Danmarks BNP skønnes i dag at være hele fem pct. højere end det ville have været, hvis Danmark ikke havde været medlem af det indre marked, viser et studie lavet for Erhvervsstyrelsen. Det svarer til 100 mia. kr. årligt. For et LO-ægtepar i ejerbolig svarer det til, at reallønnen er 10 procent højere.
Hvis vi skal fortsætte med at skabe vækst og velstand, er det helt nødvendigt, at vi står sammen i EU, både politisk og økonomisk. Ikke mindst fordi konkurrencen om indflydelse vokser fra blandt andre Kina, USA og Rusland og fra globale selskaber, der i visse tilfælde har økonomier større end Danmarks.
Ærgerligt nok ulmer utilfredsheden med EU i en række medlemslande. Det skyldes ikke mindst, at de toneangivende politikere for længe har vendt det blinde øje til en udvikling, der har efterladt millioner af europæere i en vanskelig situation med arbejdsløshed, faldende huspriser eller forringet offentlig service.
Når mennesker føler sig forbigåede, kan det meget vel føre til mistillid til det politiske system, sådan som vi allerede ser det visse steder i EU. Hvis ikke, de etablerede partier kan stille med svar på borgernes relevante spørgsmål, er der yderpartier nok, som byder sig til. Ofte med lidt for lette løsninger, der på sigt er med til at nedbryde og splitte samfund. I sidste ende kan det true de ellers så stabile demokratier i Europa.
Derfor er det helt nødvendigt, at unionens politikere arbejder for at danne rammerne for en fremtidig vækst, der også vil gavne de europæere, der føler sig som skibbrudne i globaliseringens kølvand.
LÆS OGSÅ: Flere hænder som centralt tema i valgkamp
De EU-borgere, som står uden job, skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet, enten gennem uddannelse eller opkvalificering, eller gennem bedre muligheder for at flytte efter de mange job, som står ubesatte rundt omkring i EU-landene.
Det er grotesk, at vi i Danmark og andre lande mangler arbejdskraft, mens hundredtusinder går ledige i Sydeuropa. Arbejdsmarkederne i de forskellige lande skal i langt højere grad fungere som forbundne kar, som arbejdskraften kan flyde frit imellem. Det kan blandt andet ske ved at øge kendskabet til den fælles europæiske jobportal EURES, både blandt jobsøgende og blandt virksomheder.
Det vil hjælpe både de mennesker, som går arbejdsløse, og de europæiske virksomheder som har brug for nye ansatte. Gennemsnits-europæeren bliver ældre, og flere og flere vil de kommende år gå på pension. I dag udgør de erhvervsaktive 65 procent af EU-borgerne. Om godt 20 år vil andelen være faldet til 58 pct.
Derfor bør EU’s ledere sætte et nyt, overordnet mål om, at højst hver femte i den erhvervsaktive aldersgruppe på 15-64 år skal være uden job om 20 år. I dag er det hver fjerde i den aldersgruppe, som ikke er i arbejde.
Det kan blandt andet ske ved at hjælpe flere flygtninge i gang på arbejdsmarkedet. Samtidig er der brug for, at EU-borgerne gennemsnitligt arbejder lidt flere år.
LÆS OGSÅ: Vi har brug for flere seniorer i job – ikke færre
En helt grundlæggende forudsætning for at skabe job er, at der også i fremtiden findes virksomheder i EU, som er i stand til at konkurrere på verdensmarkedet. Vi skal ikke være blinde for, at væksten i verden primært sker uden for Europa, ikke mindst i Asien, Sydamerika og på det seneste også i Afrika.
Den vækst skal EU-landene sørge for at få del i. Derfor er det vigtigt, at EU holder momentum i forhandlingerne om nye handelsaftaler, ikke mindst med USA, Kina og de asiatiske lande i ASEAN-blokken.
Samtidig skal vi sørge for udvikling i erhvervslivet i Europa i form af styrket samarbejde om iværksætteri og forskning.
Alt i alt skorter det ikke på udfordringer for EU’s politikere. Heldigvis viser de seneste snart 70 års historie, at landene i Europa er i stand til at håndtere skiftende politiske og økonomiske udfordringer, når de står sammen. Samarbejde og samhandel har gjort årene efter Anden Verdenskrig til en fredfyldt periode i Europas ellers krigsprægede historie. EU har ikke kun skabt grobund for vækst og velstand men har også vist sig at være et enestående fredsprojekt.
Derfor er der al mulig grund til at stemme for mere EU, ikke mindre, ved Europaparlamentsvalget valget d. 26. maj.
