Nye barselsrettigheder til solo- og LGBT+-forældre 

Nu får LGBT+-familier og soloforældre bedre barselsrettigheder, der bl.a. gør det muligt at overføre barsel til barnets sociale forældre. Reglerne gælder, hvis dit barn er født den 1. januar 2024 eller senere. Læs mere om de nye regler.

17. januar 2024

Forstå de nye barselsrettigheder 2024 for LGBT+-familier og soloforældre

LGBT+-familier

Som LGBT+-familie kan I nu dele den ikke-øremærkede orlov med en ’social forælder’.

En social forælder er en person, som har en forældrelignende relation til et barn, uden juridisk at være forælder til barnet.

Sociale forældre kan fx være:

  • Den juridiske forælders ægtefælle
  • Den juridiske forælders samlevende (hvor der har været et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år)
  • En kendt donor
  • En kendt donors ægtefælle eller samlever.

LGBT+-forældre har, på samme vis som øvrige forældre, 11 ud af 24 uger, der er øremærket og ugerne kan derfor ikke overføres. De resterende 13 uger kan overføres til en social forælder.

Læs mere om barselsregler for sociale forældre på borger.dk

Soloforælder

Som solofar eller solomor kan du nu overføre en del af din orlov til et nærtstående familiemedlem, hvis dit barn er født den 1. januar 2024 eller senere.

Et nærtstående familiemedlem kan være dine egne forældre eller søskende over 18 år.

Er du solomor, kan du overdrage op til 36 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. Hvis du er lønmodtager, kan du i stedet overdrage op til 27 uger, da 9 af orlovsugerne er øremærket.

Er du solofar, kan du overdrage op til 44 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. Hvis du er lønmodtager, kan du i stedet overdrage op 35 ugers orlov, da 9 af ugerne er øremærket.

Overdragelse af orlov er betinget af, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Hvis den ene forælder er afgået ved døden, er der også mulighed for at overdrage orlovsuger til den afdødes forældre eller søskende.

Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven, inden barnet fylder ét år.

Solofædre og solomødres orlovsperiode er sidestillet, så begge har ret til 46 orlovsuger med barselsdagpenge efter fødslen. Det gælder, uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændig eller ledig.

Læs mere om barselsregler for nærtstående familiemedlemmer på borger.dk

Har du brug for juridisk rådgivning?

Som medlem af Lederne kan du benytte dig af vores juridiske rådgivning og få svar indenfor 24 timer på hverdage.

Læs mere om barselsregler og barselsdagpenge

Barsel

Prøv vores barselsberegner

Få et overblik over din barsel og en barselsplan med Ledernes barselsberegner.
Barsel | Lederne

Løn og barselsdagpenge

Læs mere om dine rettigheder til dagpenge og løn under din barselsorlov.

Kvinde i stue

Dine rettigheder under graviditet

Få et overblik over de rettigheder, du er sikret under din graviditet.