Derfor er det vigtigt at de, der udvikler og kvalitetssikrer eksempelvis kunstig intelligens, repræsenterer hele befolkningen.
Det begynder i de små klasser
Vi skal sikre, at alle talenter bringes i spil i udviklingen af de tekniske løsninger, der skal være med til at skabe bæredygtig udvikling og grøn omstilling både nu og i fremtiden.
Vi ved fra forskningen, at interessen for de naturvidenskabelige og tekniske fag skal stimuleres allerede i folkeskolealderen, hvis vi vil have flere til at vælge STEM-uddannelser. For pigernes vedkommende er der eksempelvis brug for flere sociale aktiviteter med digitale færdigheder som omdrejningspunkt, for eksempel de såkaldte it-camps eller coding-cafeer kun for piger.
LÆS OGSÅ: Styrket datakultur skal mindske frafald på erhvervsskolerne
Forældrene skal også med i kampen. Forældre spiller en vigtig rolle i børns interesse for STEM og deres uddannelsesvalg. Derfor skal vi gennem kampagner gøre forældrene mere opmærksomme på STEM-fagene og øge deres tro på, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ikke kun er relevante for familiens drenge.
Men der er også behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner i højere grad kommunikerer og markedsfører STEM-uddannelser, så de appellere mere til kvinder. Det ved vi fungerer. Erfaringer fra IT-universitetet har vist, at man gennem målrettet kommunikation kan lykkes med at tiltrække flere kvinder.
Samtidig bør politikerne sætte nationale mål for kønsfordelingen på STEM-uddannelserne og sørge for, at de bliver fulgt. Og så skal de enkelte uddannelsessteder pålægges at offentliggøre tal for, hvor mange kvinder, der er blandt de studerende. Så kan kvinder med interesse for STEM træffe deres studievalg ud fra, om uddannelsesstederne er i stand til at tiltrække og fastholde de kvindelige studerende og skabe et inkluderende studiemiljø.