Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 procent af alle sygdomme i år 2020. Professor Bente Klarlund Pedersen mener, at danske virksomheder har et ansvar for at være med til at knække kurven. Helst ser hun, at der lovgives om retten til pauser med fysisk udfoldelse på jobbet. Indtil videre er det op til lederne at tage action.
Af Trine Wiese, journalist
Foto: Thomas Tolstrup
01. august 2008
Kan du som leder være ligeglad med, at fysisk inaktive mennesker i gennemsnit dør frem til seks år tidligere end fysisk aktive? Kan du som leder være ligeglad med, at der i Danmark hvert år er 4.500 dødsfald og 100.000 hospitalsindlæggelser, der er relateret til fysisk inaktivitet?
Nej!, lyder svaret på de to spørgsmål, hvis du spørger Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.
- Fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er et underkendt arbejdsmiljøproblem. Akkurat ligesom passiv rygning var det tidligere. Nu er vi på vej til at få styr på den passive rygning, selv om vi også kan blive endnu bedre her. Den fysiske inaktivitet er det næste, der bør have fokus, siger Bente Klarlund Pedersen.
Ledelseidag.dk interviewer professoren på Rigshospitalet. Gumlende på den frugt, som en venlig sekretær serverer, taler hun varmt for, at danske virksomheder bør give de ansatte bedre muligheder for at røre sig i pauserne på jobbet. Allerhelst ser hun, at der lovgives om, at medarbejdere tilbydes jævnlige arbejdspauser med mulighed for at motionere. Næstbedst er det, at pauser med tilbud om motion skrives ind i overenskomsterne.
Vil det ikke give et ramaskrig, hvis medarbejderne ikke får lov til at bestemme over indholdet i deres pauser?
- Selvfølgelig skal du have lov til selv at bestemme, hvad du fylder i dine pauser. Men der skal være nogle tilbud om motion, sund kost og lignende. Det enkelte individ har ret til at vælge for sig selv – men den ansvarlige arbejdsgiver bør give os mulighed for, at vi kan tage sunde valg. Vores spise- og bevægelsesadfærd er i høj grad skabt af ydre rammer som for eksempel arbejdsrutiner, madpriser og tilgængelighed. Og hvis du for eksempel kun har et lille aflukke at holde pause i, har du ikke mulighed for at vælge sundt.
Lov om livsstil giver ramaskrig
Professoren medgiver, at det ofte vækker harme til at begynde med, når du lovgiver på områder, der rører ved den private livsstil.
- Da man i sin tid indførte kloakering vakte det voldsom harme og forargelse. Skulle statsmagten bestemme, hvor man skulle forrette sin nødtørft?
Vi lader den stå et øjeblik!
- Og da irerne i marts 2004 indførte en lov, der effektivt beskytter mod passiv rygning på alle indendørs arbejdspladser, vakte det forargelse. Allerede året efter mente 93 procent af irerne imidlertid, at loven er en god idé. Måske fordi det er svært at ignorere, at de lande, der har iværksat en lovgivning mod passiv rygning, allerede inden for få år ser en 10 til 30 procents reduktion i antallet af hjerteinfarkter som følge af begrænsning af passiv rygning.
Det Nationale Råd for Folkesundhed med Bente Klarlund Pedersen i spidsen foreslår en bredere definition af begrebet ”et arbejdsmiljøproblem”. Rådets forslag til en definition lyder:
”Udsættes en person i arbejdslivet for risikofaktorer, der kan medføre sygdom eller for tidlig død, er der tale om et arbejdsmiljøproblem. Det gælder også, selv om personen, efter eget valg, udsætter sig for de samme risikofaktorer uden for arbejdstiden.”
En sådan definition vil ifølge Bente Klarlund Pedersen betyde, at det ikke længere kun vil være gruppen af superprivilegerede medarbejdere i private overskudsvirksomheder, der får tilbud om sund kost i kantinen, fitness i kælderen og massage.
- Det er en grundlovssikret ret at vælge at gå i hundene – men det skal være velinformeret. Og på jobbet skal du have mulighed for at vælge ikke at være fysisk inaktiv år ud og år ind.
Professoren understreger, at vi ikke kan ignorere, at der er kommet langt flere stillesiddende job, og at stillesiddende underholdning i form af tv og computerspil er eksploderet.
- Ensidigt gentaget arbejde som for eksempel at arbejde ved kassen i et supermarked er tilsvarende belastende for fysikken. Den sunde fysiske aktivitet indebærer, at man bruger hele kroppen. Virksomhederne bør have en forpligtelse til at tilbyde de ansatte gode muligheder for at udfolde sig fysisk på en sund måde.
