Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tirsdag: Frivillighed

TILMELDING
Tag ansvar for frivillighed 850x260

Kom og oplev

Inspirationsmøde: Sådan motiverer du dine medarbejdere

14:00 - 15:00
Mark Anthony, Mr. Motivator

Hør motivator Mark Anthony fortælle om, hvordan motivation af medarbejderne er et vigtigt redskab i din leder-værktøjskasse. Han vil klæde dig på med inspiration og ideer til, hvordan du motiverer dine medarbejdere og for alvor viser din styrke som leder.


Mark har med god grund fået tilnavnet ”Mr. Motivator”. Han er kendt som en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere og anses af mange for at være en af Europas førende kapaciteter inden for motivation.

Med eksempler fra frivillige organisationer, hvor det ikke er lønnen – men netop motivationen – der driver de frivillige medarbejdere, får du en række konkrete tips til, hvad der virker og ikke virker, når det gælder motivation.

Tilmeld dig her

+ Vis mere

Debat og netværk: Tag Ansvar med hjertet

15:00 - 16:00
Anette Nielsen, centerleder, Frivilligcenter Hillerød
Søren Lerche, koordinator af 'Hillerød spiser sammen'
Lasse Petersen, formand ISS Klub Frivillig
Ditte Aagaard, initiativtager, SALTO
Torkild Justesen, direktør, Lederne

Danmark har en lang tradition for frivilligt arbejde, og der sker mange ting i lokalsamfundene, som er helt afhængige af frivillige kræfter. Vi vil gerne inspirere dig, der drømmer om at blive frivillig, men som endnu ikke har taget skridtet. Og vi vil hylde dig, der allerede i dag gør en forskel ved som frivillig at tage ansvar for stort og småt i hverdagen.


Vær med, når vi denne eftermiddag samler en række vigtige aktører inden for frivillighed. Vi debatterer frivilligt arbejde, deler viden, værktøjer og inspiration, danner netværk og fremhæver de gode eksempler, som gør os klogere og inspirerer os. Vi går efter at få skabt nye samarbejdsrelationer og partnerskaber, der kan bygges videre på efter i dag.

Tilmeld dig her

Kom og mød disse stærke profiler:

Anette Nielsen, centerleder, Frivilligcenter Hillerød
Anette Nielsen har været centerleder for Frivilligcenter Hillerød siden opstarten i 2007. Frivilligcenter Hillerød er paraply for et væld af aktiviteter og foreninger i Hillerød og omegn. Anette Nielsen formår som leder af Frivilligcenter Hillerød at engagere mange Hillerød-borgere, som har lyst til at gøre en forskel for lokalområdet. 

Søren Lerche, koordinator af ”Hillerød spiser sammen”
Søren Lerche er koordinator af arrangementet ”Hillerød spiser sammen”, som er en del af den landsdækkende kampagne mod ensomhed, ”Danmark spiser sammen”. Arrangementet løber af stablen i Hillerød hver anden onsdag og har til formål at skabe en by, hvor borgerne kender hinanden, og hvor man kan møde hinanden på tværs af alder, etnicitet og sociale forskelle og spise sammen. Søren Lerche er desuden underviser og projektleder ved Grundtvigs Højskole i Hillerød.

Lasse Petersen, formand ISS Klub Frivillig
Lasse Petersen er formand for ISS Klub Frivillig, som er en forening under Idrætsforeningen Skjold Skævinge. ISS Klub Frivillig organiserer og arrangerer frivilligt arbejde til fordel for idrætsforeningens medlemmer, og koordinerer også store events som kræmmermarked, julefest med videre. ISS Klub Frivillig vandt Kulturministeriets Idrætspris i 2015.

Ditte Aagaard, initiativtager, SALTO
Ditte Aagaard er initiativtager til SALTO, som er en selvstændig aftenskole, der fungerer under folkeoplysningsloven. SALTO har børn og familiers trivsel i fokus og arrangerer en bred vifte af aktiviteter for familier og børn som barselscafe, legestue, fællesspisning og andre events målrettet familier med børn. SALTO er delvist drevet af frivillige medarbejdere.


Debatten faciliteres af Torkild Justesen, direktør i Lederne. Torkild Justesen er direktør for Kendskab i Lederne og bindeled til Ledernes politiske bagland.

+ Vis mere

For skoleklasser