Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mød os i Randers i uge 39

Lederne har igennem hele uge 39 sat lederskab og ansvar på dagsordenen. Vi åbnede en pop-up butik i Randers, hvor vi satte fokus på et nyt emne hver dag.


Mandag debatterede en række lokale politikere, hvor der bør tages ansvar, og hvad de vil tage ansvar for. Tirsdag inviterede vi til konference om disruption i lederskabet. Onsdag satte vi fokus på iværksætteri. Her fortalte Jette Egelund fra VIPP sin inspirerende historie om, hvordan hun gjorde den lokale familie-virksomhed til en verdensomspændende succes. Efter oplægget debatterede vi, hvordan vi kan være med til at sikre rammerne for at iværksætteri kan trives i Danmark. 

Deltagerne til torsdagens arrangement om stress gik hjem med en masse brugbare værktøjer og råd til, hvordan man kan forebygge stress - både hos en selv og hos medarbejderne. Fredag gav direktør i Læger uden Grænser de tilmeldte ledere et inspirerende indblik i, hvordan ansvar og lederskab hænger sammen, inden borgmesteren og andre politiske spidskandidater debatterede, hvad de mener, at der bør tages mere ansvar for.  

Se billeder og tweets fra ugen der gik i Randers herunder.
Tag Ansvar i Randers

Direktør i Lederne Torkild Justesen foran Ledernes Tag Ansvar-butik i Brødregade i Randers. I hele uge 39 satte Lederne i samarbejde med lokale opinionsdannere lederskab og ansvar på dagsordenen.

Tag Ansvar i Randers

Formand for Lederne Svend Askær og lokalformand for Lederne Kronjylland Kirsten Hvid Schmidt diskuterer ansvar med en række lokale folketingskandidater og medlemmer af Folketinget.

Tag Ansvar i Randers

Randers borgmester Claus Omann Jensen var med til at sætte ansvar for iværksætteri på dagsordnen om onsdagen.

Tag Ansvar i Randers

Hver formiddag fik skoleelever indblik i arbejdet som leder og diskuterede dilemmaer i ledelse.