Opdatering om Corona

Opdatering om Corona

Her kommer der løbende opdateringer om covid-19 og konsekvenserne for de søfarende.

12. marts 2020

Lederne Søfart er stadig i tæt dialog med de fleste rederier om at finde løsninger i forhold til de udfordringer, corona-krisen medfører. Se også Q&A længere nede på siden.


Opdatering den 20. juli. Hjælp til strandede søfolk

Flere tusinde søfolk på de danske rederiers skibe får nu en hjælpende hånd af regeringen til at komme hjem. Det skriver Danske Rederier på deres hjemmeside.

Løsningen er at anvende visa-reglerne på en måde, så de søfarende, der har behov for det, kan få visum til at rejse ind i Danmark eller gennem Danmark, så de kan på- eller afmønstre i Danmark eller nabolandene.


Ved indrejse i Danmark skal branchen selv tage en række forholdsregler for de søfarende, så risikoen for smittespredning bliver minimeret.

Der vil blive oprettet særlige afdelinger til dem i lufthavne, så de ikke kommer i kontakt med andre, og det vil være muligt for udenlandske søfarende at blive testet for COVID-19 i Danmark.

Desuden skal rederierne eksempelvis sørge for, at de søfarende bliver isoleret på hoteller.

Du kan læse mere på Danske Rederiers hjemmeside.

Opdatering den. 19. juni. Nyt om besætningsskifte fra Sune Blinkenberg

Det begynder at stramme til ombord i skibene. I sidste uge nægtede en tysk kaptajn at tage sit tankskib fra kaj, før der var fortaget besætningsskifte. Som jeg skrev i min sidste opdatering, så er vi i løbende dialog herhjemme med Udenrigsministeriet, Danske Maritime, Danske Rederier og de andre faglige organisationer, og uden for landet med IMO, ISC og ITF enten direkte eller igennem IFSMA. Der er ikke længere tvivl om, at redere og søfolk vil det samme, det er de enkelte landes myndigheder, der er proppen i hullet. Fra vores side, søfolkenes side, er det dog meget snart et spørgsmål om, hvornår vi skal følge den tyske kaptajns gode eksempel og lade skibene ligge langs kaj af hensyn til sikkerheden og besætningens ve og vel. Fra IFSMA er vi nu kommet med et skriv, hvor vi minder kaptajnerne om deres ansvar og kommer med en række konkrete forslag til, hvilke emner der kan tages op med rederierne. Det kan du læse via linket herunder.

16. juni udløber de forlængede aftaler med ITF, og mange skibe vil i princippet sejle rundt med uordnede forhold, som kan give problemer ved eksempelvis en havnestatskontrol.

Er du som kaptajn i tvivl om, hvordan du skal agere og gerne vil have en second opinion til rederiets, vil jeg opfordre til at tage kontakt til vores dygtige jurister og få deres syn på sagen.

Opdatering 29. maj fra Sune Blinkenberg. Delvis åbning af grænser

Udenrigsministeriet har udsendt nye retningslinjer for, hvordan erhvervsrejser kan gennemføres forsvarligt. Søfolk, rejsemontører og andet servicepersonel er i denne kontekst ”erhvervsrejsende”, hvorfor retningslinjerne gælder for hovedparten af vores medlemmer.

Efter en lang passus om, hvorfor det er vigtigt, at vi får åbnet op for rejserne, giver Udenrigsministeriet konkrete råd om hvordan, Det Blå Danmark kan gennemføre erhvervsrejser. Rådene er delt ind i før, under og efter rejsen. Der lægges vægt på, at det er op til det enkelte rederi eller virksomhed at vurdere, hvor vigtig en rejse er, samt at der ved alle rejser anlægges et forsigtighedsprincip. Derudover åbner retningslinjerne for, at erhvervsrejsende, der skal til lande, hvor der kræves dokumentation for en negativ Covid-19 test, nu kan blive testet før afgang og få et certifikat med på rejsen. Den erhvervsrejsende har to muligheder for at booke en tid på coronaprover.dk eller ved at kontakte den myndighedernes fælles hotline på telefonnummer 7020 0233. Den forventede svartid på tests er på nuværende tidspunkt mellem 28-30 timer. Der arbejdes på en digital løsning til udstedelse af certifikatet.