Motion forebygger
Bente Klarlund Pedersen er forfatter til mere end 400 videnskabelige artikler og fagbøger, foruden populærvidenskabelige bøger som; "Motion på recept - motion som behandling", "Graviditet og motion", "Recept på motion - motion som forebyggelse" og ”Skridttællerbogen”. "Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling" har hun skrevet i samarbejde med en kollega, og her gennemgår de det videnskabelige materiale, der findes om forholdet mellem fysisk aktivitet og helbred. De beskriver motions gavnlige indflydelse på 27 diagnoser; blandt andet hjertesygdomme, sukkersyge, leddegigt og depression.
- Vi taler for eksempel meget om stress i disse år, og det er dokumenteret, at du er mere robust over for stress-påvirkninger, hvis du er i god fysisk form.
Bente Klarlund Pedersens vigtigste budskab er, at uanset om man er tyk eller tynd, skal man dyrke motion.
Ingen MUS-snak om motion
Men selv om professoren er stålsat med hensyn til virksomhedernes medansvar for de ansattes sundhed, er der alligevel grænser for indblandingen i medarbejdernes livsstil. Tilbud om sund livsstil skal være til stede på jobbet - men der skal ikke være tale om, at medarbejderne tvinges til for eksempel at tabe sig.
Ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation mener 71 procent af lederne, at virksomheder har et medansvar for medarbejdernes sundhed. De tal bekræftes af en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der peger på, at virksomheder i høj grad føler medansvar for medarbejdernes adfærd og vaner i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø og stress, men kun i ringe grad i forhold til mad, motion og svær overvægt.
Godt halvdelen af virksomhederne mener, at sundhed er et relevant emne ved MUS-samtalen – en tredjedel er imidlertid dybt uenige i det synspunkt. Og denne tredjedel får sundhedsprofessorens støtte. Ligefrem at tale om motion og overvægt ved en MUS-samtale er ikke Bente Klarlund Pedersens kop te.
- Forebyggelse af livsstilssygdomme handler i høj grad om at tænke mere strukturelt og mindre individ-orienteret. Tilbuddene skal være der, og medarbejderne skal informeres om dem.
Professoren holder en lille pause i talestrømmen og tilføjer så:
- Men ligefrem at problematisere folks kost- og/eller motionsvaner ved en MUS-samtale ville jeg være meget varsom med. Det ville jeg ikke selv gøre. Det er værd at huske, at du kan være knaldhamrende dygtig fagligt, selv om du lever usundt. Det faglige må og skal være arbejdspladsens primære fokus, siger professoren, der selv starter sin morgen med en løbetur rundt om Søerne i København – lidt rollemodel skal man jo være i hendes position.
| KRAM gør en forskel Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over syv år længere end en 30-årig med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever syv år kortere end mænd med lang uddannelse? Kost, Rygning, Alkohol, Motion |
|
Lederne om sundhedsledelse - Sundhedsledelse handler om at skabe rammer, der gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet. Sundhedsfremmende tilbud bør som hovedregel være frivillige. Det gælder over for virksomhederne samt i tilbuddene til den enkelte medarbejder. - Når virksomhederne tager fat på sundhed som en ledelsesopgave, er det først og fremmest, fordi de vurderer, at det betaler sig at investere i sundhed - både som tilbud for den enkelte medarbejder, men også med henblik på at forebygge stress, etablere et godt psykisk arbejdsmiljø, øge motivationen og arbejdsglæden og nedbringe sygefravær. - Der er en tendens til, at sundhedsfremmende ordninger ensidigt fokuserer på det enkelte individ og gør den enkelte til hovedårsag til egen forringede sundhed. Arbejdsmiljøet og de sociale processer på arbejdspladsen er ofte blevet nedtonet. Erfaringerne viser dog, at der ofte optræder en frugtbar vekselvirkning mellem sundhedsfremmende og traditionelt arbejdsmiljøarbejde, hvis opgaven gribes rigtigt an. Kilde: Ledernes Hovedorganisation |
|
Sunde ideer
Kilde: Ledernes Hovedorganisation |
|
Rygereglerne topper sundhedsfremme
Kilde: En undersøgelse gennemført for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management, hvor 1.848 private, halvoffentlige og offentlige virksomheder med over ti ansatte medvirker. |
Hun er direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet. Hun er professor og overlæge i intern medicin, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og er desuden medlem af Forebyggelseskommissionen. Hun er forfatter til mere end 400 videnskabelige artikler, fagbøger og populærvidenskabelige bøger. Har fået adskillige udmærkelser, blandt meget andet ”Kulturministeriets Idrætspris i 2006 og Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris i 2005.
Hun er direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet. Hun er professor og overlæge i intern medicin, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og er desuden medlem af Forebyggelseskommissionen. Hun er forfatter til mere end 400 videnskabelige artikler, fagbøger og populærvidenskabelige bøger. Har fået adskillige udmærkelser, blandt meget andet ”Kulturministeriets Idrætspris i 2006 og Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris i 2005.
