Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Høje-Taastrup uge 37

Lederne har igennem hele uge 37 sat emnet ansvar på dagsordenen. Vi åbnede en pop-up butik i Høje-Taastrup, hvor vi satte fokus på et nyt emne hver dag.


Mandag debatterede borgmester Michael Ziegler (C) og lokale ledere, hvordan vi kan sikre at unge tager den rigtige uddannelse, og hvad vi kan gøre for at få flere praktikpladser. Håndboldtræner Peter Bredsdorff-Larsen besøgte City2 tirsdag, hvor han gav sine bedste tips til at motivere medarbejdere. Efter inspirationsmødet debatterede vi frivilligt arbejde. Onsdag satte vi fokus på iværksætteri. Her fortalte Casper Blom sin inspirerende historie om, hvordan han startede virksomhed som bare 12-årig ved at sælge brugte golfbolde. Efter oplægget debatterede vi, hvordan vi kan være med til at sikre rammerne for at iværksætteri kan trives i Danmark. 

Deltagerne til torsdagens arrangement om stress gik hjem med en masse brugbare værktøjer og råd til, hvordan man kan forebygge stress - både blandt lederen selv og hos medarbejderne. Fredag gav ledelseskonsulent Anders Amstrup de tilmeldte ledere et indblik i, hvordan man skal finde den rette magtbalance i sit lederskab inden borgmesteren og andre politiske spidskandidater debatterede, hvad de mener, at der bør tages mere ansvar for.  

Se billeder og tweets fra ugen der gik i Høje-Taastrup herunder.
Peter Bredsdorff Tag Ansvar København Vest

Håndboldtræner og super-motivator Peter Bredsdorff-Larsen under inspirationsmødet i City2.

Peter Bredsdorff Tag Ansvar København Vest

Peter Bredsdorff-Larsen havde taget eksempler med fra sit arbejde som håndboldtræner.

Debat Tag Ansvar København Vest

Frivillighed var emnet, da forkvinde for Pangæo Ruhksana Bibi, medstifter af frivilligcenter Høje-Taastrup Jørgen Skorstensgaard og byrådsmedlem Merete Scheelsbeck debatterede.

Bliv leder for en dag København Vest

Om formiddagen åbner vi butikken op for elever fra de ældste klassetrin. Her havde vi besøg af en lokal skole fra Høje-Taastrup, der gav sig i kast med at være ledere for en dag.

Politikerdebat Tag ansvar københavn vest

Borgmester Michael Ziegler (C), Kristian Kaas, Ole Heinager og Jens Faarup debatterer uddannelse.

Politikerdebat Tag ansvar københavn vest

Aktørerne fra uddannelsessektoren havde mandag selskab af Ledernes formand Svend Askær.