Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Lederne undersøger: Hvordan tager vi ansvar for at undgå stress?

Adam Duvå Hall rejser landet rundt og undersøger danskernes forhold til at tage ansvar. Hvor gode er vi til at tage ansvar og hvem af os gør det?

I denne film spørger han stressforsker, ph.d. og autoriseret psykolog Malene Friis Andersen, hvordan vi tager ansvar for at knække den stigende stresskurve, der hvert år koster samfundet en formue.

Malene Friis Andersen er en af landets førende stressforskere. Hun har en ph.d. og er autoriseret psykolog på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt selvstændig organisationspsykolog. Hun er samtidig forfatter til en række bøger om stress.

Dem der har størst indflydelse og magt har det største ansvar
Ifølge Malene Friis Andersen er der en enorm fælles interesse i at tage ansvar for at håndtere stress. Derfor har alle et ansvar for at forebygge og håndtere stress. Men det er ikke alle, der har et lige stort ansvar. Dem med størst indflydelse og magt i en organisation er også dem, der har det største ansvar. Derfor har topledelsen og den nærmeste leder et særligt ansvar for at komme stress til livs.

Hvad kan lederen gøre for at forebygge stress?
Det handler om at udøve synlig, nærværende personaleledelse. Og så handler det om at markere, hvad kravene er, ifølge Malene Friis Andersen. Ikke mindst handler det om, at lederen skal være opmærksom på, at han eller hun er en rollemodel. Hvis der sendes mails uden for arbejdstiden eller pauserne tages foran computeren kan det skabe en kultur, der frembringer stress. Hør Malene Friis Andersens bud på, hvad vi kan gøre for at håndtere og forebygge stress i videoklippet ovenfor.

For at lederen kan forebygge stress handler det om at udøve synlig, nærværende personaleledelse. Det handler om at være bevidst om, at det ikke er tilstrækkeligt at formidle til sine medarbejdere "Hey! Jeg har en åben-dør-politik" og så aldrig bevæge sig ud.

Malene Friis Andersen, stressforsker, autoriseret psykolog og ph.d.

Lederne Hjælper