Program
13.00-16.30
Cecilie Gredal
Game-changing Leadership - Al forandring starter hos dig
Vi ved godt, at "vi ikke kan løse fremtidens udfordringer ved brug af fortidens tænkning", men hvordan lykkes vi reelt med at ændre vores tænkning og mønstre?
Det får du svaret på i dette indlæg.
Glem alt om kun at arbejde fra hovedet, knokle mere og prøve at regne den ud.
Her får du konkret inspiration til, hvordan du i stedet kan genfinde glæden i dit lederskab og bruge dine talenter og kreativitet, så du med langt større lethed vil lede dig selv og andre til ekstraordinære resultater.
Helle Hein
Når stress skyldes mangel på mening
Ved at forstå både opgavens natur (især opgavens kompleksitetsgrad) og individets natur (om opgaveløseren er ligevægtssøgende eller spændingssøgende) kan man identificere de giftige ingredienser, som skaber stress. Meget hyppigt viser det sig, at de giftige ingredienser ikke handler om overbelastning, men om mangel på mening i arbejdet
Jason Watt
Sådan finder I viljen til at opnå mål, succes og udvikle vindermentalitet!
Jason giver sine bedste råd til, hvordan du finder gejsten når motivationen halter.
Med en livsglæde og motivation der rækker ud over det sædvanlige og et motto der lyder: “Du rejser dig ikke med benene alene, men med den kraft, der sidder mellem ørerne”, er han stor fortaler for, at vi gør en indsats for at motivere os selv ud ad døren i højt humør, hver evig eneste dag. Sådan får man det bedste ud af dagen. Den tidligere verdensmester inspirerer dig til at komme frem til, hvad der motiverer dig!
Oplægsholdere

Founder af 'Game-changing Leadership' og executive advisor
Cecilie er oprindelig uddannet lærer og har siden hen fået 10 års ledelseserfaring og haft flere forskellige tillidshverv og bestyrelsesposter. Cecilie har selv kæmpet med stress og arbejder i dag med at uddanne ledere og ændre individers, teams og lederes mindset, således det personlige lederskab styrkes og det fulde potentiale udnyttes.

Cand.merc., ph.d. og forfatter
Helle Hein arbejder som selvstændig forsker, foredragsholder, konsulent og forfatter. Siden 2011 har Helle gennemført en række forskningsprojekter med forskellige emner, hvor alle har motivation og ledelse til fælles. Helle Hein fokuserer på forskellige aspekter af motivation og ledelse, herunder talentudviking, vidensarbejde og kreativitet.

Tidl. racerkører og topmotivator
Jason Watt er et kendt navn indenfor motorsportsverdenen, hvor han har erhvervet sig titler som verdensmester og europamester. En tragisk motorcykelulykke kostede ham førligheden fra livet og ned, men i stedet for at kaste håndklædet i ringen, kæmpede han sig tilbage og allerede et år efter, var han igen at se i den danske motorsports superliga. Han er siden hen den eneste person med handicap, der har vundet et nationalt mesterskab. Han er forfatter af bogen "Fordi jeg vil".