Læringsmål
Deltagerne i en simulator skal have nogle fokuserede læringsmål at arbejde med, som skal tydeliggøre, hvilke positioner deltagerne gerne vil eksperimentere med. Simulatoren er et rum, hvor du eksperimenterer med sider af dig selv, som kan være konstruktive at få mere frem i din ledelsespraksis.
Det handler ikke om, at du skal lave om på dig selv eller blive en anden. Men du skal dele dine refleksioner om din fremtoning og den effekt, den har på andre. Herunder også det du gerne vil gøre mere eller mindre af.
Det har været slående at opleve, hvordan det at dele sårbare individuelle læringsmål giver anledning til, at gruppen støtter og opmuntrer den enkelte til at udfordre sig selv og træde ud på tynd is. Erfaringen med at gøre dette har ofte været overraskende positiv for deltagerne. Det giver mod og håb for udviklingen af egen lederrolle. Ofte har det også skabt en erkendelse hos den enkelte leder af, at det, han eller hun troede, var uhensigtsmæssigt ved egen adfærd, faktisk var det stik modsatte.
Som leder får du altså også læring om, at der er ting, du skal holde fast i. Ting, du måske troede, du skulle kaste over bord. Læringsmålene bliver også ofte justeret væsentligt efter de første erfaringer med simulatoren, da den effekt, deltagerne tror, deres ledelsesadfærd har, viser sig ikke at svare til forventningerne.
En god case
Casen er omdrejningspunktet for simulatoren. Den beskriver konteksten for den opgave, der skal løses, og giver ”kød og blod” til opgaven.
I kan arbejde med to typer af cases. Den ene er den generiske case, som er formuleret bredt, så deltagere fra forskellige afdelinger, som ikke arbejder sammen til daglig, naturligt kan engagere sig i den. Casen fylder ikke mere end et enkelt slide og er intuitiv at forstå. Fordelen ved denne type case er, at I ikke er bundet af forhistorier, men kan gå helt åbent ind i problemstillingen.
Den anden type case er den specifikke case. Denne case er typisk skrevet af deltagerne selv og kan være en aktuel strategisk problemstilling i det lederteam, som er samlet i simulatoren. Denne case vil typisk være lidt mere detaljeret end den generiske case. Den specifikke case er nem at gå til, fordi deltagerne kender problemstillingen, men den kan også være udfordrende, fordi den forbundet med en forhistorie.
I simulationen bliver casen givet til ”lederen” af en supervisor eller eventuelt en ”direktør”, som er en person, der ikke er en del af selve opgaveløsningen i gruppen, men fungerer som en overordnet ledelsesfigur, der giver bestillinger til gruppen undervejs i deres arbejde.
Det er altså lederens opgave at introducere casen for deltagerne i gruppen. Det er vigtigt med denne ubalance mellem lederen og deltagerne, da den bliver udtryk for ét af de forhold, som er i spil i organisationer i hverdagen. Lederen ved som regel altid lidt mere om opdraget end deltagerne.
Men frem for alt giver det også plads til, at deltagerne kan gøre sig forestillinger og have fantasier om, hvad der skete på mødet, hvor opgaven blev stillet. Hvad er det lederen ved, og hvad holder lederen tilbage? Ofte kommer deltagerne til at antage, at lederen har meget mere viden, end han eller hun i virkeligheden har. Helt som det ofte sker i organisationer til hverdag.