Men på særligt ét punkt er der behov for at justere udspillet, inden det bliver til politisk virkelighed. Uddannelses- og forskningsministeren lægger op til at indføre en ny regel, så bachelorer har ret til at starte på deres kandidatuddannelse op til tre år efter, at de har fået deres bachelorgrad. Det er langt bedre end i dag, hvor bachelorer kun har retskrav på at komme ind på kandidatuddannelsen, hvis de begynder direkte efter deres bacheloreksamen.
Men tre år er for stadig kort tid til, at bachelorerne får reelle muligheder for at prøve arbejdsmarkedet af i en eller flere stillinger. Derfor ønsker Lederne, at retskravet udvides til fem år, og at de studerende samtidig ikke nødvendigvis behøver at søge ind på den samme kandidatoverbygning, men også kan komme ind på tilsvarende uddannelser på andre universiteter.
LÆS OGSÅ: Danske lønmodtagere: Vi tør ikke at rejse ud
Regeringen lancerer også i udspillet et spændende forslag om nye, kortere kandidatuddannelser. Det er en helt rigtig vej at gå, men Lederne mener, at adgangen til de nye uddannelser skal betinges af, at man har haft mindst et års erhvervsarbejde efter sin bachelorgrad.
De nye uddannelser skal ikke blot være en kortere overbygning end den traditionelle kandidatoverbygning, men også i praksis understøtte det politiske ønske om mere vekselvirkning mellem job og uddannelse. Og så er der lige en detalje med navnet. Det er forvirrende, hvis de nye, korte overbygningsuddannelser kaldes master-uddannelser, fordi ”master” i dag allerede bruges som betegnelse for en række deltidsuddannelser, for eksempel de mange masteruddannelser for ledere. I stedet kunne man blot kalde den nye baby for ”et-årige kandidatuddannelser” for at understrege, at uddannelserne både kan tages som en fuldtidsuddannelse og sideløbende med job.
