Valgkamp og bæredygtig fremtid – her er vores mærkesager

Et kryds ved Lederne er en stemme på en bæredygtig fremtid. For som Danmarks største faglige organisation for ledere forstår vi, at der skal findes langtidsholdbare løsninger på de udfordringer, vi står midt i. Det gælder energikrisen, manglen på arbejdskraft, unge, der ikke trives, manglende ligestilling og klimakrisen. 

30. september 2022

Du tænker dig godt om, når du står i stemmeboksen til et folketingsvalg, og du forventer at få noget for dit kryds. Det skal du også, når du vælger faglig organisation.

Hos Lederne kæmper vi hver dag for at sikre vores medlemmer de bedste vilkår. De rammer, der gør det muligt for danske ledere at gå forrest og drive den bæredygtige udvikling – til gavn for hele samfundet og for fremtidens generationer.

Derfor står vi på fire mærkesager, der er afgørende for vores fælles, fremtidige velfærd.

Arbejdsstyrken skal øges: Danmark som verdens bedste arbejdsplads

På bare et halvt år er Danmark gået glip af 79.000 arbejdspladser på grund af mangel på medarbejdere. Det er en uholdbar situation, som kræver handling. Lederne arbejder for, at beløbsordningen sættes ned, så det bliver lettere at tiltrække internationale talenter, og for at vi i stedet for tidlig pension har fokus på trivsel og på at fastholde medarbejdere længere tid på arbejdsmarkedet. Omskoling og livslang læring skal sikre, at vi altid har de kompetencer, vi har brug for.

Alle unge skal med - i job eller uddannelse

Omkring Ca. 43.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Det har vi ikke råd til - hverken økonomisk eller menneskeligt. Lederne foreslår en 360 graders indsatser i kommunerne, hvor der investeres i at få alle unge i uddannelse og job gennem forpligtende partnerskaber på tværs af skoler, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og erhvervsliv. Vi skal give unge succesoplevelser på arbejdspladsmarkedet, som kan bære dem stærkt videre i livet.

Vi arbejder for ligestilling i ledelse - det betaler sig

Kun 14 pct. af danske CEOs er kvinder, og som udviklingen ser ud nu, har vi først lige fordeling af mænd og kvinder i topledelse om 38 år. Det skal der gøres noget ved, for at vi skal kunne tiltrække, fastholde og udvikle alle talenter på det danske arbejdsmarked. Lederne foreslår, at boligjobordningen forbedres, så det bliver billigere for familier at få hjælp i hjemmet. Øremærket barsel til mænd er et vigtigt skridt, men vi skal være langt mere ambitiøse, og så skal Danmark have et ligestillingsråd.

Bæredygtig ledelse er nøglen til fremtiden

Kun 14 pct. af danske CEOs er kvinder, og som udviklingen ser ud nu, har vi først lige fordeling af mænd og kvinder i topledelse om 39 år. Det skal der gøres noget ved nu, for vi skal kunne tiltrække, fastholde og udvikle alle talenter på det danske arbejdsmarked. Lederne foreslår, at det skal være muligt for virksomheder at tilbyde deres ansatte hjælp i hjemmet via en attraktiv bruttolønsordning, og at boligjobordningen forbedres, så det bliver nemmere for familier at få hjælp i hjemmet. Øremærket barsel til mænd er et vigtigt skridt, men vi skal være langt mere ambitiøse.

Hos Lederne har vi blik for de langsigtede løsninger på de akutte udfordringer, vores medlemmer håndterer hver eneste dag. Det gælder også efter et folketingsvalg.

Læs mere om Ledernes mærkesager