The Wharton School of Business i USA er arbejdsplads for nogle af verdens dygtigste ledelsesforskere. Blandt andre faderen til "The Balanced Scorecard", Robert Kaplan, har undervist og forsket på stedet.
Wharton er gennem flere år kåret til at høre blandt de institutioner i verden, som er allerlængst fremme med forskning i ledelse. Skolen er en integreret del af University of Pennsylvania i millionbyen Philadelphia og ligger lidt udenfor centrum.
Vil rette op på stereotyper
Universitetsområdet eller campus, som det hedder på de kanter, består af ældre stenbygninger, der ser ud, som om de kunne høre hjemme i Prag eller Bruxelles. På græsplænerne og i træerne piler grå egern rundt og samler nødder sammen.
De studerende tager ingen notits af dyrene, mens de trækker deres mountainbikes ad stierne på vej mod næste time. Her lader egern til at være lige så almindelige som ænderne i søen i universitetsparken i Århus.
En af skolens ansatte er den spanske professor Mauro Guillén. Han har forsket dér gennem 11 år og er for tiden særdeles optaget af at rette op på de stereotyper, han ser omgære latinamerikanske virksomhedsledere.
Hellere tjene penge i Miami
Professoren har kortlagt mange stereotyper om ledere fra latinamerikanske lande som Brasilien, Chile, Argentina, Mexico:
- Blandt andet anses de for ikke at være interesserede i langsigtet ledelse. De siges at sigte på at tjene penge meget hurtigt til både dem selv og virksomheden.
- En anden stereotype går på, at regionens ledere ikke er sofistikerede. At de forstår kulturen og det sociale og politiske klima, men at de ikke er teknisk dygtige ledere. Og det er ifølge den fordom en af grundene til, at latinamerikanske lande fortsat er underudviklede.
- Endnu en kliché er, ifølge Guillén, at selv om de føler sig meget argentinske, chilenske eller mexicanske, vil de hellere bo i Miami eller Paris og tjene penge i stedet for at hjælpe deres hjemlande med at udvikle sig.
Vil tilbagevise generaliseringer
Ledelseidag.dk interviewer den kosmopolitiske professor få timer inden, han sætter sig i et fly til Spanien for at deltage i et andet forskningsprojekt. Inden da svarer han blandt andet på spørgsmålet om, hvad baggrunden er for hans iver med at tilbagevise påstande og generaliseringer:
- Jeg synes, at akademikere på mit felt har som en af deres vigtigste opgaver at adressere stereotyper. For at vise, at den konventionelle visdom ikke nødvendigvis er sand. Jeg mener, at akademikere i samfundet kan tilføje værdi på bestemte måder. En af dem er at modbevise usande påstande, en anden er at opdage ting, der var ukendte. Jeg forsøger at gøre begge dele ved at underminere stereotyper eller ved at opdage nye ting, ingen kendte til.
Forstå regionen
For at forstå de fordomme, der ifølge Mauro Guillén findes om ledere fra Syd- og Mellemamerika, må man forstå regionen.
- Latinamerika er en region med kontraster. Du finder det allerbedste og det allerværste. Ekstrem fattigdom og meget rige mennesker. Du finder ekstremt dårlige drevne virksomheder, og du finder virksomheder i verdensklasse. Det er meget vigtigt at forstå, at Latinamerika er en del af verden, som er karakteriseret ved ekstremer, pointerer Guillén.
Adfærden er drevet af omvæltninger
Han mener, at topcheferne i Latinamerika kort sagt får succes ved at evne at tilpasse sig betingelserne. Megen af de latinamerikanske toplederes adfærd er ifølge professoren drevet af de omvæltninger, konstante forandringer og af den ustabilitet, der ofte findes i Latinamerika.
Omvæltningerne gør det sværere at fokusere på kort sigt.
- Når du lever i omgivelser, der ofte ændrer sig, er det svært at fokusere på langt sigt. Faktisk er det rationelt at fokusere på det korte sigte. For du ved ikke, hvad tilstanden er i den del af verden om nogle år. Så vil man forsøge at tjene så mange penge som muligt nu. Derfor er en stor del af virksomhedsledernes adfærd drevet af, hvad der karakteriserer den latinamerikanske region, og hvad der rækker udover det, de har indflydelse på.
Latinske virksomheder i verdensklasse
En kliché er, som nævnt ovenfor, at de latinamerikanske topchefer ikke er tekniske kompetente. Den slags er der, i følge Mauro Giullén, eksempler på i alle dele af verden. Men der findes rent faktisk en del latinamerikanske virksomheder, som er helt i verdensklasse i deres respektive brancher.
Guillén trækker nogle eksempler frem:
- Cemex, en mexicansk cementfabrikant. En af verdens 2-3 største af sin art i verden. Topledelsen er alle mexicanere
- Modelo, det tredjestørste bryggeri i verden, der blandt andet står bag den også i Danmark kendte Corona-øl i den karakteristiske gennemsigtige flaske. Bryggeriet er stort i både USA og Europa. Det er særdeles veldrevet med en dygtig topledelse, der er mexicanere
- I Argentina findes Techint, en kæmpe stålvirksomhed, der producerer stålrør
- I Brasilien findes Embraer, der tidligere var statsejet, men nu er privat. Virksomheden fremstiller jetfly og er sammen med et canadisk selskab det største på markedet for jetfly med under 110 sæder. Det er et højteknologisk firma.
Favoriseret af regeringen
Han deler regionens virksomheder op i to kategorier:
I den ene er virksomheder, der på et tidspunkt opnåede fordel eller favorisering af regeringen – af den ene eller anden årsag. De investerede i den periode for at blive dygtigere og for at forberede sig til den tid, da regeringen ikke længere støtter dem. Hertil hører Embraer og Techint.
