Akademiuddannelse i ledelse

Er du leder eller kommende leder og vil have relevante ledelsesværktøjer til din daglige ledelse?

Med akademiuddannelsen i ledelse får du en praksisnær og målrettet lederuddannelse, der kommer rundt om alle væsentlige aspekter af ledelse. Du lærer at læse mennesker, du får teknikker til at undgå konflikter, og du får indsigt i, hvordan du opbygger gejst og motivation blandt medarbejderne.

Akademiuddannelsen indeholder tre obligatoriske fag, der hver vægter 10 ECTS point, to valgfag og et afsluttende afgangsprojekt, der tilsammen udgør 60 ECTS point. Alle fagene afsluttes med en eksamen.

Fokus på dine erfaringer
Akademiuddannelsen styrker dine kompetencer i dit lederskab ved at sætte fokus på din personlige udvikling, ledelse af medarbejdere, ledelse af grupper og ledelse af organisatoriske forandringer. Derfor tager undervisningen også udgangspunkt i dine egne praktiske erfaringer koblet med relevant teori.

I løbet af uddannelsesforløbet er der fokus på, at du får mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, binde led mellem dine personlige kompetencer og ledelsesfaglige emner og ikke mindst skabe kobling mellem dine konkrete behov og teoretiske fordybelse.

Da uddannelsen varetager dine kompetencer og opkvalificerer dig teoretisk til at styrke din rolle som leder, kan du derfor blive tryg i at gennemføre personaleledelse i både store og små virksomheder samt i den private og offentlige sektor.

Uddannelsens opbygning

Obligatoriske fag (30 ECTS)

  • Ledelse i praksis
  • Organisation og arbejdspsykologi
  • Det strategiske lederskab

Valgfag (20 ECTS)

  • Et valgfag i ledelse
  • Et valgfag inden for valgfrit fagområde
Afsluttende afgangsprojekt (10 ECTS)

 

Akademiuddannelsen i ledelse er fleksibel, idet du kan forme den efter din tid og behov. Du har mulighed for at tage hele uddannelsen, et enkelt fag eller selv sammensætte det forløb, der bedst passer til dine ønsker.

Uddannelsen består af seks fag af hvert et halvt års varighed - typisk med undervisning en gang om ugen. Der tilbydes desuden både dag- og aftenundervisning. Du kan normalt gennemføre hele uddannelsen på to til tre år.

Læs mere

Beskrivelse af de obligatoriske fag

Ledelse i praksis (10 ECTS)
Det er vigtigt som leder, at du kender til din egen ledelsesstil og adfærd. Gennem kendskab til og anvendelse af fagets teorier og værktøjer, lærer du at opnå indsigt i din egen ledelsespraksis og på den måde styrke din adfærd, kommunikation og ledelse.

Du får indsigt i at vurdere gennem analyse af sammenhæng mellem praksis og teori, hvilke af fagets redskaber, der er relevant at anvende i konkrete ledelsesmæssige situationer. Derudover får du større kendskab til de metoder, der er gældende, når du strukturerer et projekt og opstiller handlingsplaner.

Med faget Ledelse i praksis er du kvalificeret til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis samtidig med, at du udvikler dig som leder og kender din egen personlige lederadfærd.

Organisation og arbejdspsykologi (10 ECTS)
Som leder skal du tage del i løsningen af organisatoriske problemstillinger samt i organisatoriske forandringsprocesser og strategiske udviklingsprocesser.

Derfor udvikler du din forståelse af organisationslivets/arbejdspsykologiens processer og problemstillinger gennem refleksion over praksis og teori. Derved tager du professionelt del i løsningen af organisatoriske opgaver og problemstillinger.

Derudover opnår du indsigt i forskellige styringsprocesser i private- og offentlige virksomheder, du lærer om organisationskultur, og hvordan du skaber trivsel og motivation blandt arbejdsgrupper og medarbejdere.

Med fagets fokuspunkter og teorier, får du et overblik over og kan analysere samspillet mellem virksomhedens struktur, processer og kultur og udføre den bedste løsning for din arbejdsplads.

Det strategiske lederskab (10 ECTS)
Med det strategiske lederskab styrker du din ledelsesmæssige handlekraft og udvikler evnen til at forstå, fortolke og formidle det strategiske lederskabs processer, vilkår, dimensioner og perspektiver.

Du får kendskab til strategiske teorier og modeller, og hvordan du analyserer, udvikler og implementerer strategier. Du lærer at udvikle ledelsesprocesser, der omsætter strategien til praksis.

Du får praktisk erfaring med, hvordan man analyserer og opstarter forandringsprocesser samtidig med, hvad forandringsledelse går ud på og din egen rolle, når der opstår forandringer i din virksomhed.

 

Uddannelsessteder

Lederne Kompetencecenter

Akademiuddannelsen i ledelse er en kort videregående uddannelse, du kan kombinere med dit daglige arbejde som leder. Ledernes Kompetencecenter udbyder uddannelsen i København, Aarhus og Kolding.

Læs mere her

Pris og tilskud


Midlertidig mulighed for tilskud til deltagerbetaling på 10.000 kr. pr. år

Hvis dit højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse, kan du frem til udgangen af 2023 få et årligt tilskud på 10.000 kr. som hjælp til deltagergebyret, når du deltager i moduler på akademi- og diplomuddannelserne. Pengene kommer fra den såkaldte Omstillingsfond, som er et resultat af Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-  og videreuddannelse som regeringen indgik med bl.a. Ledernes Hovedorganisation i oktober 2017. Du kan læse mere om mulighederne her.

Generelle priser og tilskud

Se detaljer og aktuelle hold på UG.dk

Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til uddannelsen.

Læs mere på SVU.dk

Der er flere muligheder for finansiering af din efteruddannelse. En mulighed er at arbejdsgiver afholder alle udgifter til efteruddannelse. I så tilfælde er udgiften skattefritaget for arbejdsgiver så længe efteruddannelsen har et kompetencegivende formål. Efteruddannelse, der udelukkende har privat formål, er således ikke fritaget for beskatning.

En anden mulighed er at indgå en aftale om bruttolønsordning mellem dig og din arbejdsgiver. Bruttolønsmodellen betyder kort fortalt, at du indgår en aftale med virksomheden om, at virksomheden betaler uddannelsen, men trækker en aftalt andel af din bruttoløn for dette. Såvel efteruddannelsen som aftalen mellem dig og din arbejdsgiver, skal godkendes af SKAT.

Læs mere på SKAT.dk

Adgangsbetingelser

Uddannelsen er en videregående uddannelse på akademiniveau, hvor du som minimum skal have en erhvervsuddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Ledernes uddannelsesrådgivere, hvis du har brug for hjælp eller er i tvivl om, hvilken uddannelse, der er den rette for dig.

Tim Andersen Brandstrup, Uddannelseskonsulent
Telefon: 7875 2629
E-mail: kursusrådgivning@lederne.dk

Bettina Rishøj, Uddannelseskonsulent
Telefon: 7875 2629
E-mail: kursusrådgivning@lederne.dk

Video om uddannelsen

Se en kort video om, hvad deltagerne har fået ud af at gennemføre uddannelsen.