Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Antallet af kvinder i ledelse er i frit fald sammenlignet med resten af verden. Hvad gør vi? Mød Lederne på Folkemødet på Bornholm til en spændende debat om, hvordan vi får flere kvinder i ledelse.

"Årets Kvindetopmøde 2017" bliver afholdt som en paneldebat med en række stærke kvindelige ledere i Danmark, styret af Cecilie Beck fra TV2 Nyhederne som moderator. 

Danmark ligger på en 78. plads ud af 144 lande iflg. World Economic Forum, når det gælder kvinder i ledelse. Det til trods for, at danske kvinder er mere veluddannede end nogensinde før, og at kvinder i ledelse giver bedre bundlinje i virksomhederne. Samtidig viser Ledernes undersøgelser, at langt flere kvindelige end mandlige ledere omprioriterer deres liv, når de er blevet ledere – ofte for at sikre balance mellem arbejds- og privatliv.

Topledere og -chefer fra den private og offentlige sektor diskuterer med ligestillingsministeren, hvad der skal til for, at Danmark får flere kvinder i danske ledelser.

Tid og sted
Det sker fredag den 16. juni kl. 16.30-17.30 på Folkemødet, Advice-scenen (B4) på Strandvejen ved Nordlandshallen.

Læs mere på folkemødets hjemmeside

Om paneldeltagerne

Karen Ellemann, Ligestillingsminister, Folkemødet på Bornholm

Karen Ellemann, minister for ligestiling

Karen Ellemann (V) har siden november 2016 været minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Hun har haft en række andre ministerposter i sin politiske karriere, blandt andet indenrigs- og socialminister.

 

Sheela Maini Søgaard, BIG, Bjarke Ingells Group, Folkemødet på Bornholm

Sheila Maini Søgaard, partner og CEO i BIG

Sheila Maini Søgaard er partner og CEO i BIG - Bjarke Ingels Group, hvor hun har været ansat siden 2008. Hun har flere års erfaring med ledelse fra det private erhvervsliv, for eksempel i Meyers ApS, GN ReSound og som konsulent i McKinsey.

Susanne Juhl, CEO i HMN Naturgas, Folkemødet på Bornholm

Susanne Juhl, CEO i HMN Naturgas

Susanne Juhl er CEO i HMN Naturgas, der er et af de største energiselskaber i Danmark. Hun har en lang karriere bag sig som leder i både det offentlige og private og bestrider desuden en række bestyrelsesposter.
Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Lederne, Folkemøde på Bornholm

Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Lederne

Bodil Nordestgaard Ismiris er direktør i Lederne. Hun har mange års erfaring med ledelse og har siden 2010 været ansvarlig for Ledernes medlemsrådgivning og A-kasse. Bodil Nordestgaard Ismiris er fast klummeskribent for Finans.dk, hvor hun skriver om arbejdsmarkedsforhold og ledelse.

Cecilie Beck, journalist, Folkemødet på Bornholm

Cecilie Beck, moderator

Cecilie Beck er journalist og studievært, samt en erfaren moderator. Hun faciliterer debatten til Årets Kvindetopmøde.