Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Alle har et ansvar - ikke mindst for sig selv. Og at tage ansvar er med til at forme det samfund, vi lever i, var en af konklusionerne efter en uges debat i Vestsjællandscentret. Se her en billedereportage fra ugen.

Lederne har igennem hele uge 7 sat emnet » ansvar « på dagsordenen. Vi åbnede en pop up-butik i Vestsjællandscentret og satte hver dag i ugen fokus på et nyt tema, som blev debatteret af lokale politikere, meningsdannere og ledere.   

Vi debatterede uddannelse, efter- og videreuddannelse og praktikpladser, frivillig ledelse, mangfoldighed, stress, trivsel og diversitet på arbejdspladserne. Det meste ud fra en lokal vinkel, som satte fokus på de aktuelle udfordringer, der er i Slagelse og omegn.

Ledernes flotte pop up-butik i Vestsjællandscentret er klar til at modtage gæster på åbningsdagen.

Borgmester i Slagelse, Stén Knuth, og Vicedirektør i Selandia m.fl. debatterer, hvordan vi sikrer, at unge faglærte kan få en praktikplads.

Røde Kors Slagelse og flere andre lokale, frivillige foreninger debatterer, hvordan vi kan bygge bro mellem det lokale erhvervsliv og de frivillige organisationer.

Medarbejder fra Slagelse Kommune præsenterer et 'social kapital spillet', som har givet synlige resultater i form af lavere sygefravær og bedre trivsel.

Hvordan tager vi ansvar for god ledelse? Trine Stockholm, centerleder for Autismecenter Vestsjælland og Ole Kjærgaard, direktør i OK Nygaard m.fl. giver deres bud til fredagens debat.

Afslutningsdebat med lokale folketingsmedlemmer og kandidater til Folketinget, som debatterer, hvad der aktuelt er størst behov for at tage ansvar for.

Se stemningsvideo fra åbningsdagen