Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tag Ansvar nu

Vær med, når vi runder ugen af med oplægget "Leder - brug din intuition" og hør, hvad dine politikere vil tage ansvar for.

Lørdag Tag Ansvar 850x260

PROGRAM

Leder - brug din intuition

10:45 - 11:45
Vibeke Michelsen, selvstændig ledelseskonsulent, erfaring fra virksomheder som Sydbank, Lego og Handelsbanken

I jagten på mål og resultater støtter mange ledere sig til tal, databaser og excelark, når de skal tage ansvar og beslutninger.


Mange ledere kunne med stor fordel blive endnu bedre til at lytte til deres intuition, og finde den rette balance mellem erfaring, mavefornemmelse og data. Vibeke Michelsen angriber mange lederes yndlings værktøj og udfordrer dig på din balance mellem data og intuition.

Du er leder i en tid præget af digitalisering og rivende teknologisk udvikling. En tid hvor det uforudsete fra den ene dag til den anden kan true en ellers solid markedsposition. Det kan derfor få afgørende betydning, om du er i stand til at tage en hurtig og rigtig beslutning. At du tør tage ansvar, uden at have alverdens data at støtte dig til. Det gælder store som små beslutninger og hvad enten det handler om mennesker eller forretning.

Vibeke inspirerer dig til at finde den rette balance i din beslutningsproces og giver dig konkrete redskaber til træning af din intuition og ikke mindst til, hvordan du lærer at stole på den.

Oplægsholder: Vibeke Michelsen, selvstændig ledelseskonsulent og facilitator med erfaring fra virksomheder som Sydbank, Lego og Handelsbanken.

Tilmeld dig her

+ Vis mere

Debat: Hvor vil politikerne tage ansvar?

12:00 - 13:00
René Christensen, Medlem af Folketinget og 1. viceborgmester i Guldborgsund Kommune (DF)
Kasper Roug, Folketingskandidat (S)
Benny Damgaard, Formand og folketingskandidat for Venstre på Lolland (V)
Louise Lindhagen, Kandidat til Folketinget og Guldborgsund Kommune (C)
Torkild Justesen, direktør, Lederne
Til den store, afsluttende debat i Tag Ansvar-ugen har vi samlet en række erfarne, lokalt valgte politikere til at diskutere ansvar. Kom og spørg dem, hvad de mener, at der bør tages mere ansvar for – kommunalt, regionalt og nationalt? Hvad vil de selv tage mere ansvar for – og hvordan?

Vi har ugen igennem sat fokus på uddannelse, frivillighed, mangfoldighed, forebyggelse af stress og god ledelse. Alle fem temaer er centrale byggesten i et godt arbejdsliv, en stærk forretning og et velfungerende samfund – og de kræver alle et stort ansvar. Stil dine lokale politikere til ansvar og hør, hvordan de vil prioritere indsatserne, hvis de skal tage ansvar for at fremme udviklingen i dit lokalområde.

Du kan møde:

René Christensen, medlem af folketinget og 1. viceborgmester i Guldborgsund Kommune (DF)

René Christensen er uddannet automekaniker og har arbejdet som leder i denne branche frem til 2005. Han blev valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget 2008. Medlem af Finansudvalget, Skatteudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget

Kasper Roug, folketingskandidat (S)

Kasper Roug er født og opvokset i Nakskov på Lolland. Var midlertidigt medlem af folketinger for S i 2015-2016. Uddannet fra RUC og har fungeret som både lærer og lektor på lokale undervisningsinstitutioner.

Benny Damgaard, Formand og folketingskandidat for Venstre på Lolland (V)

Benny Damgaard er indfødt lollik. Har drevet egen virksomhed i 24 år som landmand og i dag ansat som Business Development Manager og Teamleder i Lalandia.

Louise Lindhagen, kandidat til Folketinget og Guldborgsund kommune (C)

Louise Lindhagen bor i Nykøbing Falster. Cand.mag. i Historie og EU-studier fra RUC. Arbejder til daglig som fuldmægtig i Hjemmeværnskommandoen. Har gennem flere år været aktiv i den offentlige debat som blogger og debattør.

Debatten faciliteres af Torkild Justesen, direktør i Lederne

Torkild Justesen er direktør i Lederne og bindeled til Ledernes politiske bagland.

I forlængelse af debatten slutter vi Tag Ansvar-ugen af med et glas champagne og siger farvel og tak for denne gang.

Tilmeld dig her

+ Vis mere