2019

Ny skibsføreruddannelse på Marstal Navigationsskole

- Vi startede på et blankt stykke papir og udviklede en ny skibsføreruddannelse uden at tage udgangspunkt i den gamle – hvor læringsmetoder og indhold er funderet i en anden tid, fortæller Jeppe Carstensen om den nye skibsføreruddannelse, der – efter planen – starter på Marstal Navigationsskole efter sommerferien.

26. juli 2019

 

Ny uddannelse

Af Lise Mortensen | Foto af MARNAV

Den gamle uddannelse er stort set ikke ændret, siden jeg tog den … Vi ville ikke ”bare rette lidt”, vi ville skabe en ny, fremtidssikret uddannelse. Det skulle være nytænkning, fortæller Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Navigationsskole, der ikke lægger skjul på, at uddannelsen efter hans mening skulle have haft en brush-up for mange år siden:

- Der har været to tidspunkter, hvor det ville have været oplagt at modernisere skibsføreruddannelsen, dels da maskinmesteren blev ændret til bachelor i 2006 – der blev den ændret fundamentalt, men man holdt fast i skibsføreren. Og da STCW blev ændret i 2012, blev der helle ikke pillet ved skibsføreruddannelsen.

Et blankt papir
Som rektor på Marstal Navigationsskole glæder Jeppe Carstensen sig over, at han nu er i en position, hvor han rent faktisk har mulighed for at forny skibsføreruddannelsen. Efter at have afstemt med Danske Rederier, henvendte han sig til MARTEC, hvor han snakkede ideen igennem med rektor Pia Ankerstjerne.

- Det betød, at vi kunne gå i gang med moderniseringen sent på året 2017; fra MARTEC er det uddannelseschef Brian Thomsen, der har været med. Da vi arbejdede os frem til kommissoriet for arbejdet, var det ikke den store rundbordssamtale – vi var tre fra hver skole, fortæller Jeppe Carstensen:

- Og vi startede på et blankt stykke papir.

Nytænkning
”Automation, digitalisering, databehandling, ledelse – i bred forstand, kulturforståelse, globalt erhverv, valgfag – ikke kun danske skibe, mere end STCW,” var nogle af de ord, der hurtigt poppede op på whiteboardet.

- Samtidig var gruppen fast besluttet på, at uddannelsen ikke skulle udvides tidsmæssigt – den skulle holdes på de oprindelige to år; og vi ville lægge os tæt op ad erhvervsakademiernes måde at arbejde med bekendtgørelser, så vi evt. senere kan søge en godkendelse for udbud af erhvervsakademi uddannelse. Det betyder endvidere, at uddannelsen ligner noget, Styrelsen kender, og at den kan give merit i forhold til at læse videre, fortæller Jeppe Carstensen:

- Helt grundlæggende kan man sige, at STCW-delen af uddannelsen naturligvis skal være der. Men vi var enige om, at den del skal tages på kortest mulige tid – for det er ikke den del af pensum, danske officerer kan konkurrere på.  Derfor startede vi med at sætte et år af til STCW – og så var der et år til resten. 

STCW 
Vi startede med at se på det faglige i STCW-delen af uddannelsen. Fagligheden har ikke forandret sig som sådan, men vi har sorteret fra og rettet til i forhold til den virkelighed, der i dag er ude på skibene. 

Er det relevant at regne momentskemaer på tavlen? – Nej, det får vi ikke brug for om nogle år ude ombord.

Vi skal ikke arbejde i papirkort – fordi alle skibe er overgået til ECDIS – og undervisningen foregår i simulator, siger Jeppe Carstensen og tilføjer:

- Der ligger en stor udfordring i organisationen. Vi har gjort op med den oprindelige fagfordeling og de oprindelige fag. Nu er der kun tre fag: Nautik, operation / sejladsplanlægning og sejladsens udførelse og sikkerhed.

Hver har 20 ETCS-point – inklusive de kurser, der er krævet. Undervisningen skal planlægges anderledes, vi kommer til at køre det hele som kurser. Og den sidste udtjekning kommer til at køre på full mission simulator, hvor de studerende skal vise, at de kan sejle sikkert, fortæller Jeppe Carstensen og tilføjer:

- Det er klart, at underviserne på skolen skal gøre noget helt andet, end de har gjort i rigtig mange år, og det har da givet nogle udfordringer og gør det fortsat.

Halv diplomuddannelse
Det betyder, at der er et år, svarende til to semestre eller 60 ETCS point til det, man kan kalde ”resten” – altså det, der er ud over kravene i STCW; det ekstra, som dimittenderne skal ud og konkurrere på i et globalt erhverv. Og her er nytænkningen også slået igennem. 

