

Hvordan udvikles, styrkes og fastholdes robusthed?
Din robusthed består af tre lag, som tilsammen udgør din samlede modstandskraft. Hvert lag spiller en vigtig rolle i det samlede billede, fordi de hænger sammen og gensidigt nærer hinanden. Ligesom et loft, et gulv og vægge tilsammen skaber et hus.

Et lag kan derfor ikke rives ud af sin sammenhæng og stå alene, men fordi de alligevel er væsensforskellige, skal de udvikles eller trænes på hver deres måde. Lagene er ikke kun gældende for, hvordan robusthed opbygges i det enkelte menneske, men lagene er også gældende for at skabe en robust organisation.

Første lag: Robust adfærd
Robust adfærd er, hvad vi gør, når vi bliver pressede. Måden, vi håndterer presset på, og de valg, vi træffer.

Robust adfærd er vores evne til at koble ud, når vi kan mærke presset stige inden i os, bevare roen og overblikket, tænke os om og træffe et velovervejet valg, som vi omsætter til handling. Det er vores evne til at holde fast i vores sociale evner og fornemmelse for empati og retfærdighed og behandle andre mennesker på den måde, vi gerne selv vil behandles. Det er vores evne til under pres at kunne vurdere, hvornår det er tid for os at finde ro og genoplade.

Den robuste adfærd udvikler vi, når vi møder pres.

Andet lag: Evnen til at lære og vokse, når man møder modstand
Det andet lag handler om den fordybelse og refleksion, vi foretager, efter vi har håndteret en stressende situation.

Vi tænker og mærker efter, hvordan vi oplevede situationen, uddrager, hvad vi kan lære både fagligt og personligt, og fastholder denne læring i en form, som vi kan bruge en anden gang i en lignende situation.

Vi lærer af den modstand, vi har mødt, ved at tage os tid og skabe rum til refleksion og læringsopsamling efter at have håndteret en presset situation – enten på individuelt niveau eller i fællesskab.

Tredje lag: Robusthedsfundament
Da man spurgte Kaptajn Sullenberger (piloten, som nødlandede et fly med 166 passagerer på Hudsonfloden den 15. januar 2009), hvad han selv mente, var forklaringen på, at han havde kunnet gennemføre en så farlig landing med succes, svarede han: ”Jeg har jævnligt sat små beløb ind på min konto i 42 år via uddannelse, erfaring og træning. Den 15. januar havde jeg nok til, at jeg kunne hæve rigtig meget”.

Ifølge ham selv skyldtes landingen hverken et mirakel, held eller overmenneskelige evner, men var derimod et resultat af den indsats, han havde gjort, fagligt og personligt i løbet af et langt liv som pilot, underviser, far og ægtemand. Det havde givet ham et fundament, der blandt andet bestod af viden om og erfaring med at flyve, og – lige så vigtigt – en robust psyke og de nødvendigt ressourcer.

Vores robusthedsfundament udvikles og vedligeholdes hver dag – også de dage, hvor vi ikke er pressede. Der, hvor vi alle træner, er i hverdagen. Det, vi gør mest eller helt undlader at gøre, mens vi passer vores arbejde, vores familie, vores liv og vores personlige udvikling, lagrer sig og bliver til de ressourcer og evner, vi har til vores rådighed, når vi kommer under pres.

Hvis vi i hverdagen aldrig stopper op og tager en pause, men fylder tiden mellem alle opgaver ud med nyheder, sociale medier og underholdning, hvordan kan vi så tro, at vi vil være i stand til at tage en pause og trække vejret, når vi bliver stressede?

Hvis vi i hverdagen lader vores bekymrende tanker løbe løbsk, skulle vi så pludselig, når vi er stressede, være i stand til at bearbejde negative tanker?

Hvis vi til daglig ikke får motioneret og sovet tilstrækkeligt, hvor stor er chancen så for, at vi pludselig ændrer vaner, når livet udfordrer os?

Hvis vi i hverdagen ikke tager os godt af vores familie, venner og kollegaer, hvordan kan vi så tro, at de er der for os, når vi har brug for dem?

Det er i hverdagen, vi styrker fundamentet i os selv, vores relationer og vores liv. Et robust fundament forudsætter, at vi bruger de gode dage på at investere i de dårlige.