De danske topledere, vi har interviewet, prioriterer deres kommunikation meget højt, og de anser den for at være vigtigere end nogensinde. De har i øvrigt en forståelse for, at den bedste kommunikation er handling. En topleder fra vores undersøgelse udtrykker det på denne måde:
”Toplederkommunikation opfatter jeg egentlig som al den kommunikation, både verbalt, men også kropsligt, som jeg foretager mig (…) Alt er faktisk toplederkommunikation, fordi virksomheden langt hen ad vejen er brandet af toplederen i dag. Og hvis jeg ikke kan walk the talk, så (...) bliver det noget, der larmer på et eller andet tidspunkt. Så jeg har det sådan lidt, at jeg opfatter, at jeg er på, hver gang jeg åbner munden.”
Disse resultater underbygges af en interviewundersøgelse af 54 danske topledere, som executive search virksomheden Human Capital Group og RelationsPeople gennemførte i 2016. Her svarede alle de interviewede topledere, at toplederkommunikation var det vigtigste kommunikationsområde i deres virksomhed, og ni ud af 10 topchefer svarede, at deres toplederkommunikation var mere vigtig end fem år tidligere, samt at de brugte mere tid på det. 6
Enhver begyndelse er svær
Da Ørsteds topchef Henrik Poulsen i interviewet i Berlingske Tidende koblede sin egen gage til de negative konsekvenser af større ulighed, blev det af danske medier vurderet som ganske modigt. Henrik Poulsen medgav da også senere, at han havde taget tilløb til sit interview. Og det er ikke uden grund.
Når topcheferne i vores undersøgelse har sagt, at de har skullet tænke sig om mere end én gang, inden de gik ud og blandede sig offentligt i samfundsmæssige udfordringer, skyldes det, at den form for kommunikation deler vandene, og det naturligvis ikke er uden risici. I interviewundersøgelsen har vi mødt forsigtighed og tvivl hos toplederne i forbindelse med en mere tydelig kommunikation om samfundsmæssige emner, der ikke havde noget med forretningen at gøre. En af toplederne udtrykker det på denne måde:
”Jeg har været meget i tvivl om, om topledere overhovedet skal kommunikere omkring politik. Man kan jo sige, at det er det, man har politikerne til (...) Jeg er alligevel endt med at mene, at det er nødvendigt, fordi det er erhvervslivet – personificeret igennem topledere – som både skal eksekvere det, der rent faktisk bliver besluttet, skal leve med det i det daglige, og som skal skabe værdierne, som vi alle sammen skal leve af. Så derfor tror jeg, det er vigtigt, at man kommunikerer, hvad man mener (...), om det så er indvandring, holdninger til Brexit eller holdninger til banker og så videre.”
Et tveægget sværd
Det er for tidligt at sige, om CEO activism bliver en ny tendens i Danmark. Omvendt er der noget, der tyder på, at vi i fremtiden vil se flere danske topledere, som blander sig i kontroversielle samfundsmæssige spørgsmål. Vi har ikke tal for Danmark, men i en analyse fra 2017 svarede knapt hver tredje svensker ja til, at virksomheder skulle udtrykke deres holdning offentligt om kontroversielle samfundsmæssige emner – eller ligefrem handle på dem.7 I USA viste en analyse i 2018, at fire ud af 10 amerikanerne generelt var positive over for, at amerikanske topledere markerede sig i en debat om et samfundsmæssigt emne, men de var relativt mindre positive, hvis emnet ikke var direkte koblet til topledernes egen forretning.8
Følg forskningsprojektet "Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver på Ceocommunication.dk