Arbejdsudbuddet skal øges
Et af hovedpunkterne i det nye regeringsgrundlag er at styrke beskæftigelsen. Det betyder, groft sagt, at der skal være 45.000 flere i arbejde i 2030. Regeringen har altså som mål at imødekomme den store efterspørgsel på arbejdskraft, vi ved, mange virksomheder og ledere står overfor.
Beskæftigelsen skal bl.a. øges ved at gøre det lettere at få adgang til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Det skal ske ved at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget man som udenlandsk arbejdstager skal tjene. Oveni det vil regeringen sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for arbejdstilladelser.
For at få flere i arbejde og flere til at yde en ekstra indsats vil regeringen også lempe skatten på indkomster i både top og bund med 5 mia. kr. Dog øges skatten på årsindkomster over 2,5 millioner kroner.
Derudover vil regeringen arbejde for at få flere seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet fx gennem økonomiske incitamenter. Samtidig afskaffes seniorjobordningen, mens seniorpension og retten til tidlig pension sammenlægges til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model a la Arne-pensionen og en visitationsmodel, der svarer til seniorpensionen. Det kommer til at bidrage med godt 2.500 fuldtidspersoner på arbejdsmarkedet.
Også på uddannelsesområdet er der lagt op til reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det sker ved, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne lægges om til 1-årige kandidatuddannelser, der er målrettet erhvervslivet. Samtidig oprettes flere erhvervskandidatuddannelser, som er kandidatuddannelser, man kan tage, mens man arbejder deltid. Desuden etableres der 500-1.000 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser målrettet områder med høj efterspørgsel på arbejdskraft.
Den offentlige sektor skal sættes fri
Regeringen lægger op til den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Det vil altså sige et opgør med bureaukratiet. For dig som leder i den offentlige sektor forventes en frisættelse at betyde, at du får et større ledelsesrum og mere frihed til reelt at kunne lede, motivere medarbejdere og holde fokus på kerneopgaven. Noget vi hos Lederne har kaldt på længe.
De rekrutteringsproblemer, som mange offentlige ledere allerede i dag står overfor, vil regeringen blandt andet løse gennem trepartsdrøftelser om løn og arbejdsvilkår. Flere medarbejdere skal have mulighed for at gå fra at arbejde deltid til fuldtid. Desuden vil regeringen arbejde for at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor.
Klimamålene skærpes
Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet (altså netto-nuludledning) fra 2050 til 2045. Og oveni det, skal vi i 2050 opnå negative CO2-udledninger. Det betyder altså, at danske virksomheder skal nå endnu hurtigere i mål med den grønne omstilling. Og det kan du som leder hjælpe til med lykkedes. På vores site om klimaledelse kan du få inspiration til, hvordan du leder mod en grønnere verden og ruster din virksomhed til fremtidens klimakrav.
Bliv klogere på klimaledelse
De unge skal hjælpes godt ind på arbejdsmarkedet
Som en del af regeringsgrundlaget er der en prioriteret indsats for de næsten ca. 43.000 unge, som i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. For de unge skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet, og det vil regeringen samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter om.
Som leder kan du allerede nu give en håndsrækning til unge på kanten af arbejdsmarkedet. Lederne har i samarbejde med CABI lanceret indsatsen Lederalliancen, hvor du som leder kan gøre en konkret forskel.
Læs mere om Lederalliancen
Du kan læse hele regeringsgrundlaget her
