Nye fysiske rammer, der sætter ”rumfart” på innovationen
Erfaringer viser, at rummet kan fungere som forandringsagent og redskab til at fremme innovation. Et par eksempler på rumdesign, der kan illustrere dette, er:
- Rum, der fremmer det gensidige samarbejde og scrumming over dagen – typisk en samarbejdsform, vi ser i R&D-miljøer
- Rumdesign, der reducerer behovet for interne, traditionelle møder og omfanget af interne mails – og dermed frigør tid til udviklende samarbejder
- Rum, der øger det tværfaglige, professionelle netværk mellem kolleger og dermed giver viden om, hvad andre ved noget om
- Rum, der øger forbindelserne til andre kolleger i en tid, hvor det mobile og fleksible arbejde udfordrer vores samtidige tilstedeværelse på kontoret
- Rum, der synliggør selve innovationsprocessen i det fysiske rum – så idéer ikke er noget, der gemmer sig i computeren, men bliver taktilt og synligt, og noget vi har fælles overblik over
Rummet som forandringsagent hænger også sammen med måden, vi organiserer os på i rum. For eksempel handler det om at reducere silotænkning og ensartede arbejdsmiljøer samt at tænke kompetencer på tværs i mangfoldige aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer, der giver den enkelte mængder af frie valgmuligheder for både interaktion og autonomi hen over dagen.
Vi ser en nærmest eksponentiel udvikling i alle storbyer på de mange ”co-working”-koncepter og garagemiljøer, som udfordrer traditionelle organisationsstrukturer og design af rum. Her er fokus på ”people management”, og co-working, matchmaking, dialog, events, ”Global Networks & Flexibility”, ”Community breakfasts”, ”Business pitch”, ”Thinking Tuesdays”, ”Thinkubator environments” er blot nogle af de ord, de mange koncepter beskriver sig selv med.
Grundlæggende handler det om at skabe nye fysiske rammer og også nye organisationsmodeller, der fremmer sociale kulturer, hvor mennesker mødes og samproducerer og innoverer på kryds og tværs af virksomhedsskel.
Et eksempel er ”Other Lab”-stedet, hvor hver dag starter med at stille spørgsmålet ”Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne skabe en bedre verden?”. Det er et lab, hvor teori og praksis hænger sammen, og hvor idéer omsættes til prototyping, testes og evalueres.
En række af de store etablerede virksomheder har fået øjnene op for disse nye innovations-”speeddating”-miljøer, og deraf afledt ser vi for øjeblikket forskellige eksempler, hvor de kobler sig til disse ”garagemiljøer”:
- Nogle organisationer etablerer deres eget garagemiljø – dog adskilt fra det globale ”Group HQ” i sit helt eget miljø – med en indretning, der frem for alt ikke er corporate, men derimod fungerer mere som garage og værksted. Her kan virksomhedens medarbejdere komme og få faciliteret innovationsprocesser samt udarbejde prototyping, test i den virkelige verden og efterfølgende udarbejde planer for implementering.
- Andre tager en gruppe medarbejdere ud af organisationen og lader dem flytte ind i ét af de mange co-working-koncepter, hvor de indgår på lige fod med alle andre beboere i de mange tværfaglige events og netværk.
- Andre indgår i samarbejder med unge iværksættere og co-working-innovationshuse om at komme ind i organisationen og facilitere særlige innovationsforløb for en særligt udvalgt skare.
Alle disse eksempler er hver især forskellige, og alligevel har de det tilfælles, at de trækkes fri af den almindelige drifts- og silotænkning, og der i stedet tænkes i co-working, tværfaglighed, samarbejder og netværk.