Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Tag ansvar social ansvarlighed

Kom og oplev

Oplæg: Doing Good Better - rethink your business

14:00 - 15:00
Thor Thorøe, grundlægger og direktør, Social Foodies

Hvad sker der, når du vender din forretningsmodel på hovedet, så virksomhedens succes ikke kun afgøres af din økonomiske bundlinje, men i lige så høj grad af, om din virksomhed performer til gavn for samfundet? Hvad kræver det af dig som leder og iværksætter? Hvilke udfordringer og gevinster vil du møde? Og hvordan kommer du i gang?


Kom og hør Thor Thorøe, grundlægger af den succesfulde virksomhed Social Foodies, fortælle historien bag virksomheden og dele ud af sine erfaringer med at tage ansvar både nationalt og internationalt.

For Thor Thorøe handler god forretning både om at tjene penge og om at tage ansvar. Derfor bygger Social Foodies på den socialøkonomiske grundtanke om at fremme sociale og samfundsgavnlige formål gennem sit virke. Det gælder fra dyrkningen af råvarerne på farme i Afrika til salget af de færdige produkter i chokolade- og isbutikken i blandt andet M. P. Bruuns Gade i Århus - én ud af syv butikker Danmark.

Virksomheden har oprettet lokale afdelinger i Afrika, som producerer råvarer til de chokolader, is, flødeboller med mere, der bliver solgt i butikkerne. Samtidig hjælper Social Foodies socialt udsatte i Danmark med at komme i arbejde i virksomheden, for eksempel som chauffører og butiksassistenter. Social Foodies er en virksomhed i stærk vækst og forventes i 2017 at have et driftsoverskud på 1,5-2 mio. kroner.

Tilmeld dig her

+ Vis mere

Debat: Social ansvarlighed

15:15 - 16:15
Annette Vindstrup, regionsdirektør, Elite Miljø
Birgit Jeppesen, direktør og vejleder, Jobbanken
Annette Vittrup, senior HR partner, Dansk Supermarked Group
Vibeke Skytte, direktør, Lederne

Hvordan tager du ansvar for mangfoldighed på arbejdspladsen, og for at mennesker får en chance for at yde deres bedste ud fra deres forudsætninger? Mangfoldighed i forhold til for eksempel etnicitet, social baggrund, handicap og køn styrker udsynet og perspektiverne på arbejdspladsen. Det giver mulighed for at tænke nyt og forandre kulturen. Men det kræver også mod at tage ansvar for mangfoldigheden på arbejdspladsen.


Kom og hør en række interessante aktører, der på forskellige måder tager et socialt ansvar, fortælle om deres arbejde for og oplevelser med at fremme mangfoldighed.

Tilmeld dig her
Til debatten kan du møde:

Annette Vindstrup, regionsdirektør for i Elite Miljø.
Rengøringsvirksomheden tager et socialt ansvar i forhold til at hjælpe borgere, som befinder sig uden for beskæftigelsessystemet, men som er indsatsparate ift. en afklaring af deres ressourcer og fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Birgit Jeppesen, direktør og vejleder i Job-banken.
Job-banken arbejder med at integrere/reintegrere psykisk sårbare førtidspensionister på arbejdsmarkedet med afsæt i den enkelte førtidspensionist og vedkommendes jobønsker. Birgit har tidligere været leder af Videns- og dokumentationscenter i Herning, som har til formål at understøtte kommuner i at flytte førtidspensionister fra passiv forsørgelse til aktivt at bidrage til samfundets værdiskabelse.

Annette Vittrup, senior HR Partner, Dansk Supermarked Group. I samarbejde med blandt andre ADHD-foreningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Lærdansk, produktionsskoler, handelsskoler og lokale kompetencecentre tager Dansk Supermarked Group ansvar for flygtninge, som f.eks.  tilbydes praktikforløb kombineret med sprogundervisning.

Vibeke Skytte, direktør i Lederne.
Vibeke har med mange års ledelseserfaring – også i forhold til at tage et socialt ansvar. Lederne har igennem de senere år haft flere flygtninge ansat, og har netop iværksat et stort projekt med mentorer, som i Syddanmark skal være flygtninges bindeled og vej ind på arbejdsmarkedet.

Debatten bliver faciliteret af Ella Petersen, seniorkonsulent i virksomhedsnetværket CABI. Hun sætter rammen med lokale tal fra Østjylland. Hvad er udfordringerne? Hvor store er de? Hvem er gruppen ”på kanten”?  Hvor mange er ledige? Hvor mange kommer i job, og hvilke slags jobs er det typisk? Ella Petersen er specialist i at rådgive virksomheder i CSR og har mange års erfaring, blandt andet fra udviklings- og forandringsprojekter i jobcentre og organisationer.

+ Vis mere

For skoleklasser

Gruppearbejde med post-its