Det er positivt, at Udenrigsministeriet nu har sikret, at vi som danskere kan komme ind i lande med krav om dokumentation for en negativ Covid-19. Udfordringen er nu at få åbnet op for de søfarendes sejlende kollegaer fra andre nationer. Mange danske søfarende skal afløses af kollegaer, der kommer fra eksempelvis Rusland, Indien eller Filippinerne, lande som endnu ikke tillader befolkningen at rejse ud. Det er en politisk udfordring af næsten uoverskuelige dimensioner, men fra Lederne Søfart har vi kastet os ind i kampen både nationalt og internationalt. Vi er som de andre danske forbund medlem af ITF, som for tiden lægger hårdt pres på rederierne i langfarten. Derudover er vi også eksklusivt repræsenteret i Nautilus Int. og IFSMA. Sammen med begge organisationer har vi skrevet til over 20 regeringer med en opfordring til, at de åbner deres grænser for de søfarende. Specifikt støtter vi op om, at der etableres en international lufthavns-hub mellem Singapore, Huston, Rotterdam, Gibraltar, Jebel Ali, Fujairah, Hong Kong og Shanghai. Samme budskab havde jeg med da jeg tidligere på ugen, i selskab med blandt andet Danske Rederier, Dansk Industri, FH, 3F og Dansk Metal, holdt møde med udenrigsminister Jeppe Kofoed i det politiske forum for bæredygtig handelspolitik.

I dag annoncerede regeringen, at vores grænser fra 15. juni igen vil være åbne for turister fra Norge, Island og Tyskland. Færøerne indfører samme politik. Statsministeren begrundede den manglende åbning til Sverige med vores forskellige tilgang til håndteringen af Covid-19. Hun var dog ikke afvisende over for en mindre åbning i for eksempel øresundsregionen.

Grænseåbningen er en god nyhed for vores hårdt prøvede færger og passagerskibe, som forhåbentlig vil opleve en øget trafik.

Opdatering fra direktør Sune Blinkenberg 27. marts 2020

Pandemien Covid-19 har nu for alvor ændret hverdagen for os alle sammen. Hele verden har i en eller anden udstrækning indført restriktioner så vi ikke længere kan bevæge os frit rundt imellem hinanden eller på tværs af landegrænser. Herhjemme har regeringen sendt de offentlige ansatte hjem, lukket uddannelsesinstitutioner, restaurationer, tatovører, frisører og andre bedrifter med tæt menneskelig kontakt. Derudover er det private arbejdsmarked blevet bedt om i videst mulige omfang også at sende deres medarbejdere hjem.

På landsplan er der i perioden fra d. 9. marts til og med d. 24. marts 42 847 personer, der har meldt sig ledige, mod gennemsnitlig 15.300 for samme periode siden 2015, hvilket giver et ekstraordinært højt arbejdspres på vores organisation.I foreningen arbejder hele sekretariatet stadig hjemmefra, og totalt i Ledernes Hovedorganisation er over 350 medarbejdere sendt hjem. Heldigvis var vores organisation så digitalt fremme i skoene at vi, trods situationen, oplever meget få driftsforstyrrelser og et uændret serviceniveau. Selvfølgelig oplever enkelte medlemmer med knapt så presserende henvendelser at blive bedt om at vente til den værste corona-storm har lagt sig.

Til dato har vi ikke set så mange afskedigelser inden for den maritime sektor, men specielt færgerederierne har benyttet sig af hjælpepakken, hvor de med kompensation fra staten kan sende deres medarbejdere hjem med fuld løn.Lederne Søfart har indgået nødaftaler med ForSea, Scandlines og Molslinjen for at imødekomme behovet for en større fleksibilitet end det, overenskomsterne giver mulighed for. Aftalerne gælder i første omgang indtil medio april.

Lodserne betragtes som medarbejdere, der varetager en kritisk funktion i søfartssektoren, hvorfor beredskabet opretholdes. Danske Lodser har i samarbejde med DanPilot udarbejdet en særaftale, som hovedsagligt beskriver tiltag for at minimere smitterisikoen.

På havnene opleves nogle steder en nedgang i ordrebøgerne. Copenhagen Malmø Port (CMP) har rettet henvendelse til os for at se på konsekvenserne af den forventede nedgang i antal krydstogtskibe, der skulle have anløbet København i løbet af den kommende sæson. CMP har allerede fået en række aflysninger fra krydstogtrederierne, så vi kan derfor med sikkerhed sige, at aktivitetsniveauet bliver under det forventede.

