The Divine Right of Capital - Dethroning the Corporate Aristocracy

Amerikanske Marjorie Kelly ripper op i den sædvanlige tankegang. Ifølge hende er der aktionærer - og der er ægte ejere, dvs. dem, der bidrager med værdi.

I sin bog »The Divine Right of Capital. Dethroning the Corporate Aristocracy« udfordrer amerikanske Marjorie Kelly den vante tankegang og sætter et provokerende spørgsmålstegn ved, om aktionærerne partout skal have rettigheder til indsigt i virksomheden. Marjorie Kelly, der er daglig leder af magasinet Business Ethics, argumenterer bl.a., at det kun er de oprindelige aktionærer, der har løbet en risiko og bidraget med virkelig værdiskabelse. En virksomheds ægte ejere er de mennesker, der indskyder penge mod nyudstedte aktier, indskyder kompetence, deltager aktivt i idéskabelsen og udgør en del af organisationskulturen, mener hun.

Forfatter: Marjorie Kelly  
Omtalt af: Per Thygesen Poulsen

01. oktober 2005

Efter en del offentlig debat har det såkaldte Nørby-udvalg under Københavns Fondsbørs i maj 2005 udarbejdet et sæt nye anbefalinger om »god selskabsledelse« i de børsnoterede selskaber. Ved fremlæggelsen kommenterede formanden, direktør Lars Nørby Johansen, især det omdiskuterede forslag om offentliggørelse af de enkelte direktørers løn.

Det fandt han, at der vanskeligt kunne argumenteres imod.

»Aktionærerne, som jo ejer virksomheden, har selvfølgelig krav på at vide, hvad direktøren får i løn, og hvordan lønpakken er skruet sammen«, sagde han iflg. Berlingske Tidende 1).

Men det er ikke alle, som anser aktionærernes ejerskab til virksomheden som nogen selvfølgelighed. Det er snarere en guddommelig rettighed på linje med kongernes ret til enevældige beslutninger eller adelens ejendomsret til udbyttet fra stavnsbundne bønders flid, hævder Marjorie Kelly i sin provokerende, men tankevækkende bog »The Divine Right of Capital. Dethroning the Corporate Aristocracy«.

Det er nemlig kun de oprindelige aktionærer, som har løbet en risiko ved at tilføre virksomheden penge. Alle andre er til lige så stor nytte for aktieselskaberne, som brugtbilhandelen er for automobilfabrikkerne, der kun får penge i kassen ved salg af nye biler.

»Den produktive risiko ved at opbygge forretninger bæres af iværksættere og deres oprindelige risikovillige investorer, der bidrager med virkelige investeringsdollars til skabelsen af virkelig værdi. De, der køber aktier på sjette eller syvende hånd, eller på et tusinde hånd, løber også en risiko - men det er den risiko, som spekulanter løber sig imellem, når de forsøger at overliste hinanden som spillere. Det har kun lidt at gøre med virksomheden, på nær dette: Det forlanges, at selskaberne leverer nye jetoner til spillebordene ud i al evighed«, skriver hun.

Til gavn for nutidens adel
Marjorie Kelly er ikke nogen venstreorienteret samfundsrevser. Hun er datter af en selvstændig erhvervsmand og er selv medstifter og daglig leder af magasinet »Business Ethics« 2). Marjorie Kellys model er naturligvis interessentmodellen, der tegner billedet af en virksomhed som en gruppe af medvirkende parter, der hver yder deres bidrag til de skabte resultater. Og som derfor efter hendes opfattelse har en større adkomst til såvel deltagelse i beslutningerne som andel i ejerskab og overskud.

Rent faktisk kan hun gennem offentliggjorte undersøgelser påvise, at det kun er en brøkdel af de penge, der købes for på fondsbørsen, som går til nyudstedelser af aktier. Der er virksomheder, som ikke har udstedt aktier siden deres stiftelse. Og når man medregner den herskende tendens til, at virksomheder tilbagekøber egne aktier, kan hun hævde, at aktiemarkedet totalt set ikke leverer kapital til erhvervslivet, men tapper det for kapital.

Med den fremherskende praksis træffes beslutninger alene til gavn for en gruppe af nutidens adel. Sådan betegner hun de mennesker, som ikke har bidraget, og resultatet er beslutninger, der træffes, uanset om de gavner de fælles aktiviteter eller endda skader de parter, som direkte tager del i dem.

Det er ikke en bog, som afviser privat ejendomsret. Måske tværtimod. Men hun påpeger, at de ægte ejere er de mennesker, der indskyder penge mod nyudstedte aktier, indskyder kompetence, deltager aktivt i idéskabelsen og udgør en del af organisationskulturen.

»Der finder ikke særlig meget selskabsledelse sted i koncernernes bestyrelseslokaler. Og det vigtigste er, at bestyrelser ikke fastlægger formålet med virksomheden. Bestyrelsesmedlemmer tror, at deres eneste valgmulighed er at følge hovedinstruksen, som er at maksimere aktieejernes afkast«.

Det er en let læst bog, der hele tiden prædiker sit budskab, grundigt dokumenteret ud fra amerikanske undersøgelser, retssager og en lovgivning, som Marjorie Kelly mener, det bliver nødvendigt at ændre, fordi selskaberne ikke - som hun oprindeligt havde håbet - selv tager deres ansvar alvorligt.

Business Ethics
Marjorie Kelly er medstifter og redaktør af magasinet Business Ethics, der har eksisteret siden 1987 og adresserer emner vedrørende ansvarlig forretningsledelse.
www.business-ethics.com

Bogen
Marjorie Kelly: The Divine Right of Capital. Dethroning the Corporate Aristocracy. Berrett-Koehler Publishers, Inc., San Francisco 2001, ISBN 1-57675-125-2 (232 s., hardcover $24,95, paperback $17,95).

 


 

Noter

1. Morten W. Langer: Bestyrelsesformanden skal forklare lønforhold. Berlingske Tidende 23. maj 2005.

2. www.business-ethics.com