- Vi har her taget udgangspunkt i de eksisterende diplomuddannelser i ledelse, men naturligvis givet kurserne andre – maritime – overskrifter og suppleret med maritime cases og global kultur.

Kurserne er sammensat i moduler, der tæller 10 ESTC point hver, der er tre moduler, og det betyder, at de studerende kommer ud med 3 af de 6 moduler til en diplomuddannelse i ledelse.

Ny uddannelse

Vælger linje
De studerende skal fra start vælge mellem tre linjer: Søvejen, teknisk eller HR.
Der er ryddet grundigt op i læringsmålene, Jeppe Carstensen skønner, at der kun er 1/10 af læringsmålene fra den gamle uddannelse, der er kommet igennem nåleøjet og er fundet relevante i den moderne udgave af uddannelsen.

- I den nye bekendtgørelse – som den ligger nu – er der ikke detailstyring. Vi kender lovgivningen, og vi kender STCW, så vi ved godt, hvilke krav der er, og dem opfylder vi naturligvis – men ud fra en ny tankegang, understreger Jeppe Carstensen.

ESTC-fordeling
Kursernes overskrifter er blandt andet: kulturforståelse, om det globale erhverv og samarbejde med andre kulturer.
It-forståelse, der ikke er den store programmøreksamen, men forståelse ud over almindeligt brugerniveau – hvordan arbejder man op imod Firewall, forståelse af netværket, sikkerhed, GDPR regler inden for og uden for EU, osv.

- Hertil kommer to valgfri kurser – svarende til 2x10 ESTC point. Her kan de studerende vælge inden for hele pakken, det er helt nyt, at uddannelsen er fleksibel og at de studerende på den måde kan specialisere sig – det kan være i automation eller i databehandling eller noget helt andet. Det er helt nyt, vi har aldrig før haft valgfrie fag, fortæller rektoren;

- Endelig går 10 ESTC- point til den afsluttende store opgave. 

- Princippet med at dele undervisningen op i 10 point-moduler betyder, at hele uddannelsen er meget fleksibel, og at vi ret enkelt kan skifte et modul ud med et andet – hvis der er et ønske i erhvervet, eller hvis en del af stoffet bliver uaktuelt.

Jeg regner med, at vi får godkendt uddannelsen og bekendtgørelsen om kort tid, og dermed går vi i gang efter sommerferien. Og ja, der bliver meget nyt. Alle strukturer og fag er brudt op. Så det bliver en udfordring for skolen og for underviserne – og formentlig også for de studerende
Jeppe Carstensen

Til lands og til søs
- Allerede for to år siden tog vi det første store skridt og ”sagde højt”, at uddannelsen på Marstal Navigationsskole forbereder både til jobs til søs og i land, og med denne uddannelse forbereder vi de studerende til jobs i Det Blå Danmark i bredeste forstand – både til søs og i land og til at skifte igennem karrieren.

- Jeg håber, at vi kan rekruttere bredt – og at der måske også er flere kvinder, der er interesserede i uddannelsen, når de ikke føler, at den låser dem til søs. 
For rederierne betyder det, at de måske skal til at se på, hvordan deres medarbejdere kan karriereplanlægge på den lange bane – sejle i nogle år, komme hjem, når børnene er små, og så tage ud igen senere. Det er vigtigt, at alle kan bruge de kompetencer, de har, igennem hele karrieren. Og så er det vigtigt, at det er nemt at hoppe både fra ’det grå til det blå’ – altså fra Søværnet til handelsflåden – og fra sø til land og tilbage igen. Fx bør det være mere overskueligt at generhverve sit sønæringsbevis, end det er i dag, lyder det fra Jeppe Carstensen, der tilføjer:

- Vi har fået positive tilbagemeldinger om uddannelsen hele vejen rundt. Uddannelsen er fremtidssikret, og vi kan lynhurtigt bytte et modul ud, hvis det viser sig nødvendigt. 

Starter uden sejltid
Helt nyt er også måden at håndtere sejltidskravet på. På den nye uddannelse kan man tilmelde sig både, hvis man allerede har sin sejltid – men man kan også starte på uddannelsen helt uden sejltid.

- Vi vil gerne kunne rekruttere direkte fra nabobygningen, HF Søfart – hvor dimittenderne i store træk er ubefarne skibsassistenter uden sejltid.
Det ligger i den nye uddannelse, at de kan blive optaget, og så er der plads til, at de mellem 2. og 3. semester tager ud og får deres 18 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent. På dette tidspunkt har de taget første år af skibsføreruddannelsen, men de kan jo ikke få deres sønæringsbevis uden sejltid. Men det er da klart, at de vil få meget mere ud af deres sejltid som ubefaren skibsassistent, når de har været på skolen, understreger Jeppe Carstensen.