I den anden er virksomheder, der ikke har fået nytte af regeringens hjælp, her er Modelo og Cemex. Det er de mere entrepreneurprægede selskaber.
Markedskræfterne afgør succes og fiasko overalt
I bund og grund bliver virksomhederne dog store og succesfulde ved at navigere ud fra samme udfordringer, som møder virksomheder i verdensdele som Nordamerika, Asien eller Europa: Markedskræfterne i mere eller mindre rendyrket form.
- Mange tusinde virksomheder prøver, men kun nogle få lykkes og bliver store i den globale økonomi. Så det er nøjagtig den samme dynamik, der gør sig gældende som i Tyskland, USA eller andre lande, siger den spanske professor og vender tilbage til den gigantiske mexicanske ølproducent.
- Hvad har Modelo for eksempel gjort for at få succes? De har investeret i branding, så de blev kendte i Europa og i kvalitetssikring, så de tilbyder det samme gode produkt. Det er jo det samme, som virksomheder i for eksempel Europa gør. Sådan arbejder markedet. Det, der er distinkt for Latinamerika, er, at det er en region med ekstremer og turbulens.
Topleder med enestående næse for opkøb
Hvis han skal nævne en latinamerikansk topleder, der gør det særlig godt, peger han på Lorenzo Zambrano, topchefen i Cemex. Zambrano startede i cementbranchen med at opbygge sin virksomhed fra at være lille til at være nummer to eller tre cementvirksomhed i verden.
- Hans mest udtalte dygtighed de seneste 10-15 år har været at identificere mål for opkøb. Cemex er vokset ud af Mexico gennem opkøb. De er nået til USA og Asien. De entrerer på markedet ved at finde en virksomhed, der ikke er så veldreven, overtaler ejeren til at sælge, og så restrukturerer de det opkøbte selskab og gør det konkurrencedygtigt.
Tilbage til stereotyperne
Straks vender Guillén tilbage til sin pointe om stereotyperne, for det er ikke hans nationale karakter, der har givet Zambrano evnen til at skelne mellem gode og dårlige opkøb.
- Er Zambrano den eneste person i verden, der forstår sig på at opkøbe? Nej, det er der folk mange steder fra. Men her er der tilfældigvis en, der er fra Mexico, pointerer Mauro Guillén.
Ekstrem fattigdom og dygtige virksomheder
Hvad er egentlig problemerne med de stereotyper?
- At de i bund og grund er negative. De er generaliseringer, og enhver generalisering, som man laver af en region så polariseret som Latinamerika, må være unøjagtig. Det er lettere at skære en homogen region over en kam, men Latinamerika kombinerer ekstrem fattigdom med særdeles konkurrencedygtige virksomheder. Du ender med aldrig at beskrive nogen af de to virkeligheder korrekt, svarer Guillén.
Hvem er det, der generaliserer på vegne af latinamerikanske topledere?
- Næsten alle udenfor regionen: Europæere, amerikanere og asiater. Forretningsfolk og andre personer fra de verdensdele har en upræcis opfattelse af regionen.
Store forskelle mellem landene
Han pointerer, at regionen i sig selv er meget differentieret. Latinamerika indeholder et land som Chile, hvor stabiliteten er stor, domstolene er til at stole på. Og så er der meget fattige lande som Guatemala.
- Det er svært at generalisere en region med omkring 500 millioner mennesker og cirka 30 lande.
Unøjagtig virkelighed
Men hvad er problemet med det?
- Det er unøjagtigt. Min pointe er, at mange, der har set på regionen, oversimplificerer. 60-70 procent af det, de siger, er måske sandt, men 30-40 procent passer ikke. Så hvis nogen siger, at alle virksomheder i Latinamerika er dårlige, har de delvis ret, men kun i en vis procentdel af tilfældene.
Behov for at være mere analytisk
Mauro Guillén er tilhænger af bedre vilkår og international samhandel, og nogle af barriererne er netop misforståelser og forudindtagelser.
Hvordan gør du det klart for andre, at der er tale om stereotyper?
- Jeg siger til folk, at der er behov for at være lidt mere analytisk. I må bruge lidt mere tid på at undersøge, hvad regionen har at tilbyde med hensyn til ledere og virksomheder. Og så vil du finde, at der er mange interessante cases at studere, siger Mauro Giullén.
|
Sådan forsker Mauro Guillén på The Wharton School´
Jeg har altid 2-3 forskningsprojekter kørende. Så lige nu har jeg et projekt med et spansk multinationalt selskab samt et corporate governance-projekt.
Jeg knytter mig til et projekt for en tidshorisont på 3-4 år. Jeg prøver at sikre "funding", så jeg kan hyre forskningsassistenter til at hjælpe med at samle statistik og oplysninger samt midler til at rejse. Og så sætter jeg mig et mål og skriver et initialt "paper" og til sidst et, der opsumerer projektet.
For at få midler skal man skrive en 3-4 siders ansøgning. I den gætter du, hvad du regner med at finde frem til.
Jeg arbejder aldrig på et projekt ad gangen, for der er altid perioder, hvor et projekt står stille, og ved at have flere kørende strander jeg ikke.
Mange forskere i Europa arbejder efter min erfaring kun med et projekt ad gangen. Det er mere amerikansk at optimere ved at arbejde med flere projekter på samme tid. Det gør de fleste her i bygningen.
Jeg udfører surveys med spørgeskemaer ud fra lukkede spørgsmål, og jeg bruger interviews og analyser af data, som virksomhederne selv samler. Så når jeg for eksempel arbejder med Corporate governance, gælder det om at finde flere kilder for at mindske fejlkilderne. Jeg kombinerer informationerne fra forskellige kilder.
|
