Akademiuddannelse i ledelse
Er du leder eller kommende leder og vil have relevante ledelsesværktøjer til din daglige ledelse?
Med akademiuddannelsen i ledelse får du en praksisnær og målrettet lederuddannelse, der kommer rundt om alle væsentlige aspekter af ledelse. Du lærer at læse mennesker, du får teknikker til at undgå konflikter, og du får indsigt i, hvordan du opbygger gejst og motivation blandt medarbejderne.
Akademiuddannelsen indeholder tre obligatoriske fag, der hver vægter 10 ECTS point, to valgfag og et afsluttende afgangsprojekt, der tilsammen udgør 60 ECTS point. Alle fagene afsluttes med en eksamen.
Fokus på dine erfaringer
Akademiuddannelsen styrker dine kompetencer i dit lederskab ved at sætte fokus på din personlige udvikling, ledelse af medarbejdere, ledelse af grupper og ledelse af organisatoriske forandringer. Derfor tager undervisningen også udgangspunkt i dine egne praktiske erfaringer koblet med relevant teori.
I løbet af uddannelsesforløbet er der fokus på, at du får mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, binde led mellem dine personlige kompetencer og ledelsesfaglige emner og ikke mindst skabe kobling mellem dine konkrete behov og teoretiske fordybelse.
Da uddannelsen varetager dine kompetencer og opkvalificerer dig teoretisk til at styrke din rolle som leder, kan du derfor blive tryg i at gennemføre personaleledelse i både store og små virksomheder samt i den private og offentlige sektor.
Uddannelsens opbygning
Obligatoriske fag (30 ECTS)
|
Valgfag (20 ECTS)
|
Afsluttende afgangsprojekt (10 ECTS) |
Akademiuddannelsen i ledelse er fleksibel, idet du kan forme den efter din tid og behov. Du har mulighed for at tage hele uddannelsen, et enkelt fag eller selv sammensætte det forløb, der bedst passer til dine ønsker.
Uddannelsen består af seks fag af hvert et halvt års varighed - typisk med undervisning en gang om ugen. Der tilbydes desuden både dag- og aftenundervisning. Du kan normalt gennemføre hele uddannelsen på to til tre år.