Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Hvorfor Tag Ansvar?

Fordi lederskab ikke handler om at få ansvar. Men om at tage det.

Vi vil gerne hylde alle jer, der tager ansvar for stort og småt i hverdagen og minde jer om den store forskel, I gør. Vi vil dele viden, skabe debat og fremhæve de gode eksempler, som gør os klogere og inspirerer os. Og vi vil undersøge, hvor vi som danskere mener, der er et behov for, at endnu flere tager ansvar.

For verden er fuld af udfordringer, og der er brug for, at vi tager ansvar. Det gælder de politiske systemer, der har svært ved at finde langsigtede løsninger på globale udfordringer som klima, migration og velstand. Det gælder vores arbejdsliv, hvor stress truer både arbejdsglæde og trivsel, og hvor kvinder stadig må se langt efter ligestilling på lønsedlen og ledelsesgangen. Det gælder os som enkeltindivider.  

Det at tage ansvar starter hos den enkelte

Vi ved godt, at vi ikke kan løse alle problemer på én gang, men som leder har du en endnu større mulighed for og forpligtelse til at gøre en forskel. Og som Danmarks største fagorganisation for ledere har vi en forpligtelse til at hjælpe dig til det. Det behøver ikke at koste noget, men det kræver noget. Det starter hos den enkelte, og er vi nok, der tager ansvar i dag, så tror vi på, at vi kan ændre i morgen.

For at det ikke bare skal blive ved snakken, tager vi rundt i landet og debatterer lederskab og ansvar. Vi glæder os til at høre DIN mening, så kig forbi, når vi kommer til en by nær dig.

Se, hvornår vi kommer til en by nær dig

Deltag i debatten

Mød os her
Vær med, når vi sætter "Tag Ansvar" på dagsordenen i en by nær dig. I hele 2017 rejser vi rundt i Danmark med et spændende program, der strækker sig over seks hele dage i hver by.
Emner

Vi sætter fokus på emnerne uddannelse, stress, ledelse, mangfoldighed og frivillighed. Vi fremhæver de gode eksempler og deler viden og erfaringer, som vi sammen kan arbejde videre med.