1. Peg på konkrete gevinster for virksomheden
Først og fremmest skal du kunne argumentere for, hvad virksomheden vil få ud af at sende dig på efteruddannelse. At du synes, et kursus lyder spændende, er med andre ord ikke nok.
Du skal kunne pege helt konkret på, hvilke gevinster virksomheden får ved at poste uddannelseskroner i dag – både nu og på længere sigt.
Det kan for eksempel være:
- At du får konkrete kompetencer til at håndtere nye udfordringer i forbindelse med ny teknologi, nye forretningsområder osv.
- At du kan dele din nye viden med andre medarbejdere
- At du med dine nye kompetencer vil kunne vinde større markedsandele eller styrke virksomhedens konkurrenceevne
2. Undersøg praksis for efteruddannelse i virksomheden
Du kan øge chancen for et ’ja’ til din opkvalificering, hvis du sætter dig ind i, hvordan man i din virksomhed ser på efteruddannelse, og hvor man finder ressourcerne til at finansiere det.
Du kan for eksempel afsøge følgende forhold, inden du går videre med din forespørgsel:
- Har dine kolleger været på lignende forløb?
- Er der afsat et bestemt beløb til efteruddannelse pr. medarbejder?
- Findes der alternative finansieringsformer som bruttolønsordninger, legater, afregning i rater, osv.?
3. Beregn omkostninger og tid
Et spørgsmål, du helt sikkert vil blive stillet, når du går videre med din forespørgsel, er, hvor længe virksomheden skal undvære dig og hvor mange udgifter, der er forbundet med det.
Gevinsterne ved at opkvalificere dig skal gerne opveje de økonomiske og tidsmæssige omkostninger for virksomheden. Du kan derfor med fordel sætte dig ind i følgende:
- Hvor lang en periode skal du være væk fra arbejdspladsen?
- Går dit fravær ud over arbejdsopgaver, og hvordan bliver de i så fald løst?
- Hvad vil efteruddannelsen koste virksomheden alt i alt?
Når du har fakta og argumenter på plads, vil dit forslag virke gennemtænkt og velovervejet. Og dine argumenter vil mere troværdige og effektive.
4. Vær forberedt på en ekstra faktor i din work life balance
Det kræver et vis overskud at tage på et kompetencegivende forløb. Du skal i perioder få undervisning, forberedelse og opgaveskrivning til at gå op med fuldtidsjob og privatliv. Efterlader du et indtryk af, at arbejdspresset bliver for stort, mindsker det chancerne for, at din opkvalificering betragtes som en god investering.
Det er derfor en god idé at sikre, at du har opbakning fra baglandet, og at du er indstillet på, at der er aktiviteter, du måske må sætte på standby i perioden.
- Undersøg, hvorvidt dit uddannelsesforløb ligger i eller uden for arbejdstiden
- Find ud af, hvad forløbet kræver af ressourcer fra dig, din virksomhed og dit bagland
- Gør det klart, hvad du har tænkt dig at trappe ned på, hvis det bliver nødvendigt
5. Lad dig ikke slå ud
Husk, at dit ønske om efteruddannelse skal gå op med virksomhedens øvrige aktiviteter. Et afslag kan derfor blot være udtryk for, at virksomheden har travlt eller for få ressourcer til at undvære dig i den pågældende periode.
Der er derfor ingen grund til, at du opgiver dit ønske om opkvalificering en gang for alle. I stedet kan du undersøge, om der er en løsninger, der passer bedre med virksomhedens økonomiske og tidsmæssige ressourcer:
- Find ud af, om du kan opdele efteruddannelsen i moduler, så du kan tage den i små bidder frem for et langt, sammenhængende forløb
- Læg en plan for fremtiden, og spørg ind til, om det er muligt at prioritere din opkvalificering til næste budgetår
- Ved at gøre din forespørgsel mere spiselig kan et afslag vendes til en mulighed i fremtiden. Det vigtigste er, at du får papir på din opkvalificering, så du kan dokumentere dine færdigheder – tiden det tager, er ikke afgørende.
