Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tag Ansvar stress 850x260

Kom og oplev

Oplæg: Spot og håndter stress

15:15 - 16:15
Lars Andersen, Arbejdsmiljøchef, Lederne
Seks ud af 10 ledere peger på håndtering og forebyggelse af stress som deres største ledelsesmæssige udfordring. I dette oplæg giver vi alle jer med personaleansvar hjælp til at tage ansvar for stress.

Med udgangspunkt i din dagligdag som leder får du konkrete værktøjer, der hjælper dig med at spotte og håndterer stress hos dine medarbejdere. Det handler om de små ting, du kan gøre i hverdagen for dels at forhindre, at dine medarbejdere udvikler stress, men også om de signaler der afslører, at en medarbejder er på vej ned ad stresstrappen. Stresstrappen er et af de værktøjer, du bliver præsenteret for og et vigtigt redskab i stressindsatsen.


Alle deltagere får til slut udleveret fire stress-guides, som kommer hele vejen rundt om stress – fra forebyggelse til tilbagevenden efter en sygemelding.

Oplægsholder: Lars Andersen har mere end 20 års erfaring med håndtering af stress og rådgivning af ledere og medarbejdere.


Efter oplægget vil du have mulighed for at tage en dialog omkring dine konkrete ledelsesudfordringer omkring stress med Lederne og Cabi. Cabi er rådgivende eksperter indenfor stress, fastholdelse og inklusion. Hvis du står i en situation, hvor du er i tvivl om regler og løsninger, så kan du få svar på små og store spørgsmål i forhold til fastholde af medarbejdere, forebyggelse og håndtering af sygefravær samt andet.


Tilmeld dig her
+ Vis mere

Debat: Sådan knækker vi stresskurven

16:30 - 17:30
Dorte Rosendahl Kirkegaard, Seniorkonsulent, CABI
Lene Eriknauer, erhvervspsykolog, Niras
Finn Fjeldhøj, Site Manager, MAN Diesel & Turbo
Michael Christensen, Leder, Center for Social Indsats
Lars Andersen, Arbejdsmiljøchef, Lederne
Hvor kan vi helt konkret sætte ind for at komme stress-epidemien til livs? Det taler vi om torsdag eftermiddag.


Kom og mød lokale ledere, der har haft succes med at forebygge stress. Hør, hvordan de tager ansvar for at knække stresskurven og få god inspiration med dig hjem.


Forebyggelse og trivsel er nøgleord
Næsten hver sjette medarbejder i Danmark føler sig ”meget stresset”, og stress resulterer hvert år i alt for mange sygedage. De tal skal ned, og det kræver, at vi i højere grad retter blikket mod trivsel og forebyggelse frem for at fokusere på behandling, når skaden er sket. Men hvad kræver det konkret? Hvem kan løfte opgaven og hvordan?

 

Videndeling og inspiration med til at knække kurven
Lederne kommer i 2017 hele landet rundt og debatterer indsatsen mod stress. Vi samler lokale ledere, praktikere og andre eksperter, som deler ud af viden og erfaringer. Vi inviterer samtidig alle ledere, der gerne vil have inspiration til, hvordan man i sin daglige ledelse kan forebygge og håndtere stress. Målet er i fællesskab at finde en vej væk fra stress og knække stresskurven.


Til debatten i Nykøbing Falster kan du blandt andre møde:

 

Dorte Rosendahl Kirkegaard: Seniorkonsulent i virksomhedsnetværket Cabi med mange års erfaring fra forskellige virksomheder blandt andet som konsulent i stresshåndtering.

 

Lene Eriknauer: Erhvervspsykolog i rådgivningsvirksomheden Niras. Hun har i mange år rådgivet virksomheder og ledere om forebyggelse og håndtering af stress.


Finn Fjeldhøj: Site Manager hos MAN Diesel & Turbo i Holeby med mange års erfaring i at skabe trivsel og forebygge stress lokalt i MAN, Holeby. I MAN arbejder man systematisk med work-life-balance, så man kan ”holde skruen i vandet”.

 

Michael Christensen: Leder af Center for Social Indsats. Michael står i spidsen af et center der har gjort sig særligt bemærket og opnået flotte resultater inden for trivselsindsats og nedsættelse af langtidssygefravær. De seneste år er centret blevet kåret som såvel Danmarks bedste arbejdsplads, Europas bedste offentlige arbejdsplads – og vinder af arbejdsmiljøprisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø.


Debatten bliver faciliteret af Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne. Han har i mange år rådgivet og undervist ledere i forebyggelse og håndtering af stress.

 


Tilmeld dig her

 

+ Vis mere

Book professionel rådgivning fra 10-15

Stressrådgivning

12:00 - 15:00

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere og bliv klædt på til at forebygge og håndtere stress hos dine medarbejdere og dig selv. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Får du stress af at tage ansvar? Tag WHOs stresstest og gennemgå resultatet med en rådgiver. Hvad enten du har brug for at håndtere eller forbygge din egen stress, så har vi værktøjerne til at hjælpe dig ud af farezonen.


Spot og håndtér stress hos dine medarbejdere: Oplever du problemer med stress i dit team? Tal med en rådgiver om, hvordan du kan spotte stress hos en medarbejder, og bliv klogere på, hvad du som leder kan gøre for at øge trivslen i dit team.


Tilmeld dig her


+ Vis mere

Få personlig rådgivning om karriere og løn

10:00 - 15:00

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere og styrk din lederkarriere. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Karriererådgivning: Jagter du nye udfordringer, men er du i tvivl om, hvilken retning din karriere skal tage? Kom og få en snak om dine muligheder og ønsker til dit næste job.


På jagt efter et lederjob: ​Går du og drømmer om at blive leder? Kom og få tips og tricks til, hvad der skal til, for at du kan lande et lederjob.


Få en professionel LinkedIn-profil: Få en vurdering af din LinkedIn-profil og bliv guidet til, hvordan du trin-for-trin opbygger en professionel LinkedIn-profil, der styrker din jobsøgning.


Ansøgning og CV-sparring: Få feedback på dit CV og ansøgning, som kan hjælpe dig med at sælge dig selv bedst muligt.


Spot dine lederkompetencer:  Få et konkret værktøj til, hvordan du målrettet kan afdække og arbejde med din kompetenceprofil.


Bliv klog på dine lederværdier: Kom og få en snak om, hvordan du kan kortlægge dine lederværdier og stå stærkere i lederjobbet.


Elevatortalen – dig selv på 30 sekunder: Bliv klædt på til, hvordan du kan præsentere dig selv på 30 sekunder.


Jobsamtalen: Kom og få gode råd og fif til, hvordan du gør et overbevisende indtryk til jobsamtalen.


Tilmeld dig her

  

LØNRÅDGIVNING

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere, så du står stærkt til næste lønforhandling. Bliv også klogere på, hvordan du sikrer din økonomi, hvis du mister dit job. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Få mere i løn: Med udgangspunkt i vores lønstatistik får du svar på, hvad du kan kræve til din næste lønforhandling. Du får også hjælp til at finde den bedste taktik og de rigtige argumenter for, at du skal have mere i løn.


Få løn – også hvis du mister dit arbejde: De færreste kan leve af dagpenge, hvis de mister deres job. Se, hvad en lønsikring kan gøre for din økonomi, og få råd og vejledning til at vælge den rigtige lønsikring for dig.


Tilmeld dig her

 


+ Vis mere