Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Change management - Fyn

Netværksgruppen er for de personer som ønsker personlig udvikling, lederudvikling og sparring med ligestillede personer vedrørende ledelsesmæssige udfordringer gennem et aktivt netværk.

Gruppen kommer til at består af ledere fra den private og offentlige sektor. Formålet med gruppen er, at man som leder har et frirum til at drøfte eller blive udfordret på mangfoldigheden af ledelsesopgaver og udfordringer.

 

Emnerne afhænger oftest af de udfordringer eller områder, deltagerne ønsker sparring på eller høre gruppens erfaringer.

 

Gruppen har fastlagt nogle spilleregler, hvor tavshedspligt er en grundlæggende forudsætning for deltagelse.

Netværksgruppen forventes at kunne have 25 medlemmer maksimum.

 

Forberedelse. Forventer du at andre medlemmer skal forberede noget til mødet, skal de orienteres i god tid, da vi alle har en travl hverdag. Minimum 1 uge før ved mindre ting og gerne 14 dage ved større forventninger til deltager.

 

Der drøftes emner, som man som leder måske ikke kan vende i egen organisation. Det kan være ansættelser, psykisk arbejdsmiljø, roller og ansvar, egen lederudvikling mv.

 

Gruppens medlemmer mødes også på tomandshold afhængigt af ens interesser mv.

Medlemmerne er ledere på alle niveauer og repræsenterer forskellige brancher. Fælles for alle medlemmer er, at de har erfaring og viden inden for forandringsledelse/personale ledelse. 
 
Vores værdier i gruppen som tillid, åbenhed, engagement, troværdighed og aktiv bidrag er vigtige elementer for at få udbytte af netværket.

Værd at vide

Mødefrekvens

Mødefrekvensen vil være hver 6 uge.

Søg om optagelse

For at alle i netværket kan få et godt udbytte kræves der en vis erfaring, derfor skal alle medlemmer i gruppen have haft 5 års personale ledelseserfaring.

Som netværksmedlem forventer vi af dig, at du er stabil i dit fremmøde. At du en 1-2 gange må aflyse er OK, men da vi kun mødes hver 6 uge og da du kender datoerne mindst 1 år ud i fremtiden, har vi en forventning om, at du tager netværket seriøst.

Som potentiel netværksmedlem inviteres du til et åbent møde, hvor de, der i dag er medlemmer kan nedlægge veto mod din optagelse efterfølgende, men hvad vigtigere er, du kan finde ud af om du befinder dig godt i gruppen.

Efterfølgende taler netværkslederen og dig sammen vedr. din optagelse og du meldes officielt ind i gruppen til Lederne.

 

Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad vil du kunne bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes, og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?

Søg om optagelse i LederNetværk