Jobsamtalen – sådan forbereder du dig

Forberedelse er en vigtig disciplin inden en jobsamtale. Du får i denne guide gode råd til, hvordan du kan forberede dig, og hvad du skal være særligt opmærksom på både før, under og efter en jobsamtale, så du er klædt på til at præsentere den bedste version af dig selv. 

Jobsamtalen | Lederne PRO

Ledernes guide til jobsamtalen

Når du skal til jobsamtale, kan det være en god idé at betragte din indsats som inddelt i tre faser - før, under og efter jobsamtalen. Før jobsamtalen kan du forberede dig på, hvilke potentielle spørgsmål, arbejdsgiveren vil stille. Under samtalen er det godt at være bevidst om blandt andet kropssprog og tage initiativ i dialogen.

Efter samtalen kan det være en god idé at evaluere samtaleforløbet. I Ledernes guide til jobsamtalen finder du masser af inspiration til din forberedelse.

Find dine succeshistorier

Det er vigtigt, at du kan sætte ord på dine kompetencer. Men det er mindst ligeså vigtigt, at du kan fortælle historier, der dokumenterer dine kompetencer og de resultater, du har skabt ved brug af dem.

Succeshistorier er fortællinger om situationer, hvor du har gjort det rigtig godt. Det kan være situationer, hvor du fik mulighed for at udfolde dig på den helt rigtige måde. Eller situationer, hvor du har oplevet, at du gjorde en forskel.

Se andre videoer om jobsamtalen
Jobsamtalen: succeshistorier

Headhunterens gode råd

Ordentlig forberedelse inden en jobsamtale er vigtigt, så du øger din chance for at få jobbet. Hvis du er klar over dine egne styrker og målsætninger, så er du også i stand til at præsentere den bedste version af dig selv.

I filmen får du headhunteren Stephen Bruyant-Langers ekspertråd til, hvordan du står stærkest til en jobsamtale.

Jobsamtalen: headhunterens råd

Gode råd til din næste lønforhandling

På et tidspunkt i jobsamtale-forløbet vil du blive bedt om at komme med dit lønkrav. Forbered derfor, hvad du mener, at din arbejdskraft skal koste i forbindelse med det konkrete job. Husk, at du skal kunne argumentere for dit lønkrav – og husk altid at tænke hele lønpakken ind, for eksempel pensionsopsparing, fri bil, forsikringer, personalegoder, ferie osv.

Gode råd til dig, der skal ansættes i det private erhvervsliv

Gode råd til dig, der skal ansættes i det offentlige

 

Håndtryk stregtegning | Lederne

Tests til jobsamtalen

Rekrutteringsforløb kan variere meget, men ofte bliver du som kandidat givet en test, som virksomheden bruger som supplement til jobsamtalen.

Få et overblik over de mest anvendte testtyper til en jobsamtale og få gode råd til, hvordan du får det bedste testforløb.

Bestil sparring til jobsamtalen

Bliv klædt på af en af vores erfarne rådgivere inden din næste jobsamtale.

Vi kontakter dig inden for 24 timer på hverdage.