Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tag ansvar for frivillighed 850x260

Kom og oplev

Motivation - Find guleroden

15:00 - 15:45
Mark Anthony, Mr. Motivator
Mark Anthony drysser tips og ideer til, hvordan du som leder kan motivere såvel frivillige som ansatte. Forestil dig, at dine ansatte ikke får løn, og at du er afhængig af deres lyst og barmhjertighed til at arbejde for dig. Hvad gør du, for at sikre, at de bliver ved med at komme på arbejde?

For ledere i frivillige organisationer er dét hverdag. Udfordringen med at motivere de mange frivillige sætter lederskabet på prøve, samtidig med at det er her, at du for alvor kan vise din styrke som leder.

Kom og få en masse gode råd og værktøjer til at motivere dine medarbejdere – frivillige som lønmodtagere. Hvad enten lønnen er nok i sig selv, eller du har brug for nye gulerødder, så får du masser af inspiration til motivation.

Tilmeld dig her
+ Vis mere

Debat og netværk: Tag ansvar med hjertet

16:00 - 17:30
Torkild Justesen, direktør, Lederne
Linda Sommer, Lokalforeningsformand, Red Barnet Lolland
Kirsten Sydendal, Stifter, Lolland-Falster Lovestorm
Heino Knudsen, Regionsrådsformandskandidat, Region Sjælland
Vi vil gerne inspirere dig, der drømmer om at blive frivillig, men som endnu ikke har taget skridtet. Og vi vil hylde dig, der allerede i dag gør en stor forskel ved som frivillig at tage ansvar for stort og småt i hverdagen.

Danmark har en lang tradition for frivilligt arbejde, og der sker mange ting i lokalsamfundene, som er helt afhængige af frivillige kræfter. På Lolland-Falster lever frivilligheden i høj grad og ikke færre end 34 procent af medlemmerne i Lederne Storstrømmen udfører frivilligt arbejde, viser en af Ledernes undersøgelser. Vi vil gerne anerkende og understøtte det arbejde, der sker i de frivillige foreninger og styrke de frivillige lederes kompetencer, så de får de bedste forudsætninger for at løfte det ansvar, de tager på sig.

Vær med, når vi denne eftermiddag samler en række vigtige aktører inden for frivillighed og debatterer frivilligt arbejde, deler viden, værktøjer og inspiration, danner netværk og fremhæver de gode eksempler, som gør os klogere og inspirerer os. Vi går efter at få skabt nye samarbejdsrelationer og partnerskaber på Lolland-Falster, der kan bygges videre på efter i dag.

Kom og mød disse fire stærke profiler:

Kirsten Sydendal fra Lolland-Falster har samlet flere end 23.000 mennesker i Facebook-gruppen ”Lolland-Falster Lovestorm”. Her deler lollændere og falstringer gode historier fra deres område til resten af Danmark for at vende den negative medieomtale, der i årtier har præget deres egn. Mød ildsjælen i denne debat.

Heino Knudsen er regionsrådsformandskandidat i Region Sjælland samt byrådsmedlem og formand for fritids- og kulturudvalget i Lolland Kommune. Har i mange år været aktiv i foreningslivet på mange forskellige niveauer, lige fra trænergerningen til bestyrelsesarbejde.

Linda Sommer:
Har som lokalforeningsformand for Red Barnet Lolland i 5 år lavet ture hver måned for familier med sårbarheder samt sommerlejre. Modtog i 2012 Børsen & Frivilligrådets CSR pris for frivilligt socialt arbejde sammen med Fejø. Aktiv håndboldspiller. Har egen konsulentvirksomhed og er med i flere tænketanke omkring understøttende indsatser i civilsamfundet.

Torkild Justesen:
Direktør i Lederne og bindeled til Ledernes hovedbestyrelse og lokalafdelinger, som er eksistensgrundlaget for Lederne som medlemsorganisation. Her arbejder flere end 100 frivillige året rundt med at understøtte Ledernes politiske arbejde, sikre en stærk forretning, skabe netværk og udvikle arrangementer.

Tilmeld dig her
+ Vis mere

Book professionel rådgivning fra 10-14.30

Juridisk rådgivning

10:00 - 14:30

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere og få helt styr på dine ansættelsesvilkår som leder. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Få tjekket din kontrakt for fejl: Vi finder fejl eller mangler i hver anden ansættelseskontrakt. Lad en af vores jurister tjekke din kontrakt, så du ved, om du bør få den ændret, næste gang du har muligheden.


Få styr på dine ansættelsesvilkår: Ved du, hvad du har krav på, når det kommer til ferie, løn, barsel og sygdom? Få en af vores jurister til at guide dig gennem paragrafjunglen, så du kan være sikker på, at dine rettigheder overholdes.


Tilmeld dig her


+ Vis mere

Få LederSparring

10:00 - 14:30

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere og få styrket dit personlige lederskab. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Karriererådgivning: Jagter du nye udfordringer, men er du i tvivl om, hvilken retning din karriere skal tage? Kom og få en snak om dine muligheder og ønsker til dit næste job.


På jagt efter et lederjob: ​Går du og drømmer om at blive leder? Kom og få tips og tricks til, hvad der skal til, for at du kan lande et lederjob.


Find dig selv som leder: ​Er du ny som leder, er det vigtigt at finde fodfæste og en ledelsesstil, der passer til dig. Brug vores ledelses-rådgivere til at guide dig til at finde dig selv som leder. 


Få sparring til de daglige udfordringer som leder: Har du brug for at vende en problemstilling fra din dagligdag som leder med en neutral og professionel rådgiver, så kom og tal med en af vores ledelsesrådgivere.


Er din chef en udfordring?: Så få hjælp af en af vores ledelsesrådgivere til at tackle situationen. Med udgangspunkt i lige netop din udfordring, får du råd og vejledning til at finde en god løsning.


Tilmeld dig her


+ Vis mere

Få personlig rådgivning om karriere og løn

10:00 - 14:30

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere og styrk din lederkarriere. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Få en professionel LinkedIn-profil: Få en vurdering af din LinkedIn-profil og bliv guidet til, hvordan du trin-for-trin opbygger en professionel LinkedIn-profil, der styrker din jobsøgning.


Ansøgning og CV-sparring: Få feedback på dit CV og ansøgning, som kan hjælpe dig med at sælge dig selv bedst muligt.


Spot dine lederkompetencer:  Få et konkret værktøj til, hvordan du målrettet kan afdække og arbejde med din kompetenceprofil.


Bliv klog på dine lederværdier: Kom og få en snak om, hvordan du kan kortlægge dine lederværdier og stå stærkere i lederjobbet.


Elevatortalen – dig selv på 30 sekunder: Bliv klædt på til, hvordan du kan præsentere dig selv på 30 sekunder.


Jobsamtalen: Kom og få gode råd og fif til, hvordan du gør et overbevisende indtryk til jobsamtalen.


Tilmeld dig her


LØNRÅDGIVNING

Book en individuel rådgivning med en vores professionelle rådgivere, så du står stærkt til næste lønforhandling. Bliv også klogere på, hvordan du sikrer din økonomi, hvis du mister dit job. Rådgivningen varer 25 minutter og er gratis, uanset om du er medlem af Lederne eller ej.


Vælg imellem:


Få mere i løn: Med udgangspunkt i vores lønstatistik får du svar på, hvad du kan kræve til din næste lønforhandling. Du får også hjælp til at finde den bedste taktik og de rigtige argumenter for, at du skal have mere i løn.


Få løn – også hvis du mister dit arbejde: De færreste kan leve af dagpenge, hvis de mister deres job. Se, hvad en lønsikring kan gøre for din økonomi, og få råd og vejledning til at vælge den rigtige lønsikring for dig.


Tilmeld dig her


+ Vis mere