Hvilken betydning har arbejdsmiljøet i danske virksomheder, og hvad virker positivt på udviklingen? Det får man solid viden om i bogen ”Arbejdets kerne”, der er baseret på omfattende forskning.
Bogen kommer på et tidspunkt, hvor trivsel prioriteres højere end nogensinde, men hvor man nemt farer vild i junglen af tilbud om forbedringsmetoder, hvis effekt der er overraskende lille viden om.
Af Paul Hegedahl
01. marts 2009
Anita Mac, Ole Sørensen og Hans Jørgen Limborg. Det er nogle af forskerne bag bogen ”Arbejdets kerne”, der diskuterer en række temaer af væsentlig betydning for det psykiske arbejdsmiljø.
Det er en bog, der pointerer, at trivsel og arbejdsmiljø afhænger af, at man som medarbejder har mulighed for at udføre kerneopgaven i arbejdet og nyder faglig respekt og anerkendelse for sine bedrifter.
I løbet af bogens 264 sider diskuterer forfatterne blandt andet, hvordan ændringer igangsættes og af hvem, hvilken betydning tillid har for arbejdsmiljøet, og hvilken rolle ledelsen spiller her.
Derudover, men ikke mindst, fremlægges resultaterne af en række spørgeskemaundersøgelser fra det såkaldte VIPS-projekt, som bogen er skrevet på grundlag af. VIPS, der står for ”Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø”, blev afsluttet i 2007 efter treethalvt års forskning – og nu foreligger outputtet i bogform.
Bogens formål
Ifølge forfatterne/redaktørerne selv henvender ”Arbejdets kerne” sig til praktikere med interesse for psykisk arbejdsmiljø: Arbejdsmiljørådgivere, organisationsrepræsentanter, sikkerhedsledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter og studerende. Bogen er ikke tænkt som videnskabelig formidling til andre forskere, skriver de og mener, at de nogle steder i fremstillingen kan forfalde til lidt langhårede forklaringer.
Dertil må man sige, at bogen er skrevet i et seriøst, klart og helt tilgængeligt sprog, samt at den afgjort også vil være interessant for ledere og mellemledere, der tager deres ansvar for arbejdsmiljøet alvorligt.
Indhold og opbygning
Med en kombination af diskussion og formidling af empirisk forskning giver ”Arbejdets kerne” stof til både handling og eftertanke. Den er krydret med eksempler fra virksomheder, og vi får et godt indblik i nogle af de dilemmaer, som medarbejdere og ledelse står i i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø.
I alt består bogen af 11 kapitler:
Dertil kommer syv appendiks med en række fakta og oplysninger om projektet og den anvendte metode.
VIPS-projektet
I december 2003 bevilgede Arbejdsmiljøforskningsfonden 7,7 millioner kroner til VIPS-projektet. Projektet omfattede 14 større private og offentlige virksomheder med i alt cirka 3.750 medarbejdere inden for:
Mellem virksomhederne og gruppen på 16 førende forskere inden for arbejdsmiljø blev der indgået en kontrakt: Forskerne forpligtede sig til at dokumentere omfanget af psykosociale arbejdsmiljøproblemer og indgå i en refleksiv dialog med virksomheden om indsatsen over for problemerne. Virksomhederne på deres side forpligtede sig til at gøre en aktiv indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Målet var at sikre planlagte interventioner for at forbedre arbejdsmiljøet på alle virksomhederne og at skabe læring fra succeser såvel som fiaskoer.
Den indledende spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i foråret 2005. Der blev afholdt historieværksteder på virksomhederne, og den indledende kvalitative undersøgelse blev afsluttet med interviews med nøglepersoner på virksomhederne.
Virksomhederne arbejdede i de følgende to år med at gennemføre forbedringer/forandringer ud fra de handlingsplaner, de lavede som opfølgning på den indledende undersøgelse. Her indgik de case-ansvarlige forskere som refleksive interventionister. Desuden indsamlede forskerne data om forløbet af processen med at udarbejde handlingsplaner og den efterfølgende implementering.
Den afsluttende undersøgelse, som omfattede spørgeskema og interview, blev gennemført i første halvdel af 2007. Resultaterne er analyseret i efteråret 2007.
Betydelige forskelle mellem virksomhederne
Analysen af de kvantitative resultater viser, at der er betydelige forskelle mellem de 14 virksomheder. Der er en tendens til, at industrivirksomhederne gennemsnitligt har det mest belastende psykiske arbejdsmiljø. Men de bedste industrivirksomheder ligger på niveau med flere virksomheder inden for de to andre sektorer, og det fremgår derfor tydeligt, at den enkelte virksomhed har stor betydning for kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke blot branchen og arbejdets karakter, som er afgørende.
Med hensyn til forandringer efter første runde er der gennemsnitligt sket meget lidt – dog med en lille tendens til flere forbedringer end forværringer. Fordelt på sektorer viser det sig, at de fleste forbedringer er sket i industrivirksomhederne, mens der hovedsageligt har været tilbagegang i omsorgsvirksomhederne. I informations- og vidensvirksomhederne er der nærmest status quo. Det er desuden sådan, at de virksomheder, som ved første måling havde det bedste psykiske arbejdsmiljø, stadig lå højest, og det modsatte for virksomhederne med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det tager lang tid og der er ingen standardmetode
Dette resultat peger således overraskende på, at det ikke er lykkedes for flertallet af virksomhederne at gennemføre væsentlige forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø – i så fald skulle der være sket en klar forbedring i det samlede materiale.
Det resultat fremkommer, til trods for at virksomhederne som udgangspunkt har været meget motiverede for at gøre en indsats for forbedringer. Dermed må konklusionen også være, at den systematiske tilgang til det psykiske arbejdsmiljø med kortlægning, prioritering, handleplan og opfølgning, således som det også beskrives i APV-sammenhæng, ikke nødvendigvis fører til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.
Forskerne gør opmærksom på, at det må tages i betragtning, at undersøgelsens tidsvindue på blot to år formodentlig har været for kort til at kunne måle den reelle langsigtede effekt.
Den store spredning i resultaterne fra de enkelte virksomheder underbygger den oprindelige antagelse om, at det er hver enkelt virksomhed, som skal finde sin egen vej til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Her viser det sig netop, at det er lykkedes for nogle virksomheder at styre igennem processen på en mere givtig måde end andre. Der er selvfølgelig også udefrakommende ting, som griber ind og kan vanskeliggøre forsøget på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Men nogle af virksomhederne har godt kunnet håndtere sådanne vanskeligheder
Det er afgørende for den vellykkede indsats, at der skete en kobling med kerneopgaverne i arbejdet, således at medarbejdere og ledere oplever psykisk arbejdsmiljø som noget, der kan bidrage til at forbedre opgaveløsningen. Det skyldes i høj grad alles interesse i at udføre et godt stykke arbejde.
Tillid – og anerkendelse – er afgørende
Det har vist sig vigtigt, at medarbejdere og ledere i de undersøgte virksomheder havde tillid til hinanden, og specielt, at medarbejderne oplevede ledelsen som troværdig. Hvis dette ikke var tilfældet, blev alle initiativer fortolket i et negativt lys som blokerede for handling.
Resultaterne af analyserne viser en temmelig stor forskel mellem omfanget af tillid fra virksomhed til virksomhed. Samtidig viser de, at der – måske ikke så overraskende ved eftertanke – er en meget stærk sammenhæng mellem tillid og medarbejdernes involvering i arbejdspladsen. Tillid står imidlertid ikke alene. Anerkendelse er vigtig for at skabe tillid. Og det handler ikke om ros og pæne ord. Der skal være en gensidig anerkendelse mellem medarbejdere og ledere for hinandens indsats. Det giver selvrespekt.
Resultaterne peger også på en betydelig stabilitet i det psykiske arbejdsmiljø. Der sker ikke væsentlige ændringer i løbet af en forholdsvis kort periode. De virksomheder, som havde et rigtigt godt psykisk arbejdsmiljø i starten af projektet, havde det også efter, og det tyder på, at det tager lang tid at skabe væsentlige forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, men når det først er sket, er der en betydelig robusthed. Der er opbygget social kapital i løbet af processen, som er med til at fastholde det gode psykiske arbejdsmiljø, selvom der kommer udfordringer fra eksterne eller interne faktorer.
Råderum til mellemlederne
I kapitel 8, ”Ledelse – muligheder og hindringer”, gennemgås og diskuteres ledelseskvalitetens store betydning for det psykiske arbejdsmiljø – både i arbejdsmiljøfaglige og ledelsesfaglige kredse. Det understreges klart, at udgangspunktet er, at ledelse er vigtig, ikke om ledelse er vigtig.
Det vises, at der er mange eksempler på, at ledelsen fokuserer deres opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø for snævert omkring symptomerne på det dårlige arbejdsmiljø: stress og sygefravær. Det bliver alt for nemt til brandslukning i stedet for en gennemtænkt, integreret indsats. Man reagerer først, når skaden er sket.
Der gøres ligeledes opmærksom på den meget væsentlige rolle, mellemlederne har for det psykiske arbejdsmiljø. Det understreges, at det er nødvendigt, at lederne får råderum – men også at de er villige til at acceptere at påtage sig denne rolle, som man kan beskrive som servicearbejder.
Konklusion
Den samlede konklusion for VIPS kan overordnet set sammenfattes til et godt og et dårligt budskab. Det gode budskab er, at det nytter at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. De virksomheder, som satser på at udvikle det psykiske arbejdsmiljø i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, får også et bedre psykiske arbejdsmiljø, og arbejdsmiljøet får en betydelig robusthed over for udfordringer.
Det dårlige budskab er, at det ikke er nemt at nå dertil. Der findes ikke en regelret og simpel metode til at skabe det gode psykiske arbejdsmiljø. Men forskergruppen opstiller 13 teser, som giver et bud på, hvordan dagens virksomheder kan forsøge at manøvrere sig igennem de mange muligheder og barrierer og nå frem til konkrete forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø:
VIPS-projektets parter
VIPS er gennemført i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Institut for produktion og Ledelse på DTU (IPL), Teamarbejdsliv og tre institutter på RUC: Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier og Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
|
Redaktørerne af Arbejdets kerne
Redaktørerne har også bidraget med kapitler til bogen |
Ole H. Sørensen, Anita Mac, Hans Jørgen Limborg og Merete Pedersen (red.):
”Arbejdets kerne - om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis”;
Bogforlaget Frydenlund, København 2008
264 s., hft, litt.liste efter hvert kapitel, appendiks med omtale af alle forskerne og lektørerne.
Kr. 269, inkl. moms
ISBN 987-87-7887-638-6.