Langfarten og offshore-sektoren sejler foreløbigt videre, men oplever store udfordringer med at få skiftet besætninger. Hos de rederier, der opererer inden for Europa, har vi set en stor kreativitet i forhold til at få skiftet enten via andre skibe, eller ved simpelthen at køre en bil frem og tilbage mellem Danmark og skibet. Andre rederier, herunder Mærsk, Norden, Torm, RAL og DFDS, har suspenderet deres besætningsskifte.

Vi er løbende i dialog med rederierne og deres brancheorganisation Danske Rederier, for at diskutere de bedste løsninger i dette ukendte farvand. Vi forventer, at det også på disse områder (DRO 1 og DRO 2) bliver nødvendigt at indgå nødaftaler på ryggen af de gældende overenskomster. Her ved vi, at en stor del af vores medlemmer er på individuelle kontrakter, som ikke umiddelbart kan ændres ved en kollektiv aftale, men som i princippet skal forhandles/meddeles på individuelt niveau. Sidstnævnte knude regner vi med at få løst i fællesskab med rederierne og Danske Rederier, så vores juridiske teams kan give jer den rigtige vejledning, hvis I er i tvivl om, hvorvidt I skal sige ja til en midlertidig forringelse af jeres vilkår i den gode sags tjeneste.

Slutteligt vil jeg gerne sende en kæmpe cadeau til alle jer der holder hjulene kørende derude. Uden søfarten ville verden gå helt i stå, og konsekvenserne ville være katastrofale. I kan godt give jer selv og jeres kollegaer et klap på skulderen – og husk lidt ekstra rummelighed i denne tid. God vagt.

Opdatering 12. marts 2020

De særlige problemstillinger for søfarende handler hovedsageligt om forhold i forbindelse med på- og afmønstring, som kan give store udfordringer, nu hvor den internationale flytrafik er kraftigt påvirket af Corona-krisen. Det skal understreges, at vi ikke har klare svar på alle spørgsmål, fordi der i overenskomster og aftaler ikke er taget højde for en sådan situation, og nedenstående skal derfor tages med et vist forbehold for, hvordan situationen udvikler sig. Danske Rederier og de faglige organisationer er enige om at anbefale, at både arbejdsgivere og lønmodtagere udviser størst mulig fleksibilitet i situationen.

Der er igangværende drøftelser med arbejdsgiverne (både færger og langfart) om, hvordan situationen skal håndteres. Vi opdaterer løbende hjemmesiden med informationer.

Da situationen i øvrigt ændrer sig time for time – både hvad angår restriktioner i Danmark og i resten af verden – anbefaler vi, at du holder dig orienteret direkte på myndighedernes hjemmesider.


Generelle spørgsmål

Hvilke retningslinjer bør følges i offentlige rum?

Sundhedsstyrelsen:

Det anbefales at:

  • Når du færdes i det offentlige rum anbefaler vi, at du nøje overholder vores råd om færden i det offentlige rum: Vask hænder hyppigt og grundigt, især efter at du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise m.v.
  • Vis hensyn til andre ved at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen
  • Begræns fysisk kontakt, dvs. undgår håndtryk, kindkys og kram.
  • Vær ekstra opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen, hvis du ikke er hjemsendt
  • Vær ekstra opmærksom på din opførsel på steder med mange mennesker, her under i offentlige transportmidler. Hold afstand til andre personer så vidt muligt, særligt hvis de ser syge ud, sørg for at holde god håndhygiejne m.v.

Kan coronavirus smitte gennem mad?

Sundhedsstyrelsen: Der er ikke rapporteret om smitte med ny coronavirus gennem fødevarer. 

Der er dog en meget lille risiko for, at smitte kan overføres fra overflader på f.eks. frisk frugt til hænder, og derfra til slimhinderne i mund, næse og øjne, hvis man efterfølgende rører sig i ansigtet. 

Dette kan undgås ved god håndhygiejne.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt og altid før tilberedning af mad og før du spiser. 

Hav fokus på god håndhygiejne i løbet af dagen ved hyppigt at vaske hænder med vand og sæbe eller bruge vådservietter eller håndsprit, når du ikke har adgang til vand og sæbe. 

 

Rettigheder - ferie og afspadsering

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis myndighederne anbefaler mig at gå i hjemmekarantæne under afvikling af frihed?

Hvis der kun er tale om en anbefaling, som du ikke er forpligtet til at følge, er det vores vurdering, at du afvikler frihed som normalt, dvs. at tiden i hjemmekarantæne ikke regnes som en sygemelding. Hvis en karantæne skal regnes som sygdom (og dermed sætte frihedsafviklingen i stå), skal du kunne dokumentere, at den er pålagt.

Rettigheder ved stop for besætningsskifte

Rederiet må godt forlænge din udmønstring ud over det aftalte. I nogle overenskomster og ansættelseskontrakter er der regler om en særlig forhøjet faktor for optjening af frihed, hvis udmønstringsperioden overskrider en vis længde, og disse vil være gældende, medmindre der i den konkrete situation bliver indgået særlige aftaler mellem overenskomst- eller aftaleparterne.

Rettigheder - løn

Hvad er mine rettigheder hvis jeg slet ikke vil afsted når mange andre skal blive hjemme?

Hvis du ikke er syg, og hvis rederiet i øvrigt har gjort, hvad de kan for at beskytte skibet og besætningen mod smitte, kan du ikke afvise at tage af sted. Hvis du står fast på ikke at ville rejse ud, må du prøve at indgå en aftale med rederiet om at forlænge din hjemmeperiode, eller alternativt at lade ansættelsen ophøre med kort varsel. Hvis du nægter at rejse ud, og rederiet ikke vil acceptere din afvisning, vil det være grundlag for en bortvisning (afskedigelse), dvs. at ansættelsen ophører med det samme.

Hvordan er mine rettigheder, hvis jeg har været gået i land og så strander i land?

Hvis du under en udmønstring har været gået i land med kaptajnens accept og pga. omstændigheder uden for din egen kontrol ikke kan komme om bord igen, er det rederiets opgave at sørge for, at du kommer tilbage til skibet (eller i yderste konsekvens hjem, hvis det er helt umuligt at få dig tilbage til skibet). Det er også rederiet, der har det økonomiske ansvar, dvs. at de skal betale for din transport enten tilbage til skibet eller hjem. I mangel af andre holdepunkter tæller det forlængede ophold i land som tjenestetid.

Hvordan er mine rettigheder, hvis jeg rejser ud, men ikke kan komme på arbejde på skibet?

Hvis du er rejst ud som aftalt, men bliver forhindret i at komme om bord – fx fordi skibet får forbud mod at anløbe havnen – er det rederiets ansvar at få dig om bord. De skal også betale for et evt. ekstra ophold i land, mens du venter på at påmønstre. Hvis det er helt umuligt for dig at komme ombord, kan konsekvensen blive, at du må rejse hjem (stadig på rederiets regning) og genoptage din hjemmeperiode.

Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver sætter mig i karantæne i en hjemmeperiode?

Da begrænsningen er pålagt af din arbejdsgiver, har du ret til normal løn under karantænen. Det er desuden vores vurdering, at din afvikling af frihed skal sættes i stå, ligesom hvis du var sygemeldt, dvs. at karantænen bliver såkaldte nul-dage.

Hvad gør jeg, hvis myndighederne sætter mig i karantæne i mit eget hjem under en hjemmeperiode?

Som udgangspunkt er vores vurdering, at en karantæne, der reelt stiller dig, som om du var sygemeldt, også skal betragtes som en sygemelding i forhold til rederiet. Dette er dog ikke endeligt afklaret, og afhængigt af de konkrete omstændigheder vil rederiet kunne pålægge dig at afvikle fridage og ferie, eller alternativt udføre opgaver hjemmefra, hvis det er muligt og giver mening inden for rammerne af det aftalte.

SpørgsmÅl til rejserestriktioner

Hvordan håndters indrejserestriktioner til Danmark?

Søfartsstyrelsen: Indrejserestriktioner til Danmark – skibsbesætninger og øvrigt personale i relation til skibets drift og vedligehold (reparatører og lignende).

Rigspolitiet har oplyst til Søfartsstyrelsen, at al indrejse til Danmark med et anerkendelsesværdigt formål tillades. Dette omfatter arbejdsrelateret indrejse. Det er Søfartsstyrelsens forståelse, at dette også gælder personer med et arbejdsmæssigt ærinde relateret til opretholdelse af skibes drift og vedligehold. Ved tvivlsspørgsmål bør man rette henvendelse til politiet for vejledning.

Røde og orange lande

Nye tiltag 17/3: Den hidtidige opdeling af verden i røde og orange områder fastfryses, og den nuværende farveopdeling pr. 17. marts 2020 fastholdes uændret, i første omgang frem til 13. april 2020. Farvekoderne i de enkelte rejsevejledninger på um.dk tilpasses ikke i perioden, idet løbende ændringer i rejserestriktioner og nye tiltag på landsniveau reflekteres på de enkelte ambassaders respektive hjemmesider.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg pga. rejserestriktioner (fx aflyste fly) ikke kan påmønstre som planlagt?

Grundlæggende er det rederiets ansvar at sørge for, at du kan rejse til dit udmønstringssted. Rederiet kan dog vælge at lade dig afvikle frihed på forskud inden for de rammer, som er angivet i din overenskomst eller kontrakt. Når muligheden for frihed på forskud er opbrugt, er udgangspunktet, at du overgår til ventehyre (nul-dage). Det er dog muligt, at der vil blive indgået særlige aftaler med Danske Rederier eller de enkelte rederier, som sætter de almindelige regler ud af kraft.

I det omfang, du har tilgodehavende lovpligtig ferie, vil du kunne pålægges at holde den med kort varsel, da den aktuelle situation opfylder betingelserne for, at arbejdsgiverne ikke behøver at overholde de almindelige ferievarsler.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er bosiddende uden for Danmark, og de lokale myndigheder nægter at lade mig rejse ud?

Du kan i den situation umiddelbart ikke kræve at få frihed med løn fra rederiet, men må acceptere at holde fri for egen regning, evt. i form af, at du afholder frihed på forskud. Vi anbefaler, at du har en løbende dialog med rederiet om, hvordan situationen skal håndteres.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg pga. rejserestriktioner ikke kan afmønstre som planlagt?

Rederiet har mulighed for at forlænge din udmønstring ud over det aftalte sluttidspunkt. I det omfang, der er regler for forlænget udmønstring i din overenskomst eller aftale, vil de være gældende – det er dog muligt, at der vil blive indgået særlige aftaler med Danske Rederier eller de enkelte rederier om en fravigelse af de almindelige regler.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg pga. rejserestriktioner eller hjemrejseforhindringer ikke kan rejse hjem efter endt udmønstring?

Hvis du er afmønstret i udlandet og er forhindret i at komme hjem, er rederiet ansvarlig for at dække ekstraudgifter til hjemrejse og/eller ekstra ophold på afmønstringsstedet som følge af udskydelsen.

De forbrugte dage kan efter vores opfattelse hverken betragtes som tjenestedage eller fridage, og det mest nærliggende vil derfor være at kategorisere dem som nul-dage (neutrale dage).

Hvad gælder når personer vender hjem til Danmark

Sundhedsstyrelsen: Danskere, der returnerer fra en udlandsrejse, opfordres kraftigt til at holde sig hjemme i 14 dage. De pågældende bør under hjemtransport overholde de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum, herunder i den kollektive trafik, og være særligt opmærksomme på symptomer på COVID-19.

Spørgsmål til situationer ombord

Hvilke særlige forebyggende tiltag skal være ombord?

Søfartsstyrelsen: Rederiet er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø om bord på skibet. Søfartsstyrelsen anbefaler, at man orienterer sig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, https://www.sst.dk/da/Vi-den/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus, og at det sikres, at skibene bliver gjort bekendt med Sundhedsstyrelsens råd og vejledning.

Hvor mange passagerer må der være på en færge?

Nye tiltag 17/3: Almindelig brug af kollektive transportmidler (tog, busser, fly, færger mv.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet af forbuddet mod at være flere end ti samlet. Som udgangspunkt kan der være det antal passager, hvor pladsforholdene gør det muligt at holde den anbefalede afstand på 2 meter.

Kan vi dyrke sport ombord?

Nye tiltag 17/3: Der indføres – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – et midlertidigt forbud mod indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv., herunder fitnesscentre. Forbuddet omfatter ikke genoptræningsfaciliteter tilknyttet sygehuse, plejehjem, fysioterapeuter mv. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.

Kan vi holde møde ombord?

Nye tiltag 17/3: Der indføres – med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 – et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.  

Lokale myndigheder nægter adgang til havn

Søfartsstyrelsen: Lokale myndigheder meddeler, at skibet ikke kan komme i havn, eller det skal betragtes som værende i karantæne.

Et sådan påbud vil ske efter gældende regler i det land, som skibet skal anløbe. Søfartsstyrelsen vil så vidt muligt bistå med støtte og vejledning, herunder gennem kontakt til dansk ambassade eller konsulat i pågældende land.

I øvrigt gælder, at ved karantæne, som hindrer anløb i den i kontrakten aftalte havn, vil den søfarendes kontrakt som udgangspunkt forsat være gældende, uanset om den udløber under karantænen. Det efterfølgende ansættelsesretlige forhold vil skulle aftales nærmere mellem de involverede parter.

Mistanke om smitte blandt passagerer

Søfartsstyrelsen: Der er på et passagerskib efter afgang mistanke om smitte blandt passagerer, som bevirker, at skibsføreren overvejer eller har taget nødvendige forholdsregler til isolation af passagerer i skibet, i køretøjer på vogndæk eller lignende.

Det ligger inden for rammerne af skibsførerens autoritet at tage de forholdsregler i brug, der måtte findes nødvendige for at sikre sikkerhed og sundhed om bord, herunder fx at isolere passagerer på vogndæk under resten af overfarten o.l. Epidemikommissionen (repræsenteret ved politiet i den havn, man anløber) skal i alle tilfælde orienteres om mistanken eller konstateringen om bord.

Er søfarendes rejser ’nødvendige’?

Søfartsstyrelsen: Udenrigsministeriet opdaterer løbende sine vejledninger og anbefalinger om rejser til og fra forskellige lande. For nogle områder frarådes entydigt alle rejser.

For andre områder frarådes ikke-nødvendige rejser.

For så vidt angår søfarendes og andet maritimt personales udrejse af Danmark til disse områder, skal det altid bero på en konkret vurdering hos de involverede, om en sådan rejse kan karakteriseres som nødvendig eller ikke-nødvendig.

Coronatilfælde om bord

Søfartsstyrelsen: Hvis en søfarende om bord bliver syg, har vedkommende ret til pleje. Det er i den forbindelse op til skibsføreren i samråd med Radio Medical at vurdere den bedste behandling, herunder om det bør ske i land.

De lokale myndigheder i landet bør i givet fald kontaktes. Forholdsregler for de øvrige ombordværende, forebyggelse af smitte mv. skal træffes i samråd med Radio Medical.

Søfartsstyrelsen kan i sådanne situationer bistå med kontakt til relevante myndigheder i ind- og udland.

Spørgsmål til fornyelse af certifikater

Et bevis udløber og kan ikke fornyes

Søfartsstyrelsen: En søfarendes bevis udløber og kan ikke fornys på grund af COVID-19-situationen.

Søfartsstyrelsen er indstillet på i fornødent omfang at forlænge gyldigheden af danske certifikater.

For udenlandske certifikater (til udenlandske søfarende) vil Søfartsstyrelsen være behjælpelig med kontakt til den relevante udenlandske myndighed med henblik på at få udstedt fornødne forlængelser.

Hvis der opstår problemer, eller man i øvrigt har spørgsmål vedrørende lægeerklæring, brandkursus, sønæringsbevis m.v., kan man ringe eller maile til Søfartsstyrelsen, som vil forsøge at finde en løsning.

Hvis en søfarende på land ikke kan få fornyet sit sundhedsbevis, kan Søfartsstyrelsen forlænge gyldigheden med 3 måneder. De søfarende kan henvende sig til afdelingen Søfarende og Certifikater (soc@dma.dk) hos Søfartsstyrelsen eller til Søfartsstyrelsens hovedpostkasse sfs@dma.dk - tlf. 72 19 60 00.

Terminer kan ikke overholdes

Søfartsstyrelsen: Skibet kommer i en situation, hvor terminer ikke kan opfyldes i forhold til fx:

  •  afholdelse af lovpligtige syn,
  •  fornyelse af certifikater,
  •  reparation af udstyr eller uopsætteligt planlagt vedligehold,
  •  eller at bemandingssituationen påvirkes i en grad, så gældende regulering ikke fuldt kan overholdes.

Søfartsstyrelsen vil i sådanne situationer være indstillet på at udstede nødvendige tilladelser og acceptbreve med henblik på udsættelser o. l. henset til force majeure-situationen, men naturligvis under hensyntagen til, at sikkerheden i videst mulige omfang er tilgodeset.

Søfarende er som udgangspunkt omfattet af de samme regler som resten af arbejdsmarkedet mht. karantæne, lønkompensation, løn under sygdom etc., og vi henviser til Ledernes Q&A for disse spørgsmål

Spørgsmål og svar om coronavirus

Lederne Søfart kan stadig kontaktes på telefon, selv om alle arbejder hjemmefra de næste 14 dage, måske længere. Mødeaktiviteter er så vidt muligt lavet om til telefonmøder eller Skype-møder.

Dermed bakker vi op om, og følger, myndighedernes anvisninger og vejledninger for at bekæmpe spredning af coronavirussen. Vi håber, vores medlemmer gør det samme, så vi kan komme igennem denne krise.