Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

TILMELDING
Tag ansvar for iværksætteri

Kom og oplev

Inspirationsmøde og debat: Tag ansvar for iværksætteri

13:00 - 16:00
Sara Green Brodersen, stifter af Deemly.dk
Karsten Rieder, erhvervschef i Esbjerg Erhvervsudvikling
John Snedker (A), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
Lisbeth Valther, direktør, SE Next Step A/S
Søren Hvorslev, medstifter og -ejer, CSK group
Britta Bendix Ovesen, konsulent og underviser, Idea House Esbjerg/Erhvervsakademi Sydvest
Bjarne Henning Jensen, ledelsesrådgiver, Virksom

Hør Sara Green Brodersens inspirerende historie om, hvordan hun fik ideen til Deemly - Trustpilots pendant på deleøkonomi. Sara Green Brodersen var fra en tidlig alder en ivrig iværksætter og startede sin første virksomhed op allerede som 16-årig. Som 28-årig havde hun startet tre virksomheder.


Efter afsluttede studier valgte hun ellers den sikre vej og fik et godt fuldtidsjob som management-konsulent. Hun kunne dog ikke slippe tanken om, at der manglede tillid blandt brugerne på deleøkonomiske platforme. Dette blev startskuddet til Deemly. Sara Green Brodersen sagde sit faste job op, satsede hele butikken og valgte at forfølge sin drøm.

Sara Green Brodersens bedste råd til unge, der ønsker at starte egen virksomhed er: Bed om hjælp, tænk stort og find et fantastisk team. Hun er en sprudlende taler, der giver god inspiration til alle, der overvejer at blive iværksætter.

Hør også paneldebatten, hvor en række centrale aktører inden for iværksætteri stiller skarpt på, hvordan vi skaber rammerne for, at iværksætteriet i Danmark trives og får de bedste vilkår både lokalt og nationalt. Efter debatten byder vi på forfriskninger, og du får rig lejlighed til at netværke med andre iværksættere, ejerledere, meningsdannere samt paneldebatdeltagerne.

Tilmeld dig her


Til debatten kan du møde:


Sara Green Brodersen, stifter af Deemly
Deemly er en virksomhed, der bygger på tillid mellem brugere i den digitale verden. Brugere af deleøkonomien skriver og deler en masse ratings og reviews, men de er spredt ud på mange forskellige platforme. Det som gør Deemly unik er, at de samler alle ratings og reviews ét sted.

Karsten Rieder, erhvervschef i Esbjerg Erhvervsudvikling
Karsten Rieders rolle er at være bindeleddet mellem byens erhvervsliv, kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter. Han anser Esbjerg Erhvervsudvikling som en central og vigtig spiller for områdets udvikling og tror på, at særligt de små og mellemstore firmaer har potentiale for at vokse.

John Snedker, borgmesterkandidat i Esbjerg for Socialdemokratiet
John Snedker arbejder for at samle hele Esbjerg Kommune, dyrke forskellighederne, og gøre det til en fælles styrke. Én af hans mærkesager er, at Ny Esbjerg Kommune skal have en ledende rolle i Vestdanmark som dynamo for erhverv og uddannelse. 

Lisbeth Valther, direktør, SE Next Step
Firmaet er en af hovedaktørerne bag Next Step Challenge, Europas største vækstkonkurrence. Den afholdes i Esbjerg og årligt ansøger over 300 virksomheder om at deltage fra hele verden. Der udvælges cirka 10 iværksættervirksomheder med stort udviklingspotentiale, som flytter til Esbjerg. Her gennemfører de et omfattende acceleratorforløb samt selve vækstkonkurrencen. Forinden Next Step Challenge var Lisbeth direktør i LEGO.

Søren Hvorslev, medstifter og -ejer CSK group
Søren Hvorslev er oprindeligt uddannet skibsfører og er begyndt helt fra bunden som iværksætter. I 2011 stiftede han og makkeren, Kenneth S. Hagelskjær, Esbjerg Maritime Service (EMS), der i 2016 blev hædret med Dagbladet Børsens Gazelle-pris, som den hurtigst voksende produktionsvirksomhed i Syddanmark.

Britta Bendix Ovesen, konsulent og underviser i Idea House Esbjerg/Erhvervsakademi Sydvest
Idea House Esbjerg er et væksthus for iværksættere på de videregående uddannelser. Ønsker du som studerende at prøve kræfter med egen virksomhed, får du som del af Idea House Esbjerg bl.a. et socialt fællesskab med ligesindede.

Debatten faciliteres af Bjarne Henning Jensen, der er ledelsesrådgiver i Ledernes søsterorganisation Virksom, og som arbejder med ejerledere og deres virksomheder. I de seneste år har Bjarne desuden haft særligt fokus på opstarts- og vækstvirksomheder.

+ Vis mere

For skoleklasser

Gruppearbejde med post-its