I resten af Europa ser billedet ikke meget bedre ud med stigende arbejdsløshed i alle lande. Og herhjemme viser de daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, at ledigheden er steget med omkring 45.000 personer siden 9. marts.
Spørger man de danske erhvervsledere, er der heller ikke megen optimisme at spore. Det viser en undersøgelse blandt medlemmerne af Lederne.
I undersøgelsen svarer 1.143 erhvervsledere på, hvilke konsekvenser, de mærker af coronakrisen.
62 procent svarer, at deres virksomhed er økonomisk ramt. Halvdelen melder, at medarbejdere er blevet afskediget eller hjemsendt under krisen, og mere end en tredjedel af lederne siger, at statsministerens forlængelse af den delvise nedlukning af Danmark vil føre til flere afskedigelser og/eller hjemsendelser. Og hver fjerde leder melder, at de venter et fald på mere end halvdelen af omsætningen som følge af krisen.
En så ekstrem situation kalder på ekstraordinære løsninger. Heldigvis har et enigt Folketing vedtaget store hjælpepakker. Det er både nødvendigt og positivt men desværre ikke nok.
For selvom det danske samfund så småt er ved at åbne igen, bliver det en langstrakt genåbning, og samtidig står store dele af omverdenen i økonomiske problemer til halsen. Det gælder ikke mindst USA, England, Tyskland og Sverige. Det er fire af vores allervigtigste samhandelspartnerne.
Hvis vi skal gøre os realistiske forhåbninger om at komme ud på den anden side af krisen med skindet nogenlunde på næsen, er det derfor helt nødvendigt med langt mere hjælp til både små og store virksomheder, blandt andet i form af bedre ordninger for lønkompensation, som kan være med til at sætte en stopper for den stigende ledighed.
En oplagt forbedring er at hæve loftet i lønkompensationsordningen til mindst 40.000 kr. fra de nuværende 30.000 kr., samt øge kompensationssatsen for funktionærer til 90 pct. af lønnnen, som den allerede er for timelønnede. Og derudover at forlænge de eksisterende hjælpepakker frem til og med august.
