Et nyt årti kalder på økonomisk plan

Indtil videre har regeringen nemlig blot præsenteret sine økonomiske planer i sit finanslovsforslag og den efterfølgende finanslovsaftale, som kun gælder for i år. Med finanslovsaftalen lægger aftalepartierne mere eller mindre op til at tømme råderummet og at bruge alle pengene på offentligt forbrug. Hvis regeringen også vil prioritere sådan de kommende år, skal et flertal i Folketinget ud at finde ekstra penge til den grønne omstilling.

Det er uheldigt. For råderummet er stort nok til både investeringer i velfærden og i klimaet - særligt hvis man også tør at gøre råderummet større ved at følge reformsporet. Den planlagte vækst i det offentlige forbrug i år er tilmed også markant højere, end det Socialdemokratiet selv lagde op til i valgkampen med sin 2025-plan.

Vælger man alligevel, at hele råderummet skal bruges på offentligt forbrug, og man dermed skal finde nye penge til den grønne omstilling, så kan det kun gøres på to måder. Reformer eller højere skatter. Reformlysten forekommer desværre fraværende i det nuværende politiske debat, og højere skatter vil begrænse væksten og kan skade danskernes opbakning til den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Reformer skal sikre fremtidens vækst

I stedet bør man skele til de opfordringer, som bl.a. er blevet fremført i Børsens leder, om at omlægge skattesystemet, så skatter og afgifter i højere grad driver den grønne omstilling, og gør det dyrere at udlede og billigere at producere klimavenligt.

I den forbindelse er det oplagt at se på skatten på virksomhedernes investeringer, for den grønne omstilling kræver helt entydigt nye investeringer, ikke mindst i ny teknologi. Denne udvikling kan man hjælpe på vej politisk ved at lette skatten på afkastet af virksomhedernes investeringer, så det bedre kan betale sig for virksomhederne at investere i ny, grøn teknologi.

Helt at benægte reformsporet vil blive svært for regeringen. Som nævnt blev regeringen og dens støttepartier i forståelsespapiret enige om at have som mål at øge beskæftigelsen ud over det, der allerede forventes. Indtil videre har man dog mindsket arbejdsudbuddet, som på lang sigt er bestemmende for beskæftigelsen. Så derfor bliver regeringen nødt til at gennemføre politiske tiltag, som øger arbejdsudbuddet, hvis den skal leve op til den fælles forståelse fra forståelsespapiret. Det kunne fx være ved at få flere ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet eller nyuddannede hurtigere i arbejde.