Diplom i ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse fokuserer på udvikling af dit personlige lederskab gennem tæt kobling af teori og egen praksis.
Diplomuddannelsen er et kompetencegivende studie på bachelorniveau og består af seks obligatoriske fag, tre valgfrie fag og et afsluttende afgangsprojekt, der tilsammen udgør 60 ECTS point.
Uddannelsen udvikler dine ledelseskompetencer i forhold til ledelse af medarbejdere samt håndtering af organisatoriske og strategiske udfordringer. Uddannelsen har et praksisorienteret fokus, hvor du bringer cases fra din egen hverdag ind i undervisningen og opnår viden og erfaring med konkrete værktøjer som du kan tage med hjem og overføre direkte til din egen organisation.
Du bliver udfordret i din udvikling som leder med en vekselvirkning mellem nyeste ledelsesteori og metoder, der giver dig en oplevelse af en ny forståelse for dit ledelsesrum. Derfor er der fokus på, at du gennem teori får koblet til praksis og refleksion, udvikler viden om og erfaring med, hvordan du vurderer, analyserer og anvender de elementer og værktøjer, som indgår i ledelsesprocesserne fra et strategisk til et operationelt plan.