Tvivl på din ledelse
Tvivl er et vilkår for unge i dag. De har nemlig et uendeligt antal muligheder at vælge imellem. Samtidig mangler de muligheden for at vælge alle disse muligheder fra. De står altså i et paradoks mellem frihed og mangel på frihed.
Sådan lød det fra erhvervspsykolog hos Clavis, Joachim Meier, der er bidragsyder til Årets ledelsesbog 2018 om netop paradokser og tvivl. Igennem sit arbejde med ledere har han erfaret, at mange ledere er i tvivl.
Den store udfordring ved tvivlen er, at lederne forholder sig til tvivl som noget, de skal få bugt med. De er jo ansat til at være tydelige og bruge deres magt og indflydelse til at få organisationen til at nå sine mål. Og så går det ikke at være i tvivl. Eller gør det?
Ifølge Joachim Meier er tvivlen dels et almenmenneskeligt træk, der ledsager os livet igennem, dels kan det bruges som en ledelsesmæssig styrke – også i ledelse af unge.
Som leder vil du aldrig have et helt sikkert grundlag at handle ud fra. Det bliver højst ”sikkert-nok”. Du er fanget mellem både dilemmaer og paradokser og skal leve med uvisheden om aldrig at vide, om du traf det rigtige valg.
Alligevel er der en forventning til mange ledere om, at de træffer de ”rigtige” valg uden at tøve og uden at tvivle. En forventning, der bunder i tre grundlæggende (fejl)antagelser:
-
Myten om den heroiske leder: Her ses lederen som den, der giver klare og sande svar. Tvivlen er dermed en svaghed og bør undgås.
-
Menneskets angst for det uvisse: Ifølge filosoffen Søren Kierkegaard er både frihed, mulighed og uvished uløseligt forbundet med angst. Tvivlen bliver dermed en kilde til angst og bør undgås.
-
Tidens trang til sikkerhed: Kontrol, målstyring, evidens, data og performance management. Kært barn har mange navne, men ingen af dem rummer plads til tvivl. Tvivl skaber usikkerhed og bør undgås.
Hvis vi antager, at vi kan træffe ”den rigtige” beslutning, så åbner vi også op for, at vi kan træffe forkerte beslutninger. Både ledere og unge deler denne oplevelse af, at de kan træffe forkerte beslutninger, og at blot få forkerte valg kan sætte alt over styr. Dermed lever de konstant med frygten for at ødelægge fremtidige muligheder for sig selv.
Her kan tvivlen være et redskab til at overkomme denne frygt. Er du i tvivl om noget, er det højst sandsynligt, fordi du står over for en kompleks problemstilling. Tvivlen kan derfor hjælpe til at identificere kompleksitet. Tvivl inviterer også til tillid. Ved at dele din tvivl, tjener det også som opfordring til, at dine medarbejdere, din leder eller dit lederteam gør det samme. Tvivlen kan dermed bruges som en støtte.
Endeligt fremmer tvivlen læring. Ved at stå ved sin tvivl bygger man ikke kun sin identitet på det, man ved og kan, men er åben for, at der er noget, man ikke ved og ikke kan. Tvivlen bliver altså en vaccine mod magtfuldkommenhed, skråsikkerhed og arrogance.
En afsluttende pointe fra Joachim Meier var, at tvivlen ikke bør vendes indad – hvad siger tvivlen om mig som leder? – men hellere vendes udad – hvad siger tvivlen om den situation, jeg står i? Tvivlen må ikke blive til et spørgsmål om, hvorvidt ”jeg er god nok”, hvor den risikerer at skabe handlingslammelse. Derfor bør du som leder ”tale” med din tvivl og dele den med dem omkring dig.
Og vælg så hvilken tvivl, du vil forholde dig til hvornår. Ingen af os kan rumme at være i tvivl om alting hele tiden. Heller ikke millennials.