Adskil service- og håndværkerfradrag i boligjobordningen
Den seneste tid har boligjobordningen været i modvind. Ordningen er for dyr og understøtter en branche, som i forvejen bulderkoger, lyder det. Men diskussion er for unuanceret og handler hovedsagligt kun om det ene af fradragene – nemlig håndværkerfradrag, mener Ledernes politiske konsulent.
12. september 2021
- Af Nanna Simone Jensen, politisk konsulent i Lederne. Bragt i Jyllands-Posten den 12. september 2021.
I disse dage bliver der diskuteret på livet løs blandt politikere, organisationer og forskere om, hvorvidt den nuværende boligjobordning skal overleve ved finanslovsforhandlingerne i efteråret.
Blandt regeringens støttepartier og en række fagforbund lyder det, at ordningen skal sløjfes, fordi der går skattekroner til håndværksprojekter, som alligevel vil blive lavet og at byggebranchen i dag mange steder er overophedet, og derfor ikke længere har brug for støtten.
Men det er her, at diskussionen går af sporet. For snakken om boligjobordningen går næsten udelukkende på håndværkerfradraget. Det er problematisk. Dels fordi flertallet, nemlig 64 procent af dem, som bruger boligjobordningen faktisk gør brug af servicefradraget i ordningen, mens der tilsvarende kun er 49 procent af dem, som bruger ordningen, der bruger håndværkerfradraget, og dels fordi, at man samtidig glemmer alle de fordele, der ligger i servicefradraget, som blev benyttet af godt 308.000 danskere i 2019.
Derfor mener vi hos Lederne, at der er behov for at adskille de to fradrag og tage separate diskussioner om henholdsvis behovet for håndværkerfradraget og servicefradraget.