Fortsæt løft af topskattegrænsen for samfundets og for kvindernes skyld
Til næste år hæves topskattegrænsen for næstsidste gang som en konsekvens af 2012-skattereformen, der er fuld indfaset i 2022. Men skal vi øge kvindernes incitament til at arbejde mere og påtage sig lederstillinger, skal vi fortsætte med hæve grænsen også i 2023 og tiden efter.
27. december 2020
- Af Berit Toft Fihl, politisk chef i Lederne. Bragt i Jyllands-Posten og på jp.dk den 27. december 2020.
Siden 2013 har man løbende hævet topskattegrænsen ekstraordinært for at sikre særligt de højtuddannede danskeres lyst til fortsat at arbejde i trit med indkomstudviklingen. Men i 2022 er det slut med de ekstraordinære løft, hvilket kan betyde, at flere vil skulle betale topskat i årene, der kommer.
Den udvikling er ikke ønskværdig, når vi ved, at kvinder i dag generelt arbejder mindre end mænd, ligesom at der er markant færre kvinder i ledelse – og derfor bør vi fortsætte med et ekstraordinært løft.
For vi ved fra De Økonomiske Råd, at samfundet kan opnå en større effekt på arbejdsudbuddet ved at forhøje topskattegrænsen. Dertil kommer, at en forhøjelse af topskattegrænsen rammer et indkomstområde med relativt mange kvinder, og da kvinder samtidig er mere villige til at øge deres arbejdsudbud ved en sænkning af topskatten end mænd, betyder det også, at effekten bliver relativt kraftigere blandt kvinderne.
En forhøjelse af topskattegrænsen vil altså særligt gavne kvindernes lyst til at arbejde mere, ligesom det vil være et skridt på vejen til at få flere kvinder i ledelse.
Det har samfundet brug for. Vi har behov for at få alle talenter i spil både på medarbejder- og ledelsesniveau, hvis vi skal sikre Danmark de bedste forudsætninger for at klare sig godt i den internationale konkurrence samt opretholde et velfungerende samfund.
Derfor skal vi gøre brug af alle værktøjer i værktøjskassen for at øge kvindernes arbejdstid og for at få flere kvinder i ledelse; og det inkluderer, at vi også i fremtiden hæver topskattegrænsen.
