I dag er det ikke et krav, at arbejdsgivere registrerer medarbejderes arbejdstid, men til sommer kommer det til at ændre sig. Fra den 1. juli 2024 skal du som medarbejder nemlig registrere, hvor mange timer du arbejder om dagen.
Loven skal sikre, at du overholder den maksimale ugentlige arbejdstid på gennemsnitlig 48 timer om ugen og den daglige hviletid på 11 timer.
Hvordan tidsregistreringspligten helt konkret kommer til at påvirke dig, afhænger af hvordan din arbejdsgiver griber retningslinjerne an.
Hovedlinjerne i lovforslaget
Her får du et overblik over de mest markante ændringer i lovforslaget.
1. Hvad kræver det af tidsregistreringssystemet?
Tidsregistreringen skal ske i et såkaldt ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” arbejdstidsregistreringssystem, der gemmer oplysningerne i 5 år. Derudover skal systemet selvfølgelig overholde GDPR, og så skal medarbejdere have adgang til deres oplysninger.
2. Hvordan skal arbejdstiden registreres?
Du skal registrere dit daglige antal arbejdstimer, men ikke hvornår på dagen, timerne har ligget. Har du en mere fleksibel arbejdsdag, hvor du fx arbejder 6 timer mellem kl. 8 og 14 og så arbejder videre igen kl. 22, skal du bare skrive det samlede antal timer, du har arbejdet.
Det er dog vigtigt, at du stadig overholder hviletidsreglerne. Det vil sige, at der er 11 timers hvile fra din arbejdsdag slutter, til den starter igen næste dag.
Din sædvanlige arbejdstid må gerne være forhåndsudfyldt. Er du fx ansat til en 37 timers arbejdsuge, kan din arbejdstid være forhåndsudfyldt til 7,4 timer pr dag. Har du afvigelser i din arbejdstid, skal du dog ind og registrere, hvor meget mere eller mindre du har arbejdet den pågældende dag. På den måde behøver du i udgangspunktet ikke at gå ind og registrere tid hver dag.
At registreringskravet kan opfyldes, ved at man forhåndsudfylder, betyder også, at mange virksomheder kan fortsætte med at bruge samme tidsregistreringssystem, som de bruger i dag.
3. Bestemte personalegrupper kan undtages
Tidsregistreringskravet gælder som udgangspunkt for alle medarbejdere. Dog kan såkaldte ’selvtilrettelæggere’ undtages. Ifølge loven er ’selvtilrettelæggere’ defineret som: medarbejdere, der selv kan fastsætte deres arbejdstid, eller medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles fuldstændigt eller forudbestemmes på forhånd, og som har en ledelsesfunktion, eller kan træffe selvstændige beslutninger.
’Selvtilrettelæggere’ kan fx være højtstående ledere, erfarne advokater, visse akademikere og andre eksperter, der har en betydelig grad af frihed og selvstændighed i deres arbejde.
De mere præcise afgrænsninger af, hvad kategorien ’selvtilrettelægger’ indebærer, ligger endnu ikke fast. Det er fx ikke afklaret, hvor høj en grad af frihed til at planlægge sin arbejdstid man skal have.
Hvis du hører under kategorien ’selvtilrettelægger’, skal det skrives ind i din ansættelseskontrakt, før du kan undtages fra tidsregistreringskravet.
