Adskil service- og håndværkerfradrag i boligjobordningen

Servicefradraget kan være med til at understøtte ligestilling

Vi ved fra utallige undersøgelser, at kvinderne stadig ligger flest timer i hjemmet. Det gælder både blandt kvindelige lønmodtagere og kvindelige ledere.

Ønsker vi som samfund at understøtte FN’s verdensmål om ligestilling mellem kønnene, herunder bl.a. kvinders mulighed for at gøre karriere og blive ledere, så gør vi os selv en gevaldig bjørnetjeneste ved at fjerne muligheden for at få fradrag til hjælp i hjemmet.

Det kommer nemlig særligt kvinders karriere til gode, at det er muligt at få fradrag for fx rengøring, tøjvask og børnepasning – fordi kvinderne ellers er dem, som primært står med de opgaver derhjemme. Gør vi det mere tilgængeligt at købe sig til hjælp i hjemmet, hjælper vi altså kvinderne med at få det praktiske ud af karriereligning – til gavn for flere kvinder i ledelse og færre kvinder i deltidsbeskæftigelse, som stadig er over 30 procent.

Samtidig kommer aflastningen i hjemmet også særligt de travle børnefamilier til gode, hvor begge forældre arbejder fuldtid og gerne vil have hjælp til det praktiske, så de i stedet kan få mest mulig tid med hinanden og mere balance i familie- og arbejdslivet.

Samtidig kommer aflastningen i hjemmet også særligt de travle børnefamilier til gode, hvor begge forældre arbejder fuldtid og gerne vil have hjælp til det praktiske, så de i stedet kan få mest mulig tid med hinanden og mere balance i familie- og arbejdslivet.

Her har kritikken lydt, at det primært er de i forvejen privilegerede familier, der gør brug af boligjobordningen, fordi andelen af højtlønnede, der bruger fradragsmulighederne er større end andelen af lavtlønnede, der bruger ordningen.

Men det er sandhed med modifikationer; for gruppen af højtlønnede er også markant mindre end gruppen med en mellem eller lav indkomst. I Skatteministeriets egne beregninger var der således 48.000 med en indkomst over 700.000, der brugte boligjobordningen i 2019. Til sammenligning var der 145.000 med indkomst mellem 200-350.000 eller 75.000 med indkomst under 200.000, som brugte ordningen samme år til enten service- eller håndværksydelser.

Antager vi nu, at samtlige af de 48.000 højtlønnede gjorde brug af servicefradraget i 2019, efterlader det stadig en restgruppe på 260.000 personer med en indkomst under 700.000, der købte sig til serviceydelser i hjemmet. Kort sagt: Ordningen bliver brugt af alle indkomstgrupper og vil således ramme bredt, hvis man sløjfer servicefradraget.

Fjerner man muligheden for, at familier – og ikke mindst kvinder – med en lavere eller middelindkomst kan gøre brug af ordningen, fjerner man altså samtidig de gode effekter, som ordningen kan føre med sig, herunder mere balance for travle børnefamilier og bedre karrieremuligheder for kvinderne. 

Endeligt gør fradraget det også mere økonomisk attraktivt at købe sig til hvidt frem for sort arbejde, og kan dermed også være med til at minimere mængden af sort arbejde, som vi har set det ske i Sverige, hvor man har en lignende ordning – endda med en større fradragsmuligheder.