Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tirsdag: Social ansvarlighed gennem integration af flygtninge

Tag Ansvar for integration af flygtninge

Kom og oplev

Inspirationsmøde og netværk: Få succes med at rekruttere flygtninge

14:30 - 16:00
Martin Juhl, Terminalchef, Danske Fragtmænd
Vibeke Skytte, direktør, Lederne
Rasmus Vincent Boas Fich, Jobkonsulent ved Ungdomsakademiet, UngNord i Odense
John Jørgensen, Chefmentor
Ella Petersen, jobcenteransvarlig og seniorkonsulent , CABI

Kom og hør ledere og eksperter dele ud af deres viden og erfaringer med rekruttering af flygtninge. Få inspiration og gode råd til, hvordan din virksomhed griber det an, og bliv klogere på, hvor du kan få støtte og hjælp.

Hør også om Ledernes Mentornetværk, hvor du selv har mulighed for at blive mentor for en flygtning. Netværket er for dig, der har ledererfaring og lyst til at gøre en positiv forskel. Hør chefmentor John Jørgensen og andre mentorer fortælle om ordningen og mød nogle af de unge flygtninge, der har glæde af netværket.

Tilmeld dig her

Kom og mød:

Martin Juhl, terminalchef, Danske Fragtmænd
Hos Danske Fragtmænd har man haft stor succes med et integrationsprojekt som retter sig mod ansættelse af personer med anden etnisk baggrund. Gennem blandt andet IGU (Integrationsgrundudannelsen) har flere fået fodfæste på arbejdsmarkedet, mens det har bidraget til at løse virksomhedens aktuelle udfordring med mangel på arbejdskraft.

Vibeke Skytte, direktør i Lederne: Vibeke står i spidsen for Ledernes egen indsats for at rekruttere og have flygtninge ansat. Hun har blandt andet blogget om processen undervejs og gjort sig mange tanker om både de små udfordringer og de store gevinster.

Rasmus Vincent Boas Fich, jobkonsulent i Virksomhed & Arbejdskraft, Unge & Integration i Odense Kommune
Ungdomsakademiet møder mange unge med særlige udfordringer. Det er unge, som har brug for hjælp og støtte til at håndtere ungdomslivets særlige udfordringer, så de føler den nødvendige tryghed og får modet til at udvikle sig fagligt. Rasmus står for relationer og kontakt til virksomheder.

John Jørgensen, chefmentor: John er chefmentor for Ledernes mentornetværk på Fyn, der er en del af et samlet mentornetværk i hele Syddanmark. Han har en lang lederkarriere i både ind- og udland bag sig, og efter salg af egen virksomhed bruger han nu en del af sin tid på at være frivillig mentor for en ung uledsaget flygtning på 15 år.

Ella Petersen, jobcenteransvarlig og seniorkonsulent i CABI
Ella arbejder med udviklings- og forandringsprojekter i jobcentre og organisationer, og rådgiver virksomheder om CSR og socialt ansvar. Nøgleord i opgaverne er strategi, forandringsledelse og virksomhedsforståelse.
+ Vis mere

For skoleklasser

Gruppearbejde med post-its