Hun oplevede, at mændene havde nogle fællesskaber, som hun ikke var en del af. Hun tænkte faktisk, at hun måtte stramme op og blive bedre til det. Men da der kom endnu en kvinde ind, trak hun vejret lidt lettere.
- For så var vi i hvert fald flere, der havde et andet take på tingene.
Karen Bro understreger, at det ikke er mændene, der er noget galt med.
Det handler i stedet om, at ethvert ledelseslag bør bestå af forskellige mennesker, for på den måde får du mere dynamik og flere forskellige ideer, end hvis alle har det samme udgangspunkt. I Danmark er kun 14 procent af de administrerende direktører i de største virksomheder kvinder.
Kigger man på bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskabers bestyrelser er 20 procent kvinder.