Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

I Region Syddanmark er Lederne sammen med seks kommuner klar til at tilbyde hjælp til de flygtninge, der har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Bliv mentor for en flygtning

Tag Ansvar er ikke bare noget, vi siger – det er også noget, vi gør. Og en af de indsatser, der nu skal være med til at gøre en forskel, er Ledernes Mentorkorps, der er startet op i foreløbig en et-årig periode i Region Syddanmark. Det fortæller sekretariatschef i Lederne Kim Vestergaard Larsen, der netop har været med til at uddanne det første hold mentorer på ca. 20 personer, der nu er klar til at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

- De er supermotiverede og venter bare på at komme i gang. De fleste af dem har også et stort lokalt netværk, de nu kan trække på i forhold til at få flygtninge i jobs eller IGU-forløb, siger Kim Vestergaard Larsen.

Læs om mentorprojektet

Tag Ansvar - Bliv mentor for en flygtning

Som mentor får du mulighed for at gøre en forskel - både for dit lokalområde for samfundet og for de mennesker, der er kommet til Danmark i forsøget på at skabe sig en ny og bedre tilværelse. Mentorerne indgår i et netværk af tidligere og nuværende ledere, der deler viden og erfaringer med hinanden.

Tag Ansvar - Bliv mentor for en flygtning

Alle mentorer gennemgår en 2-dages uddannelse. På den første dag er der fokus på, hvad det vil sige at være mentor i forhold til en flygtning og dennes vej ind på et dansk arbejdsmarked. På andendagen er der fokus på, hvor du kan hente viden og støtte i forhold til at hjælpe din mentee tættere på arbejdsmarkedet.

Tid, overskud og motivation
Mentorerne er alle sammen medlem af Lederne. Det er en bred gruppe med mange relevante erfaringer og ikke mindst lyst til at gøre en forskel for mennesker, der kommer hertil på svære vilkår.

- Der er virkelig nogle spændende profiler – en har været chef i Lego i 40 år, en har været leder på Fulton i 30 år, nogle har været udstationeret eller har arbejdet med flygtninge i forvejen. Fælles for dem er, at de har en enorm drivkraft og kommer med både tid, overskud og motivation til at gå ind i det her på frivillig basis, fortæller Kim Vestergaard Larsen.

Bidrager med netværk og veje ind i mindre virksomheder
Udover de ti netop uddannede mentorer, er der fem chefmentorer, som skal være bindeled imellem kommune og mentor, og som skal sikre videndeling imellem mentorerne – også når der kommer flere nye mentorer.

- Noget af det, kommunerne har svært ved, er at skaffe rigtige jobs til flygtninge, og at komme i dialog med de små og mellemstore virksomheder. Vores medlemmer har ofte et rigtig stort netværk, de kan trække på, og som kan bane vejen for, at også de mindre virksomheder kan skabe jobmuligheder, siger Kim Vestergaard Larsen.

Støtte fra ministeriet
Projektet er også støttet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har givet ca. 750.000 kroner til uddannelse af mentorer, konferencer m.m., som kan være med til at sikre videndeling og bæredygtighed i projektet. De seks kommuner, der indtil videre er med i projektet, er:

  • Esbjerg
  • Fredericia
  • Odense
  • Tønder
  • Aabenraa
  • Sønderborg

Det vil være kommunen, der matcher den enkelte mentor med en mentee.

Læs om mentorprojektet og meld dig til

 

Bliv mentor for en flygtning

Bliv mentor for en flygtning