Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ledernes Danmarksturné: Aalborg uge 44


Lederne åbnede pop-up butik i Aalborg fra den 30. oktober - 3. november i smukke omgivelser ved Aalborg Lufthavn. Vi omdannede butikken til et mødested for gode kræfter med temaet "tag ansvar". I løbet af ugen satte vi fokus på uddannelse, frivillighed, iværksætteri, forebyggelse af stress og ledelse. Læs hvordan ugen forløb her. 

Mandag åbnede borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A) og Svend Askær pop-up butikken. Sammen med en række uddannelses- og virksomhedsledere debatterede de, hvordan vi får skabt flere praktikpladser til de unge, og hvordan vi får skabt en bedre balance mellem de unges ønsker til uddannelse og erhvervslivets behov. 
 
Tirsdag var Mr. Motivator, Mark Anthony, forbi for at give gode råd og inspiration til, hvordan man som leder kan motivere sine medarbejdere. Efter oplægget debatterede panelet bestående af en række centraler aktører inden for frivillighed, hvordan man på bedste vis kan arbejde med frivillighed i organisationer. 

Onsdag fik vi besøg af direktør i Global Tours, Sanne Petersen. Sanne har arbejdet i rejsebranchen i 30 år og været på cirka 231 rejser. Hun delte sine gode erfaringer og råd til de interesserede iværksættere. Efter oplægget debatterede panelet, hvordan vi skaber de bedste rammer for, at iværksætteriet kan trives i Danmark.  

Torsdag satte vi fokus på at forebygge stress. Eftermiddagen startede med et oplæg af chefkonsulent i Lederne Signe Tønnesen, der gav lederne konkrete værktøjer, der effektivt tager hånd om stress hos medarbejderne. Efter oplægget deltog ledere og eksperter i paneldebatten, der handlede om, hvordan vi kan tage ansvar for at stoppe stress i danske virksomheder. 

Fredag var ledelse på dagsordenen. Ledelseskonsulent Jacob Steendahl Nielsen gav de fremmødte nye indsigter og effektive værktøjer til at udstikke en lederkurs, som andre ønsker at følge. Vi rundede af med kommunalvalgsaktuel politikerdebat, hvor panelet gav deres bud på, hvad de vil tage mere ansvar for - og hvordan. 

Se billeder, presse og tweets fra Tag Ansvar-ugen i Aalborg herunder. 

Ledernes pop-up butik i Aalborg

Ledernes pop-up butik på Ny Lufthavnsvej 96 ved Aalborg Lufthavn.

Bliv leder for en dag

Hver formiddag gav lokale studerende sig i kast med at være leder for en dag.

Tag Ansvar Aalborg

Panelet med bl.a. borgmester Thomas Kastrup Larsen debatterede, hvordan vi får skabt flere praktikpladser til unge.

Tag Ansvar Aalborg

Ledelseskonsulent Jacob Steendahl Nielsen gav lederne nye indsigter og værktøjer, så de kan øge deres lederpower.

Presseomtale Tag Ansvar Aalborg

 
Ledelse på skoleskemaet i Aalborg og Hjørring (TV2 Nord den 14. august 2017)

Lokale politikere debatterer i ny butik i Aalborg Lufthavn
(minbyaalborg.dk den 16. oktober 2017)

Ledere i Himmerland ser frivilligt arbejde på CV'et som et plus 
(Fjordavisen.nu den 18. oktober 2017)