Det går jo godt i Danmark
Vi har aldrig haft kortere formel arbejdstid, end vi har i dag. Sammenlignet med andre lande er danskernes arbejdstid blandt de laveste. Vi lever længere end nogensinde. Den gennemsnitlige levealder er alene fra starten af 1900-tallet og frem til i dag steget fra cirka 50 år til 80 år. Set i et evolutionært perspektiv er sådan en udvikling enestående.
Vores fysiske sundhedstilstand har aldrig været bedre. Lægehjælp er gratis, skolegang og uddannelse er blevet en mulighed for alle. Vi har over en bred kam let adgang til materielle goder og teknologiske hjælpemidler, der skaber uendelige muligheder i den globaliserede verden.
Vi har taget brodden af evolutionen. Overlevelse er knap nok et problem. Velfærdsstaten tilbyder grundlæggende tryghed for de fleste mennesker i Danmark.
Men det ser ud til, at vi har fået andre udfordringer. Udfordringerne handler om vores mentale trivsel. Eller måske nærmere: Mistrivsel.
For ser vi på tallene ovenfor og på WHO, der anslår, at depression i 2030 vil være verdens største globale sygdomsbyrde, så er det måske på høje tid, at vi stopper op og stiller os selv følgende spørgsmål:
- Er den måde, som vi sammen har valgt at indrette det moderne (arbejds)liv på, så givtig, som vi tror?
- Er de tilgange, vi normalt har til ledelse, resultatskabelse og performance, hensigtsmæssige?
- Kan vi sammen finde løsninger, hvor vi skaber gode og holdbare resultater, men med færre menneskelige omkostninger?
Videnskaben har et svar: Compassion
Når man stiller store spørgsmål, er videnskaben ofte et godt sted at søge svar. I den moderne psykologiske videnskab er compassion-begrebet blevet undersøgt grundigt igennem de seneste 20 år, og det rummer potentialet til at give svar på ovenstående spørgsmål. Vi bruger ordet ”compassion”, da der ikke er en dækkende dansk oversættelse. De bedste forsøg – som for eksempel ordet ”medfølelse” – skaber forkerte associationer og overser nogle af de nuancer, som compassion rummer. I det følgende udfolder vi, hvad vi mener med compassion, og hvorfor det er godt at kende til som leder.
Når vi alene ser på parametre, som er direkte omsættelig til ledelse i det moderne arbejdsliv, så findes der i dag videnskabelig evidens for, at compassion er selve fundamentet for både psykologisk tryghed og social kapital.
Herigennem har compassion indflydelse på:
- Tryghed til at sige sin mening og navigere sikkert i skiftende organisatoriske rammer4
- Tillid til og respekt for kollegaer5
- Lyst til aktivt at tage del i optimering af organisationen6
Vi ser også videnskabelig dokumentation for, at et øget compassion-niveau i organisationen:
- Øger medarbejderens loyalitet og engagement7 – også mere end lønnen8
- Medfører mere positiv opfattelse af både kolleger og arbejdsplads9
- Er forbundet med større grad af kreativitet, optimisme og mere gåpåmod (også i modvind)10
- Medfører større ønsker om at lære og udvikle sig11
- Reducerer medarbejderomsætningen12
Det er data som disse, der får os til at sige, at compassion er essentiel for moderne ledelse og for et bærdygtigt arbejdsliv. Og det er der en helt naturlig forklaring på.