Folkeskolen skal åbnes mod virksomhederne

Af Berit Toft Fihl, public affairs chef, Lederne. Bragt i Altinget 22.februar

I Danmark er cirka 50.000 personer i alderen 18-24 år hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til cirka syv procent af den aldersgruppe. Mens arbejdsmarkedet buldrer derudad, og der mangler hænder stort set overalt, er antallet af unge på kanten af samfundet desværre ikke blevet nævneværdigt mindre de senere år. 

Det er tankevækkende, at vi som samfund ikke har været bedre til at udnytte de goder tider til at få langt flere unge i gang. Det er ikke kun et problem for virksomhederne og for velstanden og velfærden i Danmark. Det er i allerhøjeste grad også synd for den alt for store gruppe af unge, som ikke har reel udsigt til at bide sig fast på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv.

En analyse viser, at vi på det danske arbejdsmarked vil mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, hvis uddannelsesmønstrene ikke udvikler sig i en bedre retning. Derfor er det helt rigtigt set af regeringens reformkommission med professor Nina Smith i spidsen, at den som noget af det første vil sætte fokus på, hvordan vi kan gennemføre ændringer, som sikrer, at flere unge fremover får en uddannelse og et arbejde.

Den ambition vil vi hos Lederne hellere end gerne arbejde med på at opfylde. Helt overordnet skal det ske ved at opprioritere forebyggelsesindsatsen, så fremtidens unge ikke havner i gruppen uden uddannelse og job, samtidig med, at vi guider og støtter de unge, der i dag ikke har fundet vej ind på en arbejdsplads eller en uddannelse. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, og der findes ingen hurtige løsninger. Det viser de seneste årtiers forgæves politiske bestræbelser på at løse problemet.

Hvis vi for alvor vil gøre noget ved sagen, skal vi sætte ind målrettet og systematisk allerede i folkeskoleårene, inden de unge så at sige når at strande i ingenmandsland efter 9. eller 10. klasse.

Det handler om at åbne folkeskolen mod virksomhederne. Langt flere unge skal møde verden uden for skolens mure igennem praksisnær undervisning, hvor ledere fra landets virksomheder viser, hvad det vil sige at have sin daglige gang på en arbejdsplads. 

Det kan ske gennem en obligatorisk praktik i folkeskolen, gerne med mulighed for længere praktikforløb for særligt udfordrede unge. For unge, der er af forskellige årsager er kørt træt i uddannelsessystemet går vejen til succes ofte gennem et arbejdsfællesskab. Samtidig skal vi målrette 10. klasse til de unge, der har brug for en ekstra støttende hånd i ryggen. Det kan ske ved at gøre undervisningen i 10. klasse langt mere praksisorienteret og ved at bygge bro til erhvervsuddannelserne.

Endelig skal vi styrke FGU som hovedvejen for de unge, der er i risiko for ikke at komme videre end grundskolen. Det handler om at skabe gode rammer for FGU, så alle kommuner har en mere ensartet praksis når det kommer til at visitere de unge til FGU.

Problemet er dog langt fra løst, selvom de unge kommer videre til en erhvervsuddannelse. For desværre er frafaldet alt for stort blandt erhvervsskoleeleverne. For at undgå, at eleverne dropper ud undervejs, skal   uddannelsesstederne målrette støtten mod de elever, der har størst risiko for at falde fra. Samtidig bør der indføres et system med økonomiske sanktioner til de uddannelsessteder, som ikke opfylder måltallene for praktikpladser.

Lykkes det at få flere unge i job og uddannelse, vil det bringe Danmark nærmere verdensmålene og dermed skabe en mere bæredygtig udvikling. Samtidig vil det skabe en tilværelse med mere mening og indhold for nogle unge, som i dag befinder sig i en vanskelig